Venstre varsler bredt uddannelses-eftersyn

Kvaliteten på landets ungdomsuddannelser er for lav, og derfor er der brug for at kaste et kritisk blik på især gymnasiet og sikre en smidigere overgang fra ungdomsuddannelserne til de videregående uddannelser.

Det mener Venstre, som snart kommer med et uddannelsespolitisk udspil.

"Der er brug for at kigge bredt på ungdomsuddannelserne, og vi vil komme med en række ideer til, hvordan man kan styrke samarbejdet mellem gymnasiet og de videregående uddannelser. Derudover vil vi se på, hvilke krav, der skal stilles for at kunne komme ind på uddannelserne. Vi vil blandt andet se på, hvordan vi kan belønne de institutioner, der gør det bedst muligt,” siger Venstres næstformand, Kristian Jensen.

Desuden er der ifølge næstformanden brug for at kaste et helikopter-blik på alle ungdomsuddannelserne.

Derfor barsler partiet med en ungdomsuddannelseskommission, der skal granske de fire gymnasieuddannelser samt erhvervsuddannelserne og se på, om man kan gøre dem bedre og mere overskuelige, end de er i dag.

Kvalitet på dagsordsenen
Meldingen kom på partiets landsmøde, som i weekenden blev afholdt i Herning. 

Udspillet er dog endnu ikke skrevet færdigt, og derfor afviser Kristian Jensen at gå mere detaljeret ind i indholdet på nuværende tidspunkt. 

Kvaliteten på især gymnasiet, men også de videregående uddannelser var et af temaerne under lørdagens eftermiddagsdebat i den midtjyske by. 

Næsten tre ud af fire unge vælger nemlig en gymnasieuddannelse efter grundskolen, og det tal har været stigende i de seneste årtier. Men ifølge Venstre er den faglige kvalitet i gymnasiet dalet drastisk, efter partiets egen gymnasiereform trådte i kraft for 10 år siden.

Det stigende antal elever har desuden sat både gymnasierne, men også de videregående uddannelser under pres, og det skal der rettes op på, lyder det.

"Vi har ikke nogen problemer med at lave om på et område, når vi kan se, at det vi egentlig ønskede ikke blev en realitet," siger forskningsordfører Esben Lunde Larsen, som er en af de ordførere, der skriver på udspillet.

Færre studieretninger
Venstre mener i dag, at der er brug for at skære ned i antallet af studieretninger på gymnasierne og sikre, at eleverne får de adgangsgivende fag, de har brug for for at kunne læse videre, mens de går på gymnasiet.

Derudover mener partiet, at der skal stilles større krav til fremtidens studenter, og ifølge Venstre skal man kun vælge gymnasiet, hvis man vil læse videre bagefter. Derfor partiet foreslået at indføre et adgangskrav på minimum karakteren 4 i dansk og matematik for at blive optaget på gymnasiet. Det skal sikre, at det kun er de bogligt stærke, der kommer ind.

Derudover har Venstre tidligere meldt ud, at man bør indføre et såkaldt “læringstaxameter” på ungdomsuddannelserne, som belønner institutionerne efter, hvor gode de er til at løfte eleverne rent fagligt og få dem videre i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet.

Udspillet kommer også til at sigte mod de videregående uddannelser, men forskningsordfører Esben Lunde Larsen er ikke klar til at røbe detaljer fra udspillet.

Esben Lunde Larsen understregede dog, at der ikke er tale om, at Venstre vil til at indføre brugerbetaling på uddannelsesområdet. Sidste år endte han i et politisk stormvejr, efter han havde udtalt, at brugerbetaling kan medvirke til, at de studerende på de videregående uddannelser bliver hurtigere og mere målrettede.

"Vi lægger ikke op til øget brugerbetaling," fastslog han.