Missilforsvar er ikke lagt på hylden

Det nye forsvarsforlig for 2018-2023, som blev indgået og præsenteret søndag, indeholdte ikke en beslutning om at gå igang med at installere nye radarer på mindst en af vores tre fregatter til brug for NATO’s missilforsvar - sådan som flere radarproducenter med flere havde sat næsen op efter. Det er dog ikke ensbetydende med at Danmark ikke kan komme til at indgå i missilforsvaret i løbet af den kommende seks-årige forligsperiode. Der står nemlig stadig omkring 500 mio. kroner tilbage fra forsvarsforliget 2013-2017 øremærket til ballistisk missilforsvar (ballistic missile defense (BMD)).

Det er bare langt fra sikkert at der bliver tale om en skibsbaseret sensorenhed - det vi andre kalder en radar. For projektet med at opbygge den sensorkapacitet, som daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt på NATO-topmødet i Wales i 2014 lovede at Danmark ville bidrage med, har vist sig at være mere kompliceret end som så. Desuden har sensorteknologierne og Danmarks indblik i de forskellige muligheder ændret sig de sidste knap fire år.

Skåret ud i pap kan man sige, at vi dengang lidt naivt troede, at vi "bare" kunne opgradere de eksisterende SMART-L radarer på de tre fregatter i Iver Huitfeldt-klassen til at kunne "tracke" indkommende fjendtlige ballistiske missiler. Det viste sig imidlertid, at opgraderingen snarere ville være en udskiftning af den eksisterende radar med en helt ny radar. Det har i hvert fald vist sig at være meget mere omfattende end man havde troet.

Login

  • Anmeld

    Cphmoose

    @Andreas
    Jeg køber din analyse - men Simon har tidligere sagt / skrevet at politikerne hele tiden har været klar over at det var mere end noget software og nogle rackskabe under dæk.

    Som skatteborger synes jeg der er to interessante perspektiver. Nemlig at AN-SPY/6 nok alligevel først er til rådighed for eksport i næste forligs periode - så der ligger måske et de facto typevalg.

    Den andet spørgsmål er om "brigaden" i virkeligheden har brug for Patriot? - og om dette så kan regnes som et BMD bidrag?

    I Sverige virker det lidt som om at det er er Iskander / PAC-3 der har sendt ammunitionsregningen gennem loftet.


    Cphmoose

  • Anmeld

    Halken

    @Andreas, er det her din analyse eller forsvarets? Det er ikke helt klart.

    Om man har en fregat udsendt til BMD eller antipirat eller antiluft er jo lidt det samme. Den er ikke hjemme. Umiddelbart burde de godt kunne lave område-antiluft og BMD samtidig.

    Med BMD og antiubåd mfl, så kommer fregatterne på overarbejde. Det er bla derfor at det giver mening at anskaffe tre-fire korvetter til at forsvare de hjemlige farvande, jage ubåde og miner, og andre ting der letter fregatternes byrder.


    @Cphmoose

    Mon ikke at vi kan få SPY6, hvis vi beder om det til BMD. Vi har trods alt en god stjerne i Washington.

    Patriot vil koste det samme som brigaden, så det er virker tvivlsomt. Det er nok nærmere noget nærluftforsvar som fx det norske NASAMS der er i det budget.

  • Anmeld

    Andreas Krog

    @Halken: Det er min analyse baseret på kvalificeret input fra flere sider - som det plejer at være.

  • Anmeld

    MikeKiloPapa

    "Altså mere præcis lokalisering af det indkommende missil fremfor den brede afsøgning af luftrummet, som er specialet for L-bånd baserede radarer som SMART-L."

    Mere præcis lokalisering hjælper dig ikke en skid hvis du ikke ved hvor du skal lede efter målet. LMs og især Weibels radarer har en meget smallere search beam og det svarer lidt til at afsøge luftrummet med en lommelygte...de skal helst have at vide hvor de skal søge via "queing" fra en ekstern kilde. Desuden har ingen af dem , tilnærmelsesvis samme rækkevidde som den hollandske radar.

    SMART-L er måske mindre præcis men til gengæld giver den en ægte 3D Early Warning kapacitet som ingen af de andre kan matche....heller ikke AMDR. Den enorme volume search kapacitet er også en kæmpe fordel i almindelig AAW krigsførelse.

    " Desuden ville en fregat på BMD-mission ikke kunne løse andre opgaver end BMD."

    Det postulat bedes du uddybe nærmere. Hvorfor skulle den ikke kunne det ? ....Selv en Arleigh Burke med deres archaeiske SPY-1 radar magter simultan opgaveløsning. At brugen af en evt BMD sensor ombord på fregatterne på magisk vis skulle sætte resten af våben og sensorsystemerne ombord ud af drift lyder som en mærkelig indskydelse ? ....
    Der er intet til hinder for at en Huitfeldt kan løse både AAW, ASuW og (begrænset) ASW mens den tracker for BMD.

    Jeg syntes efterhånden dine indlæg omkring det her emne lugter mere og mere af holdning og ikke fakta.

  • Anmeld

    Simon Petersen

    Hvis man ser på det, helt oppe fra og ned, så er der fordele og ulemper ved både landbaserede og skibsbaserede løsninger. Et par af dem skrev jeg lidt om for et stykke tid siden i en kommentar til et andet indlæg:
    http://nytkampfly.dk/archives/8974#comment-384054

    Set helt nøgternt, så er det da en god ide at få analyseret den landbaserede option, både med hensyn til performance, men også i forhold til fleksibilitet ift deployering, anvendelsesmuligheder og prisen for at opstille enheden – flyvevåbnet har jo ikke lige et antal ledige hænder gående uden job, så personellet skal tilføres i forbindelse med opstillingen.

    Et par nedslag i artiklen:

    ” Man kunne også vælge en landbaseret løsning, som nemt kunne pakkes ned og transporteres rundt i et fly væsentligt hurtigere end en fregat kan komme frem.”

    Der er væsentlig mere til deployering af et bidrag, end bare transporttiden. Det som fortalerne for den landbaserede løsning glemmer at tage højde for er, blandt andet, at skibsbaserede løsninger kan lægge sig internationalt farvand, mens landbaserede løsninger er afhængige af politiske aftaler med lande, der vil tillade opstilling af en radar. Som jeg skrev i kommentaren i linket ovenfor, så tog det USA 18 måneder at forhandle aftaler på plads for enhederne European Phased Adaptive Approach – hvorfor skulle Danmark forvente at kunne gøre det hurtigere? Så det er fint at rende rundt og sige, at man kan komme hurtigere frem i en flyver, men der er meget mere til den historie end fortalerne for den landbaserede løsning ynder at tale om.

    ”Desuden ville en fregat på BMD-mission ikke kunne løse andre opgaver end BMD. For så skal den holde øje med horisonten i retning mod Iran og Mellemøsten.”

    Arh Andreas, dér ved du bedre! Hvis du tænker tilbage til det foredrag vi begge to var til i Atlantsammenslutningen sidste år (det hvor ham den sindssygt kedelige tyske søværnsofficer var ved at kede alle ihjel), så husker du måske at Orlogskaptajn Peter Sønderkjøge-Hansen holdt et indlæg om maritimt BMD, hvor han netop fremhævede, at fregatterne kan løse andre opgaver parallelt med BMD opgaven:
    Fregatterne skal ikke ligge og ”spejde mod horisonten” 24/7 uden at lave andet. Når de er på BMD patrulje, så foregår det i forhold til et beredskab, der fastsættes på baggrund af efterretningsoplysninger mm., således at de e.g. er på 24, 48, 72 timers beredskab eller måske endda op til 1-3 uger. Det vil sige, at de bare inden for den givne tid skal kunne nå frem til deres udpegede operationsområde og være klar, hvis efterretningsoplysningerne peger på at en trussel er under opsejling.

    Dette er fuldstændig den samme måde US Navy opererer på. Hvis man eksempelvis ser på dengang hvor US Navy skød et stort antal krydsermissiler mod Syrien fra to destroyere, så var det netop to af de fire destroyere, der er stationeret i Rota, Spanien, som en del af NATO BMD. Det samme om den destroyer, der blev overfløjet af russiske jagerfly i Østersøen: Også en BMD destroyer ud af de fire fra Rota.

    Er man på BMD mission, så foregår det i forhold til et givent beredskab, der er afstemt med truslen, og man kan sagtens lave andre ting og bidrage til andre missioner end BMD.

    Det er faktisk direkte modsat den landbaserede løsning, der ikke kan bidrage med noget som helst andet. De kan lige præcis kun løse den BMD opgave, de er udsendt til, så her er ikke tale om multimission eller andre synergieffekter på samme måde som fregatterne tilbyder.

    ”Desuden har vores amerikanske allierede, som har førertrøjen på indenfor NATO BMD, i de senere år i stigende grad efterspurgt større præcision i detekteringen og trackingen. ”

    Frekvensdiskussionen en helt anden end diskussionen om landbaseret versus fregatbaseret. Man kan sagtens få højfrekvente radarer til fregatterne, ligeså vel som man kan få lavfrekvente radarer til landjorden, så hvordan det skulle være noget, der kvalificerer mellem land og fregat forstår jeg ikke. Andreas?

    Når det så er sagt, så er påstanden ikke sand. USA har ikke specifikt efterspurgt højere præcision. Det de efterspørger er præcision, der lever op til det behov de har for Launch on Remote (LoR) og Engage on Remote (EoR) på hhv. Aegis BMD og Aegis Ashore. Hvis man ikke er belastet af konkret viden om, hvordan de to systemer virker, og særligt hvordan SM-3 missilet virker, så kan man måske foranlediges til at tro, at ”bedre præcision” er lig med ”bedre performance”. Det er sandt, til en vis grænse, men derefter hjælper øget præcision ikke mere. Og hvorfor så det?

    SM-3 missilets Kinetic Warhead (KW) flyver autonomt de sidste 30 sekunder inden intercept. Det vil sige, at det får sin sidste opdatering om målet lidt mere end 30 sekunder før intercept. Derefter er det fuldstændig overladt til sin egen infrarøde (IR) søger og dens evne til at finde og fastholde målet.

    IR søgeren har en bestemt åbningsvinkel, der giver et bestemt synsfelt. Kravet til Aegis (og dermed det bagud vendte krav til radaren, der detektere målet) er, at SM-3 missilet skal kunne guides derhen, hvor IR søgeren kan se målet, når den aktiveres. Det vil sige, at målet skal være inden for synsfeltet, hvorefter IR søgeren foretager den sidste guidance af KW til intercept. Om præcisionen på data på det tidspunkt er 100 meter, 5 meter, 10 meter eller 1 meter er fuldstændig ligegyldigt så længe IR søgeren har målet i sit synsfelt.
    Kravene til LoR og EoR fastsætter denne præcision, så IR søgeren vil kunne se målet og intercepte det. Men der er ikke ”bonus point” for at være mere præcis, for søgeren kan se, hvad søgeren kan se, så så længe man lever op til kravene så kan interceptet lade sig gøre.

    Det er utroligt let at komme med påstande om BMD, hvad der er godt og hvad der er skidt, men faktum er, at alt er langt mere komplekst end man umiddelbart forestiller sig og langt det meste er klassificeret, så det kun er dem, der for alvor arbejder med det, der er i stand til at gennemskue de rigtige parametre, der har indflydelse på opgavens løsning.

  • Anmeld

    Halken

    @Andreas

    Er din analyse at det peger på en landbaseret løsning, eller er det noget du har fra off-the-record/anonymt i FM?

  • Anmeld

    E. Petersen

    @ Simon

    Hold nu op et supergodt indlæg hvor os "dødelige der arbejder i civile erhvervsliv" fik et indblik og jordnær forståelse for det komplekse emne.

    Kunne AK ikke lige hyre dig som fast medskribent på radar/BMD indlæg :-).

  • Anmeld

    Simon Petersen

    @E.Petersen

    Tak for det :-) Jeg var lidt i tvivl om, hvorvidt den sidste del med SM-3 KW var til at forstå, så godt at det lykkedes :-)

  • Anmeld

    MikeKiloPapa

    "Hold nu op et supergodt indlæg"

    Helt enig ....jeg vil ogsågodt takke Simon for en fantastisk forklaring. :-)

  • Anmeld

    Simon Petersen

    @MKP

    Takker :-)

  • Anmeld

    Jack

    "Skåret ud i pap kan man sige, at vi dengang lidt naivt troede, at vi “bare” kunne opgradere de eksisterende SMART-L radarer på de tre fregatter i Iver Huitfeldt-klassen til at kunne “tracke” indkommende fjendtlige ballistiske missiler."

    Hvem er "vi"? Det må være nogle fantaster eller måske policyfolk. Ingen med praktisk erfaring i fregatter har haft den instilling.

  • Anmeld

    Halken

    Man kommer hurtigt til at tage Simons gode, detaljerede og faktuelle indlæg for givet.

    Tak for dem, Simon. Det hæver niveauet og fantastisk at du gider ????

  • Anmeld

    H. Eriksen

    Hvis Aegis Radaren ikke er i stand til at placere SM-3 KW-modulet indenfor sin IR søgers synsfelt, så kan KW modulet ikke se og styre mod det ønskede mål.

    Det forklarer måske hvorfor USA søger præcision for LoR og EoR, fordi de seneste Amerikanske forsøg med SM-3 Block IIA missiler, har vist sig ikke at været i stand til at intercepte sine mål: https://www.zerohedge.com/news/2018-01-31/second-test-costly-us-missile-defense-system-fails

    Det må siges at være heldigt, at Danske politikere fravalgte et så dyrt og usikkert system.
    Jeg fortrækker at vi udvikler en Nordisk landbaseret BMD løsning, som nemt kunne pakkes ned og transporteres rundt i Danmark/Norden. Den landbaserede løsning har den store fordel, at den kun kan løse den opgave den er tiltænkt, nemlig Forsvar af egne territorier.
    Ikke angreb på Syrien, som de Amerikanske NATO BMD flåde enheder i Rota Spanien, udførte.

  • Anmeld

    Simon Petersen

    @H.Eriksen

    Den seneste test, hvor SM-3 Block IIA missilet ikke ramte havde ikke noget at gøre med SPY-1 radaren præcision at gøre, da det netop var en EoR test, hvor SM-3 Block IIA interceptoren desværre fejlede.
    Fejlen havde intet med hverken SPY-1 eller TPY-2 radarens præcision at gøre.

  • Anmeld

    H. Eriksen

    Hej Simon.
    Uanset hvad problemet skyldes, så må der nu arbejdes mere på Aegis projektet før det er klar til salg.

    Det Danske Forsvar, har nu i samarbejde med GOMSpace og DTUSpace, opsendt en satellit via Kinesisk Raket til at overvåge alle skibe og fly, i området fra Arktis til Færøerne.
    Overvågningskonceptet er udført iht. de særlige ønsker og behov som det Danske Forsvar har, hvilket ikke altid er sammenfaldende med US og EU interesser.

    Det næste skridt er at Norden bliver i stand til selv at sende satellitter ud i rummet.
    Hvis flere Danske og Nordiske virksomheder fik interesse for det Nordiske samarbejde, kunne det hurtigere blive en realitet.

  • Anmeld

    Simon Petersen

    @H.Eriksen

    Før det er klar til salg? Aegis er installeret ombord på et sted mellem 100 og 120 skibe i klasserne fregat, destroyer og krydser. Så man kan vist roligt sige, at det er klar til salg :-)

    Testen var af et helt nyt missil (SM-3 Block IIA), der stadig er under udvikling - og ligesom på F35, finder man fejl når man tester nye ting under udvikling.

    Så selvom det er ærgerligt, at testen fejlede, så er det ikke kritisk i forhold til de systemer, der sejler rundt i verden med SM-3 Block IA og IB - det er ikke engang noget, der påvirker de systemer.