K-ordfører: Danmark kan stadig nå at påvirke forsvarsdebatten under EU-formandskabet. Her er hvordan

Europa står i en ny sikkerhedspolitisk virkelighed. Rusland tester vores grænser, angriber kritisk infrastruktur og fører en konstant hybridkrig mod vores energi, økonomi og sammenhængskraft. Sikkerhed handler i dag ikke kun om soldater og våben, men også om teknologi, produktion og samarbejde.

Danmark skal bruge den sidste del af EU-formandskabet til at styrke det europæiske forsvar – ikke med nye institutioner og symbolpolitik, men med konkrete resultater.

De europæiske lande har sat gang i en nødvendig oprustning. Men mens budgetterne vokser, gør samarbejdet det ikke. De fleste lande køber stadigvæk nationalt, og det betyder forskellige systemer, dyrere løsninger og større afhængighed af USA, end vi behøver. 

Hvis Europa for alvor skal kunne stå på egne ben, skal vi styrke det fælleseuropæiske marked for forsvar.

Det handler ikke om at skabe en EU-hær, men om at få vores eksisterende individuelle, nationale forsvar til at arbejde bedre sammen, bruge det samme udstyr og trække på den samme forsyningskæde. Her skal EU også være opmærksomme på afhængigheden af komponenter fra Kina. Denne afhængighed skal reduceres, og det kræver en indsats fra EU. 

Fra ambition til praksis

EU’s Defence Readiness Roadmap 2030 viser, hvordan medlemslandene kan gå sammen om at udvikle og anskaffe udstyr i fællesskab – fra luftforsvar til droneteknologi. Danmark bør bruge formandskabet til at få medlemslandene til at gøre fælles indkøb og koordinering til hovedregel frem for undtagelse.

Tyskland tog allerede i 2022 initiativ til et fælleseuropæisk luft- og missilforsvar, kaldet Sky Shield (ESSI), som Danmark tilsluttede sig i 2023. Initiativet er stadigvæk relativt spædt, men det viser, at det kan jo faktisk lade sig gøre med større initiativer i EU.

Vi skal bare have mere af det – og vi kan garanteret lære en del fra arbejdet med Sky Shield.  

Et oplagt nyt fokus er droner og anti-droneteknologi, som har vist sig at være afgørende i Ukraine. En europæisk dronealliance, hvor lande samfinansierer udvikling og produktion, kan sikre innovation og mindske afhængigheden af for eksempel amerikanske systemer.

Hvis vi ikke handler nu, risikerer vi, at oprustningen i EU ender som 27 nationale projekter.

Joachim Hoffmann-Petersen
Stedfortrædende medlem af Folketinget og forsvarsordfører for De Konservative

Når vi køber sammen, får vi lavere priser, stærkere forsyningssikkerhed og en europæisk industri i udvikling.

Forudsætningen for alt det ovenstående er et reelt indre marked for forsvar. I dag spænder forskellige regler, standarder og eksportkontrol stadig ben, og mindre europæiske producenter lukkes ude.

Vi skal bruge formandskabet til at arbejde for en reel forenkling af EU’s håbløse bureaukrati og barrierer – også i forsvarsindkøbsreglerne.

Samtidig skal vi naturligvis sikre, at forsvarsmidlerne ikke kun ender i Tyskland og Frankrig, hvilket der ellers kunne være fare for. Mindre lande – herunder Danmark – skal også have glæde af alle forsvarsinvesteringerne og de arbejdspladser, der følger med.

Et supplement til Nato

I Det Konservative Folkeparti har vi altid været helhjertede tilhængere af Nato, og det bliver vi ved med at være.

EU’s forsvarssamarbejde skal ikke konkurrere med alliancen, men supplere den dér, hvor vi kan løfte endnu mere i flok – særligt når det handler om indkøb, industri og teknologi.