Trine Bramsen: Nato er både en forsvarsalliance og et værdifællesskab

Truslerne mod Danmark og vores allierede bliver i disse år større og flere. Hvor det for få år tilbage var relativt nemt at opridse trusselsbilledet, er det med fremkomsten af en række nye trusler blevet meget mere komplekst at kunne på fingerspidserne. Truslerne udvikler sig derudover i et tempo, som i sig selv er med til at gøre situationen uforudsigelig.
Ud over de klassiske militære trusler er især truslen på cyberområdet blevet markant større de seneste år. Læg dertil en klimakrise, ustabilitet og skrøbelighed, som i de kommende år vil være brændstof for konflikter og flygtningestrømme i hele verden.
Fælles for truslerne er, at de udfordrer de værdier, som Danmark og Nato bygger på. Værdier, rettigheder og friheder, som vi som Nato-lande anser som helt grundlæggende, men som ikke desto mindre er under pres mange steder i verden. Det er ikke mindst med bekymring, at vi ser på Rusland og Kina, der i stigende grad sætter de internationale demokratisk spilleregler under pres.
Værdier binder os sammen
Når jeg i dag mødes med mine forsvarsministerkollegaer i Nato, skal vi netop tale om de fælles værdier, der binder os sammen. Og ikke mindst bekræfte, at vi står sammen i forsvaret af dem.
Nato er en forsvarsalliance, men også et vigtigt og forpligtende værdifællesskab.
Trine Bramsen (S)
Forsvarsminister
Fordi vores fælles sikkerhed, tryghed og velfærd afhænger af, at vi kan bevare og styrke de værdier, vi sætter over alt andet. Frihed, fred, demokrati og ligestilling er ikke noget, vi kan tage for givet.
Jeg har selv presset på i Nato for at få mere fokus på kvinder og deres betydning for løsningen af kriser og konflikter. Kvinders deltagelse i vores bestræbelser for fred og sikkerhed er en naturlig, nødvendig og vigtig del af vores grundlæggende værdier.
Under dansk kommando har Natos mission i Irak eksempelvis styrket sit fokus på kvinder, fred og sikkerhed, men det er nødvendigt at sætte ekstra fokus på området.
Mangfoldighed er en gevinst, ikke et onde
De værdier og rettigheder, vi har kæmpet for i årtier herhjemme, skal vi også kæmpe for ude i verden. Ligesom vi i vores egne indsatser skal gøre endnu mere for at sikre, at vi selv lever op til og håndhæver de samme værdier. I den forbindelse har vi i Nato besluttet at gøre en ekstra indsats for at forhindre seksuel udnyttelse, misbrug og vold.
For hvis vi først begynder at slække på de værdier, der danner grundlag for vores frie, demokratiske og lige velfærdssamfund, så får vi først svært at være det gode eksempel, når vi træder ind i konflikter i de dele af verden, hvor det ikke gør sig gældende.
Det står ikke i modsætning til at have et stærkt militært forsvar, så vi sammen med vores partnere og allierede i Nato kan forsvare os mod de mange trusler, vi står overfor. Tværtimod. Mangfoldighed er en gevinst, ikke et onde.
Nato er en forsvarsalliance, men også et vigtigt og forpligtende værdifællesskab. I en verden, der karakteriseres af en global værdikamp og et mere og mere uforudsigeligt trusselsbillede, er det afgørende at huske på og holde fast i.
Indsigt
Sascha Faxe spørger Torsten Schack PedersenHvor er havmiljøberedskabets materiel geografisk placeret?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad bliver konsekvenserne, hvis man fra dansk side vælger at opsige baseaftalen med USA?Besvaret
Lise Bech spørger Torsten Schack PedersenHvorfor indgår afprøvning af ventilation og sandfiltrering ikke i eftersynet af betondækningsgrave?
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- B 96 Forslag til folketingsbeslutning om en uvildig undersøgelse af politiets rolle og ansvar i forbindelse med Emilie Meng-sagen (Justitsministeriet)Fremsat
- L 109 Lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m (Forsvarsministeriet)1. behandling
- 5 A'er: Det her er en bog, man slår sig på. Det gjorde Jakob Ellemann-Jensen også
- Danmarks næstrigeste mand skal flyve topministre rundt i luksusfly
- Jakob Ellemann-Jensen fortryder, at han blev forsvarsminister
- Krigen kostede Signe livet. Nu blander hendes mor sig i betændt Afghanistan-debat
- Jakob Ellemann-Jensen: Jeg blev selv vildledt i Elbit-sagen

















