Analyse: Danmark er stadig på begynderstadiet som krigsførende nation

Når man er færdig med noget, så skal man rydde op efter sig selv. Det er en regel, som børn i skolefritidsordninger kan på rygraden. De ved, at de skal rydde op efter sig selv.

Det falder til gengæld ikke naturligt for Danmark på slagmarken. Det er den aktuelle sag om Danmarks behandling af tidligere og nuværende medarbejdere på den danske ambassade i Afghanistan et skoleeksempel på.

Langt væk fra Taleban
USA har de seneste uger uden at blinke fløjet tusindvis af hjælpere og lokalt ansatte ud af landet og til Virginia på USA's østkyst. Her kan de sidde i tryghed langt væk fra Taleban, mens deres asylsager bliver behandlet.

At det er sådan, man behandler dem, som har hjulpet en på slagmarken, er ikke til debat i USA. Det er sådan, en krigsførende nation rydder op efter sig selv. Det amerikanske forsvar har efterladt hundredevis af køretøjer på jorden i Afghanistan. Men mennesker tager man hånd om og får ud inden Taleban kommer.

I Danmark er vi først ved at lære, at det er god stil. Det har den aktuelle tolkesag vist.

Passer ikke til virkeligheden
Allerede i 2013 indgik man på Christiansborg en aftale om vilkårene for asyl til de tolke, som havde hjulpet det danske forsvar i Afghanistan.

Nutidens realiteter med en hastig Taleban-fremrykning har imidlertid vist, at tolkeaftalen ikke passer til virkeligheden. En langsommelig traditionel sagsbehandling, mens asylansøgeren opholder sig i lokalområdet, er ikke videre hensigtsmæssig, når Taleban-krigere har kurs mod en.

Fysiske og psykiske skader
Sagen lægger sig oven i en lang række andre små og store udfordringer, som missionerne i Irak og Afghanistan de seneste 20 år har stillet det danske forsvar og det danske samfund overfor.