
Europa står i en alvorlig og afgørende tid. Ruslands brutale krig mod Ukraine har nu varet i snart fire år, og Ukraine kæmper ikke blot for sin egen frihed, men for hele Europas sikkerhed.
Alligevel viser de nyeste tal noget dybt bekymrende: Alt for mange EU-lande bidrager stadig kun symbolsk.
Mens lande som Estland, Litauen, Letland og Danmark leverer markant støtte i forhold til deres økonomi og viser, hvad solidaritet betyder i praksis, så er der andre, der nyder godt af sikkerheden i fællesskabet uden at bidrage til den. Nogle lande yder næsten ingenting.
I sommeren overtog Danmark EU-formandskabet, som vi skal have frem til nytår. Og mens der er bred politisk enighed om, at Danmark skal opruste, spørger vi her på Altinget i en ny temadebat politikere og forsvarspolitiske iagttagere, hvordan vi også kan bruge EU-formandskabet til at sætte forsvarspolitikken på dagsordenen. Er du interesseret i at bidrage, kan du skrive til terp@altinget.dk.
Og det er farligt. Ikke bare for Ukraine, men for os alle sammen.
For det sender et klart signal til Putin om, at Europa ikke står samlet.
Hvis Ukraine skal kunne fortsætte kampen – og hvis Europa skal tages alvorligt som geopolitisk aktør – så skal alle medlemslande tage et større ansvar. Ikke kun med ord, men med handling, investeringer og politisk vilje.
Danmark har nu en enestående mulighed for at gøre netop det.
En mere tidssvarende lovgivning
Som formand for Rådet i EU i det her halve år kan vi være med til at sætte retning og tempo for Europas fælles forsvar.
Og det er også i det her forum, at Danmark virkelig kan være med til at skubbe på.
Til alle de uformelle møder, hvor Danmark og danske ministre har en pligt til at tale med vores europæiske kollegaer fra de lande, som ikke bidrager nok, og forklare dem, at Ukraine lige nu forsvarer os alle.
Tiden, hvor vi kunne overlade egen sikkerhed til andre, er forbi.
I Europa-Parlamentet arbejder jeg som forhandler med den såkaldte Defence Readiness Omnibus – en lovpakke, der skal styrke EU’s forsvarsparathed og fjerne de administrative benspænd, der i dag forsinker alt fra investeringer til udviklingen af ny teknologi.
Det handler om at gøre EU’s lovgivning mere smidig og tidssvarende, så vi kan handle hurtigt, når vores sikkerhed kræver det – uden at gå på kompromis med borgernes sikkerhed, miljøbeskyttelse eller demokratisk kontrol.
Europa skal kunne rykke, når truslen opstår, men vi skal også sikre, at oprustning sker på et ansvarligt og gennemsigtigt grundlag.
Mit arbejde i pakken handler om at sikre, at de nødvendige forsvarsrelaterede undtagelser i EU-lovgivningen bliver brugt klogt og konsekvent.
Investeringerne skal omsættes til kapacitet
I dag går alt for meget tid tabt i varierende nationale fortolkninger og bureaukratiske barrierer.
Vi skal gøre det lettere for medlemslandene at handle hurtigt i krisesituationer, men samtidig indføre klare kriterier og kontrolmekanismer, så undtagelserne ikke misbruges.
Det skal være muligt at reagere med fart, men uden at skabe smuthuller.
Derfor foreslår jeg, at alle forsvarsundtagelser skal være tidsbegrænsede og evalueres regelmæssigt, så vi sikrer, at de fortsat er relevante i lyset af den geopolitiske virkelighed.
På samme tid arbejder jeg for, at de udvidede undtagelser følges op af klare implementeringskriterier, så vi sikrer en ensartet og forsvarsfokuseret fortolkning på tværs af medlemsstaterne – under hensyn til det indre marked.
Danmarks formandskab er en chance for at vise, at Europa kan stå sammen og tage ansvar.
Medlem af Europa-Parlamentet for Moderaterne
Industrien støtter den tilgang, fordi den giver forudsigelighed, retssikkerhed og ens regler på tværs af EU – og fordi et mere effektivt forsvar ikke står i modsætning til ansvarlighed.
Tværtimod er det en forudsætning for, at vi kan udvikle moderne og bæredygtige forsvarskapaciteter.
Danmark kan som formandsland bruge sin rolle til at skubbe på for netop den type reformer.
Vi kan skabe en mere smidig ramme for investeringer, så ressourcerne ikke forsvinder i bureaukrati, men bliver omsat til konkret kapacitet.
Vi kan styrke samarbejdet mellem medlemslandenes forsvarsindustrier, sikre hurtigere godkendelser af kritisk materiel og fremme innovation inden for både militær og civil teknologi.
Og vi kan arbejde for, at EU-styrker kan bevæge sig hurtigere på tværs af grænser, ikke kun når krisen er brudt ud, men også i optakten til den.
En chance for et handlekraftigt Europa
Det handler i virkeligheden om europæisk beredskab: at være klar før krisen. Men formandskabet handler ikke kun om strukturer, regler og procedurer.
Det handler også om politisk kultur og lederskab. Europa har brug for en ny forsvarsvilje – en erkendelse af, at vores sikkerhed er en fælles opgave, og at solidaritet kræver mere end erklæringer.
Danmark kan være det land, der insisterer på, at vi skal handle. Vi kan samle medlemslandene om fælles mål, holde fast i principperne om ansvarlighed og vise, at Europa kan levere, når det gælder.
Europa skal kunne forsvare sig selv. Vi skal stå fast på vores værdier, men også være villige til at forsvare dem. Vi skal vise, at vi har lært af historien, og at vi ikke vil lade andre definere vores sikkerhed.
Det kræver mod, handlekraft og samarbejde – og her kan Danmark gøre en forskel.
Danmarks formandskab er en chance for at vise, at Europa kan stå sammen og tage ansvar. Vi kan styrke EU’s forsvar, øge paratheden og skabe et mere selvstændigt og handlekraftigt Europa.
Vi kan bygge bro mellem idealer og realisme – mellem værdier og virkelighed. Europa kan ikke vente længere.
Det skylder vi Ukraine, vi skylder det Europas borgere, og vi skylder det vores fælles fremtid.






















