Aftale på vej: Partier bag forsvarsforlig klar til at give flere penge til forsvaret

Præcis et år og én dag efter indgåelsen af forsvarsforliget for 2018 – 2023 er partierne bag forliget enige om at indgå et delforlig, der vil tilføre forsvaret yderligere 1,5 milliarder kroner oven i de 12,9 milliarder ekstra kroner, som forliget indeholdte.

Det erfarer Altinget fra flere af hinanden uafhængige kilder.

Delforliget har til formål at løfte den procentsats af bruttonationalproduktet, som Danmark bruger på forsvaret. I dag er den på omkring 1,14 procent og skulle med det oprindelige forlig være kommet op på 1,3 procent i 2023. Med delforliget er det målet at nå 1,5 procent i slutningen af 2023. Dermed kommer Danmark delvist USA's præsident Donald Trump imøde. Han har nemlig gentagne gange luftet sin utilfredshed med flere Natolandes forsvarsbudgetter.

Løftet til 1,5 procent sker ved at tilføre forsvaret 1,5 milliarder kroner i 2023 samt ved at medregne en række udgifter, som i dag ikke regnes med, når forsvarsbudgettets andel af det samlede bruttonationalprodukt udregnes. De ændrede regnemetoder forventes på papiret at løfte forsvarsbudgettet med tre milliarder kroner.

Der er dog ikke tale om "nye penge", men penge til blandt andet pensioner, sundhedsudgifter og uddannelse til forsvarets ansatte, som i dag ikke indregnes i opgørelsen. Desuden er det planen, at Finansministeriets regnedrenge og Forsvarsministeriets økonomifolk skal fortsætte med at lede efter udgifter, som ikke bliver medregnet i dag.

Udsat for voksenmobning
Når forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen har fundet det nødvendigt med et delforlig, så handler det om, at lande som Tyskland, Norge og Holland allerede har fremlagt planer for, hvordan de vil nå 1,5 procent.

Hvis ikke Danmark kunne komme op med en lignende plan, så ville Danmark stå isoleret blandt de rige nordeuropæiske Natolande og stort set være alene om at blive udsat for den "voksenmobning", som USA med præsident Donald Trump har udsat adskillige europæiske Natolande for gennem længere tid. Den amerikanske administration er nemlig meget fokuseret på, at Natolandene i 2014 aftalte, at man skulle arbejde hen imod hver især at bruge 2,0 procent af bruttonationalproduktet på forsvaret i 2024.

Med delforliget kommer Danmark ikke op på 2,0 procent i 2024. Vi når kun 1,5 procent, men vi kan "gemme os" bag Tyskland i stedet for at stå isoleret som "klassens sorteste får".

Forsvarsforligskredsen består af regeringspartierne samt Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og De Radikale.

Forsvarsministeriets presseafdeling havde tirsdag ingen kommentarer til sagen.