Nyt forsvarsforlig: Regeringen opruster forsvaret med milliarder og flere værnepligtige

FORSVAR: Det danske forsvar vil blive styrket med ekstra 12,8 milliarder kroner, og antallet af værnepligtige øges med 500. Det er resultatet af det nye forsvarsforlig mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale.

Foto: /ritzau/Liselotte Sabroe
Emma Qvirin Holst

Trusselbilledet har ændret sig i Danmark, og derfor skal det danske forsvar styrkes.

Sådan siger forligspartierne bag det nye forsvarsforlig for 2018 til og med 2023, der blev præsenteret søndag middag. 

Bag forliget står regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale.

I løbet af forligsperioden vil Forsvarets bevillinger i alt blive øget med 12,8 milliarder kroner. Løftet indføres gradvis med 800 millioner ekstra i 2018 til 4,8 milliarder i 2023, hvilket vil være en stigning på 20 procent i forhold til i dag.

”Styrkelsen af Forsvaret er ganske enkelt nødvendigt i lyset af den forværrede sikkerhedspolitiske situation. Den aftale, som vi i dag har indgået, udstikker den strategiske retning for Forsvaret. Ved udgangen af forligsperioden står vi med et styrket dansk forsvar – med flere soldater og mere materiel – og hvor også beredskabet styrkes,” siger forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) i en pressemeddelelse.

Forligspartierne fremhæver Rusland som en af årsagerne til en forværret sikkerhedspolitisk situation. Derfor vil de også opbygge en ny brigade med 4.000 soldater, der kan hjælpe Nato med blandt andet at afskrække naboen mod øst.

Læs også

Flere værnepligtige
Foruden milliardinsprøjtningen kan Forsvaret også se frem til at få styrket værnepligten. Forligspartierne vil have 500 ekstra værnepligtige om året, samtidig med at andelen af værnepligtige, der aftjener mere end fire måneder, skal øges.

Det er et element i aftalen, der især vækker glæde hos Dansk Folkeparti, der har kæmpet for at få flere værnepligtige.

"Vi er især glade for, at værnepligten er styrket med et større antal værnepligtige og længere værnepligtstid for mange af soldaterne. Værnepligtsuddannelsen får nu større betydning, og man vil som noget nyt bruge værnepligtige i mobiliseringsenheder i den nye brigade. Det er et stort skridt i den rigtige retning”, siger forsvarsordfører for Dansk Folkeparti, Marie Krarup, i en pressemeddelelse.

Inden forsvarsaftalen faldt på plads, har netop værnepligten givet anledning til uenighed mellem Liberal Alliance og Dansk Folkeparti. Liberal Alliance har flere gange sagt, at partiet helst så, at værnepligten blev helt afskaffet.

LA bifalder frivillighed
Men partiets forsvarsordfører Carsten Bach er stadig tilfreds med den endelige aftale. Den øger nemlig den frivillige rekruttering til værnepligten. I dag melder 98 procent sig frivilligt til værnepligt, og forligspartierne vil øge den frivillige rekrutteringsindsats med yderligere oplysning og markedsføring.

”LA har haft en ambition om at øge frivilligheden i det danske forsvar og beredskab. Jeg er derfor glad for, at frivillighed i højere grad nu bliver et bærende element i forsvarets fremtidige rekruttering til den nye og mere tidssvarende værnepligtsuddannelse," siger Carsten Bach i en pressemeddelelse.

Der kan komme mere end 500 ekstra værnepligtige årligt inden 2023. Halvvejs i forligsperioden skal der nemlig være en midtvejsevaluering, hvor forligspartier vil tage stilling til, om antallet af værnepligtige skal fastholdes eller øges yderligere.

Natos mål om to procent af BNP
Med de ekstra 12,8 milliarder kroner er det første gang siden afslutningen af den kolde krig, at Danmark øger sine forsvarsbudgetter.

Konservatives forsvarsordfører Rasmus Jarlov har længe arbejdet for at øge tilskuddet til forsvaret, og han betegner det ekstra tilskud som historisk.

”Vi konservative har kæmpet hårdt for et løft i årevis, og nu kommer det. Det er vel nok det største løft af noget område inden for det offentlige i denne regeringsperiode og første gang i årtier, at forsvarsbudgettet stiger. Det er vi som forsvarsparti glade for,” siger Rasmus Jarlov i en pressemeddelelse.

I 2023 vil forsvarsbudgettet være på 1,3 procent af BNP, og derfor når Danmark – trods det øgede tilskud til forsvaret – ikke op på Natos mål om to procent af BNP.

Et mål, som især den amerikanske præsident Donald Trump har understreget vigtigheden af flere gange. Forsvarsministeren ved ikke, om Donald Trump bliver tilfreds med den nye forsvarsaftale, men han mener selv, at Danmark lever op til sine forpligtelser.

”Vi lever op til det, som vi forpligter os til i Wales-aftalen, nemlig at vi skulle vende udviklingen, at vi skulle øge forsvarsbevillingerne, og vi skulle arbejde os hen mod de to procent. Det er ikke sådan, at der er sagt, at vi skal nå de to procent,” siger Claus Hjort Frederiksen til TV 2 News.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Claus Hjort Frederiksen

Fhv. MF (V), fhv. minister og partisekretær
cand.jur. (Københavns Uni. 1972)

0:000:00