Bliv abonnent
Annonce
Debat

Danmarksdemokraterne: EU-formandskabet må ikke skygge for vores egen oprustning

EU-formandskabet må ikke få os til at glemme, at vores eget forsvar halter, skriver Charlotte Munch (DD).
EU-formandskabet må ikke få os til at glemme, at vores eget forsvar halter, skriver Charlotte Munch (DD).Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
7. november 2025 kl. 02.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vi står midt i en alvorlig sikkerhedspolitisk situation. Putin og Rusland presser os på flere fronter, og vi har set utallige russiske krænkelser af europæiske landes luftrum.

Derfor er det afgørende, at Danmark ikke bare venter på EU, men tager ansvar for sin egen sikkerhed, så vi kan forsvare os selv mod udefrakommende trusler.

Vi kan ikke lade EU-formandskabet blive en undskyldning for at undgå at handle på hjemmefronten. 

Temadebat

Hvordan skal EU-formandskabet sætte forsvarspolitikken på dagsordenen?

I sommeren overtog Danmark EU-formandskabet, som vi skal have frem til nytår.

Og mens der er bred politisk enighed om, at Danmark skal opruste, spørger vi her på Altinget i en ny temadebat politikere og forsvarspolitiske iagttagere, hvordan vi også kan bruge EU-formandskabet til at sætte forsvarspolitikken på dagsordenen. 

Er du interesseret i at bidrage, kan du skrive til terp@altinget.dk. 

Vi ser alt for mange eksempler på, hvordan vores forsvar er skrøbeligt.

Lige fra droner, der lammer lufthavne, til kaserner, der er så nedslidte, at de ikke kan rumme vores soldater. Det holder ikke.

Vi har en regering, der gerne tager æren for oprustningen, men når problemerne melder sig, er de usynlige.

Og for at være helt ærlig så er det ikke ret ofte, at jeg overhovedet har set vores beredskabsminister, som man ellers skulle tro ville have meget på hjerte til danskerne. Det er ganske enkelt foruroligende.

Skimmelsvamp og våbenmangel

Ja, det er godt, at forsvarspolitik er blevet et centralt punkt under formandskabet, og vi bakker fuldt op om oprustningen. I Danmarksdemokraterne er vi med i forsvarsforliget, og vi har været med til at sikre milliardinvesteringer i Forsvaret, og vi støtter Ukraine.

Men vi kan ikke ignorere, at Danmark stadig har store problemer med at styrke sit eget forsvar, og her sover regeringen stadig på flere områder.

Det er mere end 900 dage siden, de lovede at genoplive ammunitionsproduktionen i Danmark, og vi har ikke set en eneste granat endnu.

Danmark skal kunne stå på egne ben, og det kræver handling nu.

Charlotte Munch
Udenrigsordfører for Danmarksdemokraterne

Soldater, der starter på værnepligten i februar, skal bo i gamle, skimmelsvamp-ramte kaserner, og regeringen satte først gang i opbygningen af nye kaserner i juni. Det er simpelthen ikke godt nok.

Aftalen om den 11 måneders lange værnepligt blev indgået sidste år, men regeringen har først sat gang i processen om at bygge de nye kaserner i juni i år.

Det er fuldstændig håbløst – især med den situation, vi står i lige nu.

Selvfølgelig skal vi hjælpe og støtte Ukraine og arbejde tættere sammen med EU, men vi skal ikke glemme vores eget forsvar.

Danmark skal kunne stå på egne ben, og det kræver handling nu. Det kan ikke gå for hurtigt. 

Læs også

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026