Debat

Forsker: USA og Kinas ageren viser behovet for en udenrigskommission

DEBAT: USA og Kina har begge haft en katastrofal indenrigs- og udenrigspolitisk håndtering af coronakrisen. Landene ser i stigende grad ud som stormagter, ingen vil være venner med. Derfor er en udenrigskommission en god idé, skriver Kristian Søby Kristensen.

Amerikansk såvel som kinesisk globalt lederskab
er fraværende i coronakrisen, mener Kristian
Søby Kristensen.
Amerikansk såvel som kinesisk globalt lederskab er fraværende i coronakrisen, mener Kristian Søby Kristensen.Foto: Damir Sagolj/Reuters/Ritzau Scanpix
Sofie Hvemon
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Kristian Søby Kristensen
Vicecenterleder, seniorforsker ved Center for Militære Studier

En udenrigskommission er en god ide. Det viser USA og Kinas ageren i coronakrisen. Begge lande ser i stigende grad ud som stormagter, ingen vil være venner med.

Deres indenrigspolitiske krisehåndtering har været katastrofal. Både Xi og Trump har benægtet krisen, fralagt sig ansvar og står derfor begge svækkede. Hvor Kina har ageret yderst autoritært, har USA nærmest lignet et anarki i sit forsøg på at bremse smitten.

Udenrigspolitisk står det ikke meget bedre til. En tysk delstatsminister anklagede USA for moderne pirateri i kapløbet om værnmidler. Og Kinas bistand til andre hårdt ramte lande, for eksempel Italien, fremstår – selv når hjælpemidlerne faktisk lever op til internationale standarder – både klumpet og kynisk (modsat den danske hjælp, der bare fremstod klumpet).

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Fravær af globalt lederskab
Amerikansk såvel som kinesisk globalt lederskab er samtidig fraværende. Ingen forestiller sig Trump påtage sig et lederskab i den internationale indsats mod covid-19, der matcher for eksempel Obamas indsats mod ebola eller andre amerikanske sygdomsbekæmpende indsatser.

Om Kina har evnerne til at påtage sig det globale lederskab, som USA frasiger sig, er usikkert. Sikkert er det imidlertid, at Kina indtil nu primært har ønsket at udnytte sit internationale engagement til propaganda.

Hvordan fører en lille stat økonomisk udenrigspolitik i en verden, der præges af stormagter, det er svært at være venner med?

Kristian Søby Kristensen
Vicecenterleder, seniorforsker ved Center for Militære Studier

Samtidig er det tydeligt at de to landes stigende bilaterale konflikt har umuliggjort, at landene har kunnet sætte en fælles international dagsorden for krisen.

Tværtom har USA og Kina begge gjort sig umage for at sætte den anden i et dårligt lys.

Dét har de til gengæld være gode til, fordi coronakrisen tegner et stadigt skarpere billede op af to stormagter, der ikke handler smart, ikke handler storsindet, ikke handler i den fælles interesse og ikke handler hensynsfuldt.

Dem er der ikke nogen, der vil være venner med, og stormagtskonfrontationen mellem dem risikerer at forstærke den dynamik og dermed underminere grundlaget for internationalt samarbejde yderligere.

En skærpet stormagtskonkurrence
Ideen om USA som globaliseringsforkæmper står stadig svagere. Det samme gør ideen om, at et markedsøkonomisk Kina på et tidspunkt vil blive til et liberalt Kina. Verden risikerer i lagt højere grad at blive præget af geoøkonomisk funderet magtpolitisk konkurrence mellem de to store – og der risikerer de små at blive klemt.

Berlingskes historier om Huaweis lettere truende korrespondance med Statsministeriet og Mette Frederiksens påfaldende samtidige initiativ om at indhegne dansk infrastruktur er et klart eksempel på den dynamik.

Coronakrisen og dens forventelige omfattende økonomiske konsekvenser ser samtidig ud til at skærpe stormagtskonkurrencen. Der kan altså tegne sig en markant anderledes international verden på den anden side af pandemien.

Læs også

Danmark og USA's symbiotiske forhold
Det er dårligt nyt for Danmark. Som en sugefisk har Danmark symbiotisk svømmet med USA, der har gjort livet i de internationale farvande både sikkerhedspolitisk og økonomisk rart for en lille men supereffektiv og gennemglobaliseret stat. Det symbiotiske forholds fremtid er usikker.

Det forandrede USA, det forværrede amerikansk-kinesiske forhold og konsekvenserne for Danmark og Europa er naturlige temaer for en debat om og gentænkning af dansk udenrigspolitik – ikke mindst de sikkerhedspolitiske aspekter. Det vil de altid være.

Det afgørende nye i denne gentænkning bør imidlertid være den internationale politiske økonomis forandring og de forandringers konsekvenser for Danmarks udenrigspolitik.

Hvordan fører en lille stat økonomisk udenrigspolitik i en verden, der præges af stormagter, det er svært at være venner med?

Dokumentation

Temadebat: Har Danmark brug for en udenrigskommission?

1. maj var det fire år siden, den danske ambassadør Peter Taksøe-Jensen afleverede sin udredning om Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik til den daværende V-regering.

Selvom rapporten, der havde fokus på Danmarks strategiske interesser og udenrigspolitiske kerneopgaver helt frem mod 2030, kun er fire år gammel, står verden ikke desto mindre i en helt ny situation i dag. Udredningen har for eksempel ikke kunnet tage brexit, valget af Trump og coronapandemiens konsekvenser i betragtning.

Altinget Forsvar benytter anledningen og spørger et hold af debattører: Er Taksøe-rapporten forældet? Har Danmark brug for en udenrigspolitisk kommission, der kan adressere de nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske udfordringer? Hvad er det vigtigste, kommissionen skal se på? Hvad har ændret sig, siden Peter Taksøe-Jensen afleverede sin rapport i maj 2016 – og hvilke konsekvenser har det fået/kan det få for Danmark?

Panel:

Martin Lidegaard (R), udenrigsordfører og tidligere udenrigsminister 

Per Stig Møller (K), tidligere udenrigsminister og formand for Konservative

Ole Wæver, centerleder, professor i international politik, KU

Martin Marcussen, professor i diplomati og globalisering, KU

Stine Bosse, formand for Europabevægelsen

Lars Bangert Struwe, generalsekretær, Atlantsammenslutningen

Kristian Søby Kristensen, vicecenterleder, seniorforsker ved Center for Militære Studier

Sten Rynning, professor Syddansk Universitet, Institut for Statskundskab

Catharina Sørensen, vicedirektør i Tænketanken Europa


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kristian Søby Kristensen

Centerleder og seniorforsker, Center for Miltære Studier, Københavns Universitet
MSc Political Science and Government (Københavns Uni. 2003)

0:000:00