Analyse: Danmark er stadig på begynderstadiet som krigsførende nation

Sagen om de lokalt ansatte, der har hjulpet Danmark i Afghanistan, viser, at Danmark stadig har meget at lære i forhold til at være en krigsførende nation.

Placeholder image
Forsvarets sidste flag i Afghanistan blev taget ned ved en ceremoni i Hamid Karzai International Airport North mandag den 21. juni. Foto: Esben, Forsvaret / Forsvarsgalleriet

Når man er færdig med noget, så skal man rydde op efter sig selv. Det er en regel, som børn i skolefritidsordninger kan på rygraden. De ved, at de skal rydde op efter sig selv.

Det falder til gengæld ikke naturligt for Danmark på slagmarken. Det er den aktuelle sag om Danmarks behandling af tidligere og nuværende medarbejdere på den danske ambassade i Afghanistan et skoleeksempel på.

Langt væk fra Taleban
USA har de seneste uger uden at blinke fløjet tusindvis af hjælpere og lokalt ansatte ud af landet og til Virginia på USA's østkyst. Her kan de sidde i tryghed langt væk fra Taleban, mens deres asylsager bliver behandlet.

At det er sådan, man behandler dem, som har hjulpet en på slagmarken, er ikke til debat i USA. Det er sådan, en krigsførende nation rydder op efter sig selv. Det amerikanske forsvar har efterladt hundredevis af køretøjer på jorden i Afghanistan. Men mennesker tager man hånd om og får ud inden Taleban kommer.

I Danmark er vi først ved at lære, at det er god stil. Det har den aktuelle tolkesag vist.

Passer ikke til virkeligheden
Allerede i 2013 indgik man på Christiansborg en aftale om vilkårene for asyl til de tolke, som havde hjulpet det danske forsvar i Afghanistan.

Nutidens realiteter med en hastig Taleban-fremrykning har imidlertid vist, at tolkeaftalen ikke passer til virkeligheden. En langsommelig traditionel sagsbehandling, mens asylansøgeren opholder sig i lokalområdet, er ikke videre hensigtsmæssig, når Taleban-krigere har kurs mod en.

Fysiske og psykiske skader
Sagen lægger sig oven i en lang række andre små og store udfordringer, som missionerne i Irak og Afghanistan de seneste 20 år har stillet det danske forsvar og det danske samfund overfor.

Læs også

På det praktiske plan har man blandt andet skulle anskaffe køretøjer, der var tilstrækkeligt pansret og havde ordentlige kølesystemer, så man kunne operere i ørkenmiljø langt væk fra ens normale operationsområder. Forsvaret skulle også rustes til at håndtere modtagelsen af sårede og dræbte soldater samt tage sig af de pårørende.

Det mest markante eksempel på at Danmark har skulle omstille sig til at være en krigsførende nation handler om veteraner. Om hvordan vi som samfund og i det offentlige system behandler soldater med fysiske og psykiske skader fra krigen. Det har taget mange år at geare systemet til det. Så sent som sidste år blev politikerne enige om nye forbedringer af veteranindsatsen. Og mange veteraner slås stadig for anerkendelse af deres skader i især arbejdsskadesystemet.

Politisk beslutning
Præcis hvordan man næste gang vil håndtere tidligere og nuværende lokalt ansatte, når man trækker sig hjem fra en krigsskueplads, er en politisk beslutning, hvor der er forskellige gode argumenter for både den ene og den anden model.

Det vigtigste er dog, at politikerne efter det aktuelle kaotiske og ikke videre kønne forløb gør sig klart, at der følger et oprydningsansvar med, hvis man vil være en krigsførende nation. 


Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser