David Trads: Vi er selv ude om, at Kina overtager magten

KOMMENTAR: I en verden, hvor Vesten svækkes, og hvor Kina i alliance med andre diktaturer står parat til at overtage styringen, vil vores børn og børnebørn få ringere liv end os. Og vi er desværre helt selv ude om det.

Carl Bildt, den store svenske udenrigspolitiker, skar som altid helt ind til benet, da han onsdag i ’Lippert’ på TV 2 News blev spurgt om, hvem der leder den globale indsats mod coronapandemien:

”Ingen.”

Konservative Bildt, som fra 2006 til 2014 var en af klodens dygtigste udenrigsministre, understregede tre skarpe og måske ubehagelige sandheder om klodens tre største magter i Søren Lipperts interessante program.

For det første: USA indtager under Donald Trump ikke den førende rolle, som den uomgængelige nation naturligt har haft siden Anden Verdenskrig – og, endnu mere deprimerende, så ønsker den frie verdens leder slet ikke at påtage sig den.

For det andet: EU står så svagt internt – presset af Brexit, svækket af Ungarns spirende diktatur, impotent i forhold til noget som helst under coronaen – at Unionen på ingen måde er i en position, hvor den med pondus kan påtage sig en global førerrolle.

For det tredje: Kina prøver åbenlyst at gøre de sprækker, som allerede eksisterer mellem Amerika og Europa, til enorme kløfter, så kineserne kan udfylde magttomrummet – men da Kina selv er rystet økonomisk, er Beijing ikke helt parat.

Hvis ikke man allerede var i dårligt humør over coronaens rædsomme anslag mod vores sundhed og vores økonomi, ja, så bøjede Bildt den verdenspolitiske virkelighed i neon og råbte sit pessimistiske budskab ud over hustagene med en megafon:

”Vi lever i en lederløs verden.”

Alle ved – eller rettere alle bør vide – at, selv om Vesten under USA's ledelse ikke har handlet moralsk rigtigt hver eneste dag siden Anden Verdenskrig (tænk på krigene i Vietnam og Irak, på koloniseringen i Den Tredje Verden, på klimakatastrofen), ja, så er verden blevet et dramatisk bedre sted at leve under det transatlantiske lederskab:

Flere milliarder er løftet ud af fattigdom, mange flere nationer lever i demokratier med menneskerettigheder, flere millioner overlever i dag sygdomme, som tidligere var dødbringende – og, allervigtigst, aldrig har så mange levet i frihed til at træffe egne valg.

Alt det – alle de fremskridt – er på spil nu. I en verden, hvor Vesten svækkes, hvor USA og Europa svigter det globale lederskab, og hvor Kina i alliance med andre diktaturer står parat til at overtage styringen, vil vores børn og børnebørn få ringere liv end os.

Vi er desværre helt selv ude om, at Kina i stigende grad overtager magten:

Vestlige politikere, inklusive skiftende danske regeringer, har i årtier været så forblændede af at sælge en frankfurter til det enorme kinesiske marked, at de har forsømt at fastholde et stærkt fokus på menneskerettigheder og demokrati.

Det har været pinligt at opleve den ene danske ministerdelegation efter den anden – ingen nævnt, ingen glemt – tage selfies på Den Himmelske Freds Plads i Beijing som naive turister, mens de vendte det blinde øje til diktaturets krænkelser.

Alt for mange politikere aner ikke en brik om, hvad det vil sige at leve i et diktatur – og i takt med at de, der for alvor husker Sovjetunionen og Den Kolde Krig, er trådt tilbage (Uffe Ellemann-Jensen, Per Stig Møller, Holger K. Nielsen, Connie Hedegaard), er det, som om den altafgørende kamp for friheden er kommet i anden eller tredje række.

I dag mærker vi så konsekvensen – for som eksempelvis magasinet The Economist skriver i dets seneste udgave, så ser vi allerede nu de geopolitiske konsekvenser af den globale pandemi. Det, der umiddelbart ligner en lederløs verden, er nemlig ikke helt uden leder:

Året begyndte rædsomt for Kina – for coronavirussen stammer som bekendt fra Wuhan. I begyndelsen dækkede regimet over katastrofen. Mange trak paralleller til Tjernobyl-ulykken i 1986, der var med til at få Sovjetunionen til at kollapse. Sådan gik det ikke – for med en benhård disciplin fik kommunisterne styr på situationen.

Som en Fugl Føniks rejste Riget i Midten sig hurtigt af asken. I dag hylder regimet dets indsats som en triumf – alt imens det med foragt ser, hvordan Europa og Amerika er ramt langt hårdere. Regimet skruer op for den gammelkendte agitprop (russisk forkortelse for agitation og propaganda) i et forsøg på at udøve blød udenrigspolitik:

Kina ’hjælper’ nu Europa og Amerika med knowhow om, hvordan de fik styr på corona; de sender millioner af medicinsk udstyr til strategisk vigtige områder, ikke mindst til Italien, hvis indbyggere er så trætte af EU, at de måske er til at påvirke.

Der er grund til at være dybt, dybt bekymret over at se, hvordan den verden, vi kender, og som har gjort så meget godt for os og vores omverden, er blevet yderligere svækket.

Pandemien er, som Bildt fastslår, den første globale kamp i nyere tid uden amerikansk lederskab. Nu må vi virkelig stramme os an for at hindre, at coronaen ender med at blive den første globale kamp med kinesisk lederskab.

-----

David Trads (født 1967) er journalist, skribent og debattør samt tidligere folketingskandidat for Socialdemokratiet og forhenværende udviklingsdirektør i Metro International. Kommentaren er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Forrige artikel David Trads: Coronakrisen åbenbarer, at Vesten er uden leder David Trads: Coronakrisen åbenbarer, at Vesten er uden leder Næste artikel Mikkel Vedby: Arven fra 11. september spøger under coronakrisen Mikkel Vedby: Arven fra 11. september spøger under coronakrisen
Forsvarschef: Rusland er fortsat en trussel

Forsvarschef: Rusland er fortsat en trussel

ANGREB: Rusland vil være en trussel mod Europa og Nato, så længe landet er parat til at bruge militær magt til at ændre grænser, påpeger den danske forsvarschef Bjørn Bisserup.