Aftale på plads om flere penge til Forsvaret

AFTALE: Partierne bag forsvarsforliget har landet en tillægsaftale, der tilfører 1,5 milliarder kroner til Forsvaret i et enkelt år. 

En enig forsvarsforligskreds besluttede tirsdag eftermiddag, at Danmark øger forsvarsbudgettet i 2023 med 1,5 milliarder kroner, så de danske forsvarsudgifter når 1,5 procent af bruttonationalproduktet i 2023.

Aftaleparterne er enige om, at bevillingsløftet finansieres inden for rammen til offentlige investeringer.

Forligskredsen er samtidig enig om at indlede en proces for at beslutte, hvordan de ekstra midler skal anvendes. Ud over regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) tæller forligskredsen Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre.

Hjort: "Dansk anseelse er et fælles anliggende"
"Det er på et godt, grundigt og gennemtænkt grundlag, at forligskredsen nu har besluttet yderligere at forstærke dansk forsvar, så vi når 1,5 procent af BNP i 2023. Dansk anseelse og status i Nato er et fælles anliggende, og jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke alle partier i forligskredsen for at tage ansvar for denne sag," siger forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V).

Læs aftaleteksten her.

 

 

Partierne har forskellige ønsker til, hvad de ekstra penge kan gå til. Socialdemokratiets forsvarsordfører, Henrik Dam Kristensen, har øjnene rettet mod cyber. 

"Ved tillægsaftalen bliver forsvarsforliget endnu mere robust. I forsvarsforliget satte vi fokus på cyber, og det var der god grund til. Cybertruslen er ikke blevet mindre – tværtimod. Med tillægsaftalen fortsætter vi med fokus på cyber – det er Socialdemokratiet godt tilfreds med." 

DF overvejer flere kampfly
Dansk Folkepartis forsvarsordfører, Jeppe Jakobsen, har til gengæld øjnene rettet mod eventuelt at købe flere kampfly og gøre noget ved Forsvarets udfordringer med rekruttering og fastholdelse.

"Det har været afgørende for Dansk Folkeparti at sikre reelle nye penge, som kan mærkes i Forsvaret. Med 1,5 milliarder kroner ekstra kan vi investere i markante forbedringer for dansk forsvar, for eksempel konsolidere kampflyaftalen eller sikre bedre muligheder for rekruttering og fastholdelse af Forsvarets personel." 

R vil bruge penge på klimaberedskab, cyber og arktis
Aftalen er et tillæg til den eksisterende forsvarsaftale for 2018 – 2023, som blev indgået 28. januar sidste år. Den ville have bragt Danmark op på at bruge 1,3 procent af bruttonationalproduktet på forsvar i 2023. Nu skal det gerne være 1,5 procent.

Det nås dels ved at tilføre de 1,5 milliarder kroner i 2023, dels ved at regne udgifter med i opgørelserne, som i dag ikke medregnes. Og den manøvre har fået de radikale til at acceptere aftalen.

"Radikale Venstre søger rigtige løsninger på virkelige problemer, ikke oprustning alene fordi USA ønsker det. Men vi glæder os over, at det endelig er lykkedes at tælle langt flere indsatser med i de danske bidrag til Nato, og at den bestræbelse nu vil fortsætte. Samtidig vil vi arbejde hårdt for, at de ekstra penge, vi afsætter i 2023, vil gå til nyttige formål som øget klimaberedskab, cybersikkerhed og indsatser i Arktis," siger Martin Lidegaard fra Det Radikale Venstre.

Forrige artikel Dokumentation: Læs tillægsaftalen på forsvarsområdet her Dokumentation: Læs tillægsaftalen på forsvarsområdet her Næste artikel Det her tæller nu med i opgørelsen af forsvarsudgifter Det her tæller nu med i opgørelsen af forsvarsudgifter
Kampflyvalg: Boeing smider håndklædet i ringen

Kampflyvalg: Boeing smider håndklædet i ringen

AFSLUTNING: I mere end tre år har flyproducenten Boeing forsøgt at få adgang til beslutningsgrundlaget bag Danmarks valg af konkurrentens kampfly. Nu opgiver Boeing sagen, som de danske myndigheder har brugt mindst 2.000 timer på.