Bliver der nogensinde en plads til Ukraine i Nato eller Den Europæiske Union?

Skænderierne mellem Rusland og de vestlige lande fortsætter, mens krisen om Ukraine truer Europas sikkerhed, energiforsyning og økonomi. Men hvor ligger ukrainernes fremtid, og hvad betyder konflikten for os andre? Det er fokus for ugens podcast fra Bruxelles.

Euromaidan: I vinteren 2013-2014 flyttede tusinder af ukrainere ind på Kijevs centrale Uafhængighedsplads for at demonstrere for Ukraines fremtid i Europa. Kort efter annekterede Rusland Krim-halvøen.
Euromaidan: I vinteren 2013-2014 flyttede tusinder af ukrainere ind på Kijevs centrale Uafhængighedsplads for at demonstrere for Ukraines fremtid i Europa. Kort efter annekterede Rusland Krim-halvøen.Foto: Shamil Zhumatov/Reuters/Ritzau Scanpix

Vestens ledere kan hurtigt blive enige om, at Ruslands præsident ikke skal bestemme, om Ukraine eller andre lande en dag kan blive medlem af Nato.

”Det er et spørgsmål for Ukraine og de 30 Nato-lande. Det har aldrig været og må aldrig blive et spørgsmål for Rusland,” siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S) i ugens europæiske podcast fra Altinget.

For russerne skal ikke ”bestemme over hverken Ukraine eller Finland eller Sverige,” som han siger. Det er også holdningen hos regeringerne i langt de fleste andre europæiske lande og i Nordamerika.

Men er der nogen af dem, der rent faktisk har lyst til at optage det store konfliktramte østland i alliancen, når det kommer til stykket? Og hvad med Den Europæiske Union?

De spørgsmål rejser den sikkerhedspolitiske forsker Henrik Larsen, der i årene 2014-2019 arbejdede for EU's delegation i Kijev.

”Så længe, vi ikke er villige til at sende danske soldater til at dø for Ukraine, så er det i Danmarks interesse, at Ukraine ikke bliver medlem af Nato,” siger Larsen, i dag seniorforsker hos det schweiziske teknologiske institut ETH i Zürich. 

Podcastvært Thomas Lauritzen spørger ham, om den holdning ikke bare er et knæfald for Vladimir Putin.

I denne uge fokuserer podcasten på det, som statsminister Mette Frederiksen (S) kalder for ”den mest alvorlige sikkerhedspolitiske krise for Europa siden afslutningen på den kolde krig.”

Vi ser også på sammenhængen med EU’s energipolitik – og vi kommer omkring Danmarks nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi, som regeringen præsenterede i denne uge.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jeppe Kofod

Selvstændig rådgiver i Kofod Global, fhv. udenrigsminister, MF og MEP (S)
BA.scient.soc. (Roskilde Uni. 2004), MA i public administration (Harvard 2007)

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

Vladimir Putin

Præsident, Rusland
jurist (Sankt Petersborgs Statsuniversitet)

0:000:00