Bestyrelsesmedlemmer har forladt Atlantsammenslutningen efter regnskabsrod

PROTEST: Det seneste regnskab fra Atlantsammenslutningen, der får omkring en million kroner fra statskassen årligt, har fået Udenrigsministeriet til at sætte tænketanken under øget tilsyn. Formand John Dyrby-Paulsen har tiltro til et pletfrit 2020-regnskab.

Der er økonomiske problemer i Atlantsammenslutningen.

Så alvorlige, at to bestyrelsesmedlemmer har valgt at trække sig fra den statsstøttede sikkerhedspolitiske tænketank grundet manglende indsigt i økonomien.

Det var regnskabet for 2019, der var afgørende for begge de nu tidligere medlemmer, Klaus Bolving og Henrik Carøe Gjellebøl.

Som Altinget tidligere har kunnet fortælle, er den statsstøttede sikkerhedspolitiske tænketank under skærpet opsyn af Udenrigsministeriet som følge af regnskabet.

"Jeg trak mig, fordi jeg ikke kunne få svar på mine spørgsmål om økonomien, og fordi møder om økonomien blev ved med at blive aflyst," siger Henrik Carøe Gjellebøl.

Han har været medlem af sammenslutningens repræsentantskab siden 1995, de seneste fire år som medlem af bestyrelsen og siden 2019 som medlem af det nyoprettede økonomiudvalg, som han altså forlod i protest i oktober sidste år.

Kritik af ledelsen
Henrik Carøe Gjellebøl ønsker ikke at udtale sig yderligere og henviser til et brev til Atlantsammenslutningens repræsentantskab, der udgør den øverste myndighed i sammenslutningen, hvor han i oktober redegjorde for sin beslutning om at trække sig fra bestyrelsen.

Altinget har set brevet. Her skriver Henrik Carøe Gjellebøl blandt andet, at han ikke kunne "stå inde for den daglige ledelses – formand (Slagelse-borgmester John Dyrby Paulsen (S), red.) og generalsekretær (Lars Bangert-Struwe, red.) – dispositioner".

"Ikke mindst i forhold til håndteringen af processen omkring aflæggelse af regnskab for 2019, hvor revisor, PwC, skriver en væsentlig kritik af forvaltningen af offentlige midler," fortsætter han.

Ubetalte regninger
Atlantsammenslutningens revisionsselskab, PwC, fremhæver i både årsrapporten og revisionsprotokollatet en række kritikpunkter af tænketanken, der ofte er i medierne og modtog cirka en million kroner fra Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet det år. 

Heri kan man eksempelvis læse, at der er "konstateret dispositioner", som er "i strid med bevillinger, love og andre forskrifter samt sædvanlig praksis".

At Atlantsammenslutningen har haft en økonomistyring, "der ikke har understøttet en sparsommelig og effektiv anvendelse af ressourcerne", samt har udvist "manglende skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de modtagne offentlige midler".

Og at der har været "foretaget mange forsinkede betalinger af fakturaer, som ikke har været i overensstemmelse med de indgåede aftaler". Faktisk har det ifølge revisionsprotokollatet i nogle tilfælde ikke været muligt at finde bilagsdokumentation i form af fakturaer eller lignende.

Ingen mistanke om svindel
De ubetalte regninger, der lød på cirka 13.000 kroner, har medført, at Atlantsammenslutningen blandt andet har været sendt til inkasso ad flere omgange. Det betyder, at i alt én procent af tænketankens samlede omkostninger i 2019 bestod af tilskrevne morarenter og inkassogebyrer.

Der er dog ikke mistanke om svindel, lyder det fra PwC, som konkluderer:

"På baggrund af vores undersøgelser samt revisionen af årsrapporten mener vi, at Atlantsammenslutningen ikke fuldt ud lever op til de forventninger, der stilles med hensyn til sparsommelighed, produktivitet og effektivitet samt har udvist skyldige økonomiske hensyn." 

Under øget tilsyn for regnskabsrod
Atlantsammenslutningen har i mange år været på finansloven.

I 2019 modtog den 790.000 kroner fra Udenrigsministeriet. Tænketanken, der beskæftiger sig med forsvars- og udenrigspolitik – og særligt Nato-samarbejdet, er desuden en del af det nuværende forsvarsforlig, der løber fra 2018 til 2023. Her kan Atlantsammenslutningen søge om et tilskud på 250.000 kroner årligt fra Forsvarsministeriet til konkrete projekter.

Men det økonomiske rod, som PwC har beskrevet, kan i yderste konsekvens ende med at koste tænketanken dyrt.

Siden 2020 har tænketanken nemlig været i søgelyset hos begge ministerier. I Udenrigsministeriet har regnskabet ført til, at Atlantsammenslutningen er under øget tilsyn, og at "fremadrettede bidrag vil afhænge af Udenrigsministeriets evaluering", som Altinget tidligere har fået oplyst.

Tiltro til 2020-regnskab
Det er der dog "ikke noget mærkeligt i", lyder svaret fra bestyrelsesformand John Dyrby Paulsen.

Han oplyser, at Atlantsammenslutningen selv har bedt om, at Udenrigsministeriet holder nogle af pengene, indtil 2020-regnskabet kan afleveres uden kritiske bemærkning.

Som det ser ud nu, vil du så garantere, I vil kunne levere det?

"Sådan noget skal man passe på med at garantere. Men jeg ser ikke nogle tegn på det modsatte," siger bestyrelsesformanden.

Hvad vil det betyde, hvis der kommer endnu et regnskab, som ikke er pletfrit?

"Så skal vi i bestyrelsen have en meget alvorlig diskussion om, hvad konsekvenserne er af det. Og det er klart, at det er alvorligt."

"Jeg kan godt forstå, at revisor skal gøre opmærksom på det, fordi det kan være et tegn på, at vi ikke har styr på vores økonomiske procedurer. Det har vi efterfølgende vist, at vi har, synes jeg. Og det er også derfor, jeg har tiltro til, at det næste regnskab viser, at der er en blank revisionspåtegning, og at vi kan gå til Udenrigsministeriet og sige, det var en engangsforteelse."

Orden i penalhuset?
I sit brev til repræsentantskabet henviser Henrik Carøe Gjellebøl desuden til en mailkorrespondance mellem formand John Dyrby Paulsen og ham selv, som også fremgår af brevet til repræsentantskabet.

Her skriver det nu tidligere bestyrelsesmedlem blandt andet, at han "vil insistere på, at vi sikrer orden i penalhuset" med henvisning til PwC's kritik.

Til det svarede formanden ifølge et screenshot af udvekslingen:

"Jeg er ikke så optaget af orden i penalhuset." 

John Dyrby Paulsen uddyber over for Altinget, at han i højere grad er optaget af, at Atlantsammenslutningen bidrager til at lave folkeoplysning og debat om Nato og viden om forsvars- og sikkerhedspolitik i Danmark.

"Hvis vi som bestyrelse skulle ned og kigge i hvert enkelt bilag, bidrager det ikke til den folkeoplysning. Selvfølgelig skal der være orden på pengene. Og det er også ærgerligt, at vi har overset fem regninger, der koster os 13.000 kroner. Men i det samlede spil er det altså småting."

"Jeg forventer, at 2020-regnskabet bliver med en ren påtegning, hvor revisor siger, at der ikke er noget at komme efter, og at der er orden på økonomistyringen og hold i billetterne," siger han til Altinget.

Tillid til ledelsen
Hvis man ikke har styr på økonomien, kan det jo koste Atlantsammenslutningen dens eksistensgrundlag?

"Jo. Men jeg har ingen grund til at tro det modsatte. Det er en ærgerlig sag, men man skal holde perspektivet for øje. Og jeg synes ikke, at vi som bestyrelse skal ned i hver eneste lille transaktion og vurdere, om den er hensigtsmæssig eller ej. Jeg har tillid til, at det er noget, sekretariatet og generalsekretæren gør. Sådan må det være set fra min stol."

Har du fuldstændig tillid til, at generalsekretær Lars Bangert-Struwe er den helt rette mand i spidsen – også for tænketankens økonomi?

"Ja. Jeg har tillid til Lars. Og jeg ved også, hvad han er for en støbning. Det kan godt være, der bliver begået nogle fejl ind i mellem, fordi Lars ikke er revisor eller lignende, men vores fornemmeste opgave er at være en tænketank. Vi er ikke en administrationssammenslutning."

"Det er vigtigt at holde fast i. For det nytter ikke noget, der er fuldstændig styr på panelhuset, og at alt ligger til højre ret, hvis vi ikke kan levere det, vi er her for: Nemlig at bidrage til den sikkerheds- og forsvarspolitiske debat i Danmark," svarer John Dyrby Paulsen.

Forrige artikel Bramsen vil ikke svare på flere spørgsmål om minkaflivning Bramsen vil ikke svare på flere spørgsmål om minkaflivning Næste artikel S-ministerier opruster politiske sekretariater S-ministerier opruster politiske sekretariater
Kritik af statsstøttet tænketank breder sig til Christiansborg

Kritik af statsstøttet tænketank breder sig til Christiansborg

KRITIK: Uroen i geledderne hos Atlantsammenslutningen vokser. Dansk Folkepartis Peter Skaarup vil have udenrigsministeren og forsvarsministeren på banen i sagen om regnskabsrodet i tænketanken, der hvert år modtager mere end en million kroner i offentlig støtte.