Per B. Christensen: Ny reform kalder på investeringer i lærerne

Det var kort sagt meget vidtgående ændringer. Men da ideen skulle omsættes til en egentlig reform, var de politiske vinde skiftet, og Højby-skitsen blev aldrig taget frem igen.

Igennem de godt 50 år har mange interesseorganisationer, politiske partier og tænketanke varslet med forslag om at samordne ungdomsuddannelser, men uden afgørende politisk gennemslag.

Hpx var tænkt som et alternativ

I Reformkommissionens arbejde kom ungdomsuddannelserne helt naturligt til at fylde meget. Vores arbejdsgrundlag blev de mange unge uden en kompetencegivende uddannelse, de mange frafald og omvalg – ikke mindst i erhvervsuddannelserne – og de mange unge med en gymnasial uddannelse, der ikke kommer videre i uddannelsessystemet, og som savner mere praksis i uddannelserne.

Efter mange drøftelser, og mindst lige så mange analyser, barslede vi med et forslag til en mere praksisorienteret ungdomsuddannelse (hpx) som et alternativ til de gymnasiale uddannelser.

Som konsekvens foreslog vi nedlæggelse af 10. klasse, Grundforløb 1 på erhvervsuddannelserne og eux.

Den nye praksisrettede ungdomsuddannelse skulle give mulighed for at:

Etableringen af epx kunne med fordel gå hånd i hånd med et epx-pædagogikum.

Per B. Christensen
Fhv. medlem, Reformkommissionen

• Gå i et godt ungdomsmiljø med stamklasser og sociale og kulturelle arrangementer.
• Fordybe sig og slutte med en studiekompetence.
• Modnes og blive afklaret om videre uddannelsesudvalg samt.
• At deltage i en undervisning præget af en praksisrettet didaktik.

Forslaget blev flankeret af andre forslag om, at det skulle være sværere at gå i gymnasiet, og at FGU og erhvervsuddannelserne skulle styrkes.

Reformkommissionen arbejdede, som Heinesens og Højbys embedsmænd, under tidspres. Vi foreslog derfor et ekspertudvalg, der skulle arbejde videre med ideen ud fra otte sigtelinjer, som kommissionen definerede. Regeringen tog godt imod Reformkommissionens idé.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har i dialog med de unge, med interesseorganisationer og ikke mindst med politiske kolleger, arbejdet betydeligt videre med ideen.

Resultatet kender vi nu: En meget ambitiøs reform af ungdomsuddannelserne, som regeringen og forligspartierne har besluttet, skal træde i kraft i 2030.

Centralt i reformen står den nye erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse (epx), der er rettet mod 25 til 40 procent af en ungdomsårgang og ifølge planerne skal udbydes 87 steder i landet.

Fem år er intet over for 52

Det er bestemt klogt at give god tid til implementering. Når vi har ventet i over 50 år, så betyder fem år ekstra ikke så meget i en større sammenhæng.

Forligspartierne har besluttet at nedsætte to ekspertudvalg, der skal komme med faglige input til den videre implementering.

Jeg har fuld forståelse for, at parterne rundt om det toårige hf, eux og den kommunale 10. klasse er ærgerlige og vemodige over at disse uddannelser ophører efter at have spillet en central rolle for unge gennem mange år.

Det er derfor vigtigt, at erfaringerne fra disse uddannelser indtænkes i det videre arbejde med reformen, herunder i ekspertudvalgets arbejde.

Den nye epx vil blandt andet blive vurderet på, om det lykkes at balancere elementer som kvalitet, udbuddets størrelse og rummelighed i forhold til målgruppens bredde.

Det er ikke kun planlægningen af epx, der kræver omhu og flid.

Per B. Christensen
Fhv. medlem, Reformkommissionen

Den vil også blive vurderet på, om det lykkes at skabe en praksisrettet didaktik, et nyt og anderledes fagligt indhold og en ny fælles lærerkultur. Her er der nogle erfaringer fra arbejdet med FGU-reformen, som man eventuelt kan trække på.  

Nye tiltag skal ske lokalt

Som et led i reformen følger der en ny samlet institutionslov. Den ændrede lovgivning og de ændrede udbud vil helt sikkert afstedkomme såvel fusioner som fissioner af uddannelsesinstitutioner.

Det er afgørende, at ændringer i institutionsmønstret sker med udgangspunkt i, hvordan man regionalt og lokalt kan sikre den største kvalitet og nærhed til det enkelte udbud, herunder til epx'en.

I det hele taget forestår der et lige så stort implementeringsarbejde på institutionerne som i ekspertudvalgene.

Der skal arbejdes med at sikre en fælles lærerkultur, nye uddannelsesplaner, nye attraktive uddannelsesmiljøer og nogle steder også nye værkstedsfaciliteter. Det vil kræve tid og hårdt arbejde.

Institutioner får brug for hjælp

Jeg håber og forventer, at man nogle steder i landet trækker i arbejdstøjet langt før 2030 og laver forsøg med en mere erhvervsrettet hf.

Andre steder styrker man måske samarbejdet mellem 10. klasse, hf og erhvervsskolerne, andre steder mellem FGU og den kommunale 10. klasse og andre steder igen overgangen mellem ungdomsuddannelser og professionsskoler/erhvervsakademier.

Nogle institutioner får sikkert også behov for en ekstern hjælpende hånd i processen frem mod en ændret institutionsstruktur. Her kan måske også inspireres af tidligere reformprocesser i kommunerne og senest på FGU-området.

Men det er ikke kun planlægningen af epx, der kræver omhu og flid.

Ændringer af karakterkravet til de nuværende gymnasieuddannelser og forligspartiernes ønske om at se på det faglige niveau og forenkle strukturen i gymnasiet vil få stor betydning.

I Reformkommissionen slog vi til lyd for, at det skulle være sværere at gå i gymnasiet, men ikke sværere at komme i gymnasiet. Forligspartiernes budskab peger i retning af flere A-niveau fag og en forenklet struktur, måske i retning af det tidligere gren-gymnasium.

Man kunne med fordel også se på, hvordan man indholdsmæssigt forbereder de mange nuværende gymnasieelever, der efterfølgende vælger en professions- og erhvervsakademiuddannelse

Jeg håber og forventer, at man nogle steder i landet trækker i arbejdstøjet langt før 2030 og laver forsøg med en mere erhvervsrettet hf.

Per B. Christensen
Fhv. medlem, Reformkommissionen

Danmark skal se til Norge

Undervejs i reformprocessen har det ikke altid været let at blive klog på politikernes ambitioner for de voksne i uddannelsessystemet.

Tilbage i 2022 foreslog Reformkommissionen at afskaffe gebyr på almen og erhvervsrettet voksenuddannelse. Det har politikerne heldigvis lyttet til.

Vi foreslog også, at der efter norsk forbillede blev arbejdet mere systematisk med realkompetencevurdering, og at der blev forsket mere i lærerkompetencer og didaktik – også på voksenområdet.  

Det fremgår af det politiske forlig, at man ønsker stærke voksenpædagogiske læringsmiljøer, der er i rimelig afstand til deltagernes bolig. Det er godt.

For uanset, hvor gode vores ungdomsuddannelser bliver, vil der også i fremtiden være voksne, der i en moden alder kommer i tanke om, at de vil styrke deres almene og erhvervsrettede kompetencer.

Jeg er meget spændt på, hvordan det konkrete forslag om udbudsområder vil materialisere sig.

De mange ændringer af folkeskolen, ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser kunne også kalde på en større investering i lærerkompetencer.

Etableringen af epx kunne med fordel gå hånd i hånd med et epx-pædagogikum. Og i det hele taget skulle man måske følge Reformkommissionens forslag om en øget forskning i lærerkompetencer på tværs af uddannelsessystemet. For intet uddannelsessystem er bedre end de lærere, der skal føre politikernes ambitioner ud i livet – ej heller en epx-reform.