Bliv abonnent
Annonce
Om  
Jess Pilegaard
Ulla Margrethe Wewer

Sund-fakultet henter direktør fra Rigspolitiet

13. september 2019 kl. 13.17

Jess Pilegaard rykker efter par år i Rigspolitiet videre til jobbet som fakultetsdirektør på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. 

Det skriver universitetet i en pressemeddelelse

Et enstemmigt ansættelsesudvalg har peget på 47-årige Jess Pilegaard, der kommer fra en lederstilling med fokus på strategi og analyse i Rigspolitiet. Jess Pilegaard skal arbejde tæt sammen med dekan Ulla Wewer for at udvikle fakultetet. 

Jess Pilegaard får det overordnede ledelsesansvar for 400 medarbejdere i Fakultetsservice og skal sikre en bæredygtig økonomi på fakultetet. 

"Jeg er stolt over, at vi har tiltrukket en så stærk og alsidig profil til stillingen som fakultetsdirektør, og jeg ser meget frem til samarbejdet med Jess," udtaler dekan Ulla Wewer om ansættelsen.

Det er dog også et vemodigt farvel til politiet for Jess Pilegaard.

"Det har været en ære og et privilegium at arbejde for politiet. Jeg har den dybeste respekt for vores politi, som dagligt yder en kæmpe indsats for det samfund, vi alle er en del af. De udviser et mod, en tålmodighed, og et samfundssind, som er enestående og fortjener den allerstørste respekt. Pas godt på dem," skriver Jess Pilegaard på sin LinkedIn. 

Ikke desto mindre ser Jess Pilegaard frem til at begynde i den nye stilling:

"Jeg glæder mig meget til at tage fat på opgaverne og til at lære KU endnu bedre at kende. Jeg har meget stor respekt for det høje faglige niveau som SUNDs forskere, studerende og administrative medarbejdere har," siger Jess Pilegaard.

Jess Pilegaard tiltræder i stillingen 1. november 2019. 

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026