Forsker: Derfor kan Operation Barkhane ikke udrydde militant islamisme i Sahel

DEBAT: Problemet med den franske militæroperation "Barkhane" er, at den ikke har kapacitet til at bryde forbindelsen mellem militante islamister og lokale stammer i Sahel-regionen. Stammerne styrker nemlig de militante islamister, skriver Troels Burchall Henningsen.

Af Troels Burchall Henningsen
Adjunkt, ph.d., Institut for Strategi, Forsvarsakademiet

Om få dage sender Danmark to troppetransporthelikoptere og 70 soldater til Gao i Mali, hvorfra de skal støtte den franske militæroperation Barkhane.

De danske helikoptere øger franskmændenes evne til at komme rundt i en region med et areal som hele EU. Mens de lokale stater er udfordret af at håndtere basal sikkerhed, har Barkhane på trods af sin ringe størrelse haft succes med at ramme militante islamister.

Men problemet er, at Barkhane ikke kan bryde den tætte forbindelse mellem militante islamister og lokale stammer, som giver ly, økonomi og rekrutter til og dermed styrker militante islamister i regionen.

Kan ikke udrydde militant islamisme
Franske soldater og efterretningsfolk har været permanent til stede i Sahel, siden Frankrig afkolonialiserede regionen i 1960. Takket være deres erfaringer og et veludviklet agentnetværk har Operation Barkhane siden opstarten i 2015 kunnet udføre nålestiksoperationer.

De tætte franske bånd i regionen er samtidig til fordel for de franske styrkers samarbejde med den regionale G5-alliance, der skal bekæmpe grænseoverskridende sikkerhedsproblemer. USA og Frankrig har desuden samarbejdet om at opbygge droneovervågning i regionen.

Men fordi Operation Barkhane kun består af 4.500 soldater, rækker dens kapacitet kun til at håndtere problemerne, ikke til at udrydde militant islamisme i regionen. I 2019 har franske angreb dræbt langt flere militante islamister – ikke mindst højtstående – end i de foregående år.

Problemet er, som også USA’s krig mod terror har vist, at likvidering af nøglepersoner i velorganiserede terrorgrupper kun giver korte pusterum, hvor deres aktivitet falder.

Men de ødelægger ikke netværkene, fordi nye ledere allerede står klar i kulissen, og med de lokale stammers opbakning genvinder de hurtigt kræfterne.

I ly af stammerne
Stammer er rygraden i de fleste menneskers tilværelse i Sahelregionen, og staterne har langt fra altid styrken til at diktere, hvad stammerne skal gøre. I tilgift puster staterne i mange tilfælde til konflikterne ved at favorisere nogle stammer og marginalisere andre.

Resultatet har været, at to paraplynetværk har kunnet virke i ly af stammerne: Det klart største er den al-Qaeda-loyale gruppe Jama’at Nasr al-Islam wal Muslimin (JNIM), og i løbet af de seneste år har også Islamisk Stat i det Større Sahara (ISGS) gjort sig gældende.

Fra november 2018 til marts 2019 omkom 5.000 som følge af volden sammenlignet med 3.300 året før.

Endnu mere alvorligt er, at nye stammer slutter sig til grupperne. Volden har derfor spredt sig sydpå i Mali, men også til nabolandene, særligt Burkina Faso.

Danmark skal udfordre Frankrig
Barkhane samarbejder med visse stammer, men kan ikke tilbyde udsatte og marginaliserede stammer de samme fordele, som JNIM og ISGS kan.

For eksempel har militante islamister hjulpet hyrdestammer i deres strid med andre stammer, med øget vold til følge.

Så længe JNIM og ISGS kan gemme sig blandt lokale stammer, rekruttere fra dem og bidrage til deres smuglernetværk, vil militante islamister kunne opretholde deres voldsniveau.

Som juniorpartner er Danmark i princippet fri fra at forholde sig til den overordnede udvikling og justering af strategien. Men Danmark kunne give et vægtigt strategisk bidrag ved udfordre og stimulere Frankrig til at finde løsninger på det vigtigste problem, nemlig JNIM og ISGS’ tætte forhold til stammerne.

Forrige artikel Mellemøstekspert: EU har brug for Putin mod Tyrkiets invasioner Mellemøstekspert: EU har brug for Putin mod Tyrkiets invasioner Næste artikel Plan Børnefonden: Dansk militærbidrag sikrer ikke stabilitet og udvikling i Sahel Plan Børnefonden: Dansk militærbidrag sikrer ikke stabilitet og udvikling i Sahel