Tidl. international sekretær i S: "Aflytningsgate" passer som fod i hose med Danmarks fodslæbende europapolitik

Det er en rigtig skidt sag for Danmark, at FE i ledtog med den amerikanske efterretningstjeneste (NSA) har spioneret mod vores europæiske kolleger. Den aktuelle skandale passer som fod i hose i billedet af en fodslæbende og uengageret dansk europapolitik, skriver Erik Boel. 

Placeholder image
Som et minimum bør statsministeren kunne svare på følgende spørgsmål: Foregår denne aflytning af vores europæiske partnere også i dag? Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Mon ikke de fleste danskere har en forestilling om, at den milliard, vi hælder i Efterretningstjenesten (FE), går til at sikre Danmark og danskernes sikkerhed i forhold til "problem-lande” som Rusland, Iran og Kina.

Temadebat

Ny europapolitisk aftale?

Den seneste europapolitiske aftale, der danner hele fundamentet for den danske EU-politik, er tilbage fra 2008. 

Ambitionerne om en ny europapolitisk aftale blev nedskrevet i det såkaldte forståelsespapir, som regeringen formulerede sammen med de øvrige partier i rød blok efter valget i 2019. Siden er der sket så lidt, at både Venstre og flere andre partier nu begynder at blive utålmodige.

Er det tid til en ny? Og hvad skal en opdateret aftale prioritere i forhold til den gamle? Altinget tager debatten.

Men vi er blevet klogere. Først kom det for en dag, at danske borgere er et selvstændigt mål for FE. Senest har DR afsløret, at FE spionerer mod politikere i Sverige, Norge, Tyskland og Frankrig. Såvel konservative og socialdemokratiske politiske har været genstande for FEs gransken og snagen. Naturligvis er opstandelsen og vreden i de pågældende lande massiv: Sådan behandler man ikke gode venner og allierede! De kræver en forklaring fra Danmark – og den skal helst være god.

Er gået i flyverskjul
Statsministeren er gået i flyverskjul og håber, at det hele driver over. Måske også med tanke på, at skandalen ligger flere år tilbage. Men Frederiksen slipper næppe så nemt. Aflytningerne fandt sted i den seneste S-regerings tid – Mette Frederiksen og flere af de nuværende ministre var også dengang ministre. Frederiksen endda Justitsminister.

Naturligvis bør enhver dansk regering arbejde for et godt og tæt forhold til USA. Men det er ikke i dansk interesse at lægge alle vore æg i én kurv.

Erik Boel, tidligere landsformand, Europabevægelsen

Som et minimum bør statsministeren kunne svare på følgende spørgsmål: Foregår denne aflytning af vores europæiske partnere også i dag? Udover en kulegravning af sagen og en ansvarsplacering bør sagen føre til en styrkelse af Tilsynet med Efterretningstjenesterne.

Det ledes i dag af landsdommer Michael Kistrup, der ved flere lejligheder har demonstreret, at han besidder den fornødne integritet til at sikre et effektivt Tilsyn i en tid, hvor skeletterne vælter ud af Efterretningstjenesterne. Politikerne har tidligere når nye afsløringer kom for en dag nærmest som en automatreaktion lagt op til besparelser på Tilsynet. For så at sige at skyde budbringeren. Men Tilsynet har vist sit værd og bør tilføres markant flere ressourcer, både økonomisk og personalemæssigt.

De mange møgsager i FE bør nu føre til et grundigt servicerftersyn af organisationen. FE og dens mange ansatte operer for autonomt og uden tilstrækkelig politisk ledelse. De seneste afsløringer af, at FE i ledtog med den amerikanske efterretningstjeneste (NSA) har spioneret mod Angela Merkel, den tidligere tyske socialdemokratiske udenrigsminister Steinmeier og andre europæiske toppolitikere er en rigtig skidt sag for Danmark. 

Ikke i Danmarks interesse
Naturligvis bør enhver dansk regering arbejde for et godt og tæt forhold til USA. Men det er ikke i dansk interesse at lægge alle vore æg i én kurv og så at sige blæse det europæiske samarbejde en lang march. Sagen afspejler, at Danmark hænger og dingler i EU med vore forbehold.

Vi har ikke en sammenhængende europapolitik, vi springer fra tue til tue. Den eneste sammenhæng i den nuværende regerings europapolitik er en leflen for højrepopulismen. Måske mest markant illustreret ved statsministerens vaccine-besøg i den israelske leder Netanyahus valgkamp i marts.

Mens regeringen i sin tid reelt forhalede bevillingerne til EU's eget vaccineprogram. Israel-besøget var et slag i ansigtet på Angela Merkel. Al den stund, at det var Merkel - den tyske regering - som økonomisk havde muliggjort udvikling og distribution af BioNTech, der i samarbejde med Pfizer stillede vaccinerne til rådighed for danskerne.

Svaret blæser i vinden
Vores dygtige diplomater kan formentlig i de kommende uger og måneder gyde olie på vandene i de europæiske hovedstæder. Men tilbage står – når raseriet har lagt sig - at Danmarks image har lidt skade. Samtidig passer den aktuelle skandale som fod i hose i billedet af en fodslæbende og uengageret dansk europapolitik. Statsministeren har igen og igen lovet en europapolitisk strategi, men vedbliver at putte sig. Hvad vil regeringen med Europa og med Danmark i Europa? Svaret blæser i vinden.

Der er et presserende behov for, at regeringen nu spiller på banen med et ambitiøst oplæg til en europapolitisk strategi, der kan danne grundlag for en bred folkelig og politisk debat. Et oplæg med sigte mod at placere Danmark i hjertet af Europa og styrke EU, så Unionen bedre kan håndtere de globale kriser, der ryster også det danske samfund, og ruste EU i en verden præget af stigende globale spændinger. Ikke i modsætning til, men i samarbejde med vores europæiske partnere og venner.

Hvis statsministeren indfrier den ambition, er der i det mindste kommet noget godt ud af "aflytningsgate".

Læs også


    Politik har aldrig været vigtigere
    Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
    Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser