DI: Hvis vi gør os umage, kan EU-formandskabet sætte varige aftryk på Europas forsvar

Efter godt tre et halvt års krig på det europæiske kontinent er det ikke længere nødvendigt at understrege, hvor vigtig en dagsorden forsvarspolitikken er blevet for Danmark og dets allierede.

Krigen har vendt op og ned på internationale spilleregler, hvordan vi anskuer verden, og hvordan vi forvalter vores ressourcer til at kunne forsvare os selv.

I Bruxelles har man lavet samme analyse, hvor der særligt i foråret blev sat skub under reformer og tiltag, der skal skabe en mere robust og effektiv forsvarsindustri i EU.

EU er hoppet med på forsvarsvognen, og med EU-formandskabet placeret hos den danske regering sidder Danmark med en enestående mulighed for at præge den retning, som EU skal køre i de næste mange år.

Af samme årsag er det meget positivt, at den danske regering har udpeget forsvarsdagsordenen som en vigtig prioritet under formandskabet.

For der er både vigtige beslutninger, der skal træffes – og vigtige stik at hente hjem på vegne af forsvarsindustrien.

Et væv af bureaukrati

I Dansk Industri plejer vi gerne at gentage, at der ikke findes et stærkt forsvar uden en stærk forsvarsindustri.

Og på trods af generelt stor politisk velvilje og bevågenhed døjer mange forsvarsvirksomheder stadig med levn fra en fortid, hvor forsvar og den dertilhørende industri blev stærkt nedprioriteret og tilsidesat.

For selvom vores virksomheder gerne vil bidrage til at realisere EU og detsmedlemslandes regeringers ønske om en hurtig og effektiv forsvarsindustri, der kan reagere og levere på nyopståede trusler, bliver vi stadig nødt til at huske på, at forsvarsindustrien er én af de tungest regulerede sektorer, der findes.

Forsvarsvirksomheder opererer på anderledes vilkår end andre sektorer.

Joachim Finkielman
Direktør for DI Forsvar og Sikkerhed

Vil du eksempelvis som producent transportere militære komponenter og råmaterialer på tværs af EU’s indre marked, skal du kunne navigere gennem et væv af fragmenterede nationale godkendelsesprocedurer, eksporttilladelser og krav til certificeringer.

Administrativt bøvl og byrder er gift for EU’s forsvarsvirksomheder, der skal konkurrere på et globalt marked, hvor produktionshastighed og leveringstid er et primært tildelingskriterium. Det skader europæisk erhvervslivs konkurrenceevne, og det skader europæisk autonomi.

Det er vigtigt at forstå, at forsvarsvirksomheder opererer på anderledes vilkår end andre sektorer.

Kredsen af slutbrugere er yderst begrænset og består udelukkende af stater, og mens ordrer ofte er store i volumen, kan de være få og uforudsigelige.

Det stiller forsvarsvirksomheder i en speciel situation økonomisk, hvor det kan være yderst svært at tiltrække tilstrækkelig risikovillig kapital fra investorer for at skalere produktionen, så kapaciteten matcher efterspørgslen på volumen og hastighed.

Potentiale for bedre tider

Selvom der er lang vej endnu, ser vi i Dansk Industri potentiale for bedre tider i horisonten.

For nok er der rigelige udfordringer at tage fat om, hvis vi er seriøse omkring oprustningen af Europa, er EU-institutionerne blevet langt mere bevidste om deres ansvar for at skabe en mere robust og innovativ forsvarsindustri.

Med forenklingsdirektivet, eller “omnibussen,” som den kaldes i folkemunde, kridter EU-kommissionen banen op til opgør med EU’s eget bureaukratimonster, blandt andet ved at harmonisere krav og standarder på tværs af unionen.

Det skal være mere attraktivt at producere og købe europæisk end at lade være.