USA i Nato: Danmark er en stærk partner, men danskerne skal stadig betale mere

FORSVARS-AFTALE: Selv om den danske indsats i alliancen er påskønnet, så er Folketingets nye beslutning om at øge forsvarsbudgettet til 1,5 procent af BNP i 2023 stadig ikke nok, siger den amerikanske Nato-ambassadør.

BRUXELLES: Når forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) onsdag møder sine kolleger i Nato-alliancen, vil han få at vide, at Danmarks seneste milliard-forøgelse af forsvarsbudgettet stadig ikke er ambitiøst nok for amerikanerne.

”Vi ønsker at se Danmark som en fuldt ud bidragende partner,” siger USA’s ambassadør i Nato, Kay Bailey Hutchison, til Altinget dagen før ministermødet.

Det sker to uger efter, at Folketingets forligspartier indgik en tillægsaftale, der med yderligere 4,5 milliarder kroner øger det danske forsvarsbudget fra 1,3 procent til 1,5 procent af bruttonationalproduktet (BNP) i 2023.

Claus Hjort håber, at den forøgelse – sammen med Danmarks konsekvente deltagelse i Nato’s operationer – vil formilde USA’s kritik af, at Danmark ligesom mange andre lande stadig er langt fra alliancens målsætning om, at medlemslandene skal nå op på to procent senest i 2024.

I en telefon-konference tirsdag anerkender præsident Donald Trumps topdiplomat i den vestlige forsvarsalliance, at Danmark gør en vigtig indsats.

”Danmark gør virkelig meget, både i forhold til kapaciteter og deltagelse i operationer. Det anerkender vi. Danmark er en stærk partner på alle måder,” siger Kay Bailey Hutchison

Men forøgelsen fra 1,3 til 1,5 procent af BNP vil ikke være nok, siger ambassadøren:

”Vores håb er, at danskerne vil fortsætte videre i retning af den forpligtelse på to procent, som er blevet givet tidligere. Det er en del af styrken i vores alliance, at de gør det.”

Den nye danske tillægsaftales forøgelse i forhold til sidste års forsvarsforlig om budgettet for 2018-2023 opnås primært ved at medregne militærets udgifter til pensioner, sundhedsudgifter, uddannelse og andet, der ikke tidligere har været opgjort som forsvarsudgifter. Kun 1,5 milliarder kroner er nye penge, og de vil ikke blive tilført forsvaret før i 2023, altså det nuværende forsvarsforligs sidste år.

Trods den implicitte kritik fra den amerikanske Nato-ambassadør, vil Claus Hjort Frederiksen formentlig med glæde notere sig, at Hutchison i det mindste udtaler respekt for Danmarks indsats.

USA har i mange år beklaget sig over, at langt de fleste europæiske allierede i Nato ikke bruger en lige så stor andel af deres økonomi på militær, som amerikanerne gør.

I sine to år som præsident har Donald Trump skærpet tonen i en grad, der har givet anledning til frygt for, at USA ligefrem kunne finde på helt at forlade Nato i protest.

Den hidtidige amerikanske forsvarsminister, general James Mattis, har fungeret som en mere moderat lynafleder for præsidentens vrede angreb på Danmark, Tyskland og andre europæiske allierede. Mattis har efter sigende flere gange måttet tale Trump fra at droppe Nato i raseri.

Men kort før jul blev det for meget for James Mattis, der sagde op og nu har forladt Donald Trumps administration.

USA vil derfor være repræsenteret af en midlertidigt konstitueret efterfølger, Patrick M. Shanahan, når forsvarsministrene fra de 29 allierede lande mødes i Bruxelles onsdag og torsdag.

Forrige artikel Cypriotiske mænd undgår militær ved at kalde sig evighedsstudenter Næste artikel Hæren får sin første lette infanteribataljon Hæren får sin første lette infanteribataljon
Hjort og Riskær krydser klinger

Hjort og Riskær krydser klinger

I valgkampens slutfase tørner forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen og partiejer Klaus Riskær Pedersen sammen til en debat om desinformation og udenlandske påvirkningskampagner.