Arktiske investeringer, materielindkøb og nye strategier vil præge 2021

I år skal det være. Nu skal der diskuteres og udvikles forsvarspolitik. Omtrent sådan kunne forsvarsminister Trine Bramsen (S) meget vel tænke på tærsklen til 2021. For mens 2020 stod i oprydningens tegn med regnskabsrodet i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse og kritikken af Forsvarets Efterretningstjeneste, så håber ministeren formentlig på, at 2021 bliver et mere fredeligt år med plads til at tage fat på nogle af de store politiske projekter på hendes ressortområde.

Øverst på dagsordenen står udmøntningen af de 1,5 milliarder kroner, som blev lagt oveni forsvarsforliget ved en tillægsaftale i januar 2019. Regeringens klare ambition er, at alle pengene skal gå til en ”arktisk kapacitetspakke”, der giver det danske forsvar nogle af de arktiske kapaciteter, som gør det i stand til at holde lidt bedre styr på hvad der foregår i den nordlige del af kongeriget. Det handler først og fremmest om overvågning af den ene eller anden slags. For i dag er Danmark reelt blind hvad angår især Østgrønland.

Der ser ud til at være rimelig konsensus i forligskredsen om at så godt som alle pengene skal gå til arktiske kapaciteter. Det kan dog ikke udelukkes at de borgerlige partier har enkelte projekter uden for det arktiske domæne, som de gerne vil have med.