Debat: Rygterne om Hærens død er stærkt overdrevne

Af Jens Ringsmose & Steen Wegener
Institutchef og oberstløjtnant, Institut for Militære Operationer, Forsvarsakademiet 

I weekenden bragte Berlingske Tidende et par stort opsatte artikler, der kastede kritisk lys over Hærens evne til at tilpasse sig et nyt og meget anderledes trusselsbillede.

Under overskriften ”Hæren går i utakt” kunne avisen således berette om, hvordan Danmarks landmilitære styrker stadig 2019 i stort omfang er programmeret til stabiliseringsoperationer og kamp mod oprørsgrupper, mens truslen i dag kommer fra hårdtslående (russiske) konventionelle enheder.

Ifølge artiklerne er resultatet ”utakt” – eller manglende harmoni mellem Hærens prioriteter og virkeligheden i Danmarks sikkerhedspolitiske omgivelser.

Overdrevet
Efter endt læsning kunne man godt sidde tilbage med det indtryk, at det ser skidt ud med Hærens formåen udi konventionel krig og tilpasning til nye udfordringer. Meget skidt endda.

Én ekspert kunne sågar oplyse om, at man for tiden skal regne med at ”blive flået fra hinanden” i kamp mod en ligeværdig konventionel modstander.

Inden Murens fald forberedte Hæren sig frem for noget andet på forsvaret af Danmark; i dag træner og uddanner Hæren sig i større omfang på forsvaret af andre lande.

Jens Ringsmose & Steen Wegener
Institutchef og oberstløjtnant, Institut for Militære Operationer, Forsvarsakademiet 

I vores optik er rygtet om Hærens død og dens manglende evne til at tilpasse sig et ændret trusselsbillede imidlertid temmelig overdrevent. Det samme er forestillingen om en organisation, der kun meget langsomt har indrettet sig på fundamentale ændringer i omgivelsesniveauet.

Det er åbenlyst for enhver, at Hæren er i gang med en udfordrende omstillingsproces, som stiller krav om nyt materiel, ændrede prioriteringer i uddannelsen og genopdagelse af dyder, der kun i begrænset omfang var behov for under stabiliseringsindsatserne på Balkan, i Irak og Afghanistan. Det er således hele Hærens mindset, der er i gang med at blive justeret.

Forsvar af andre lande
Med til at komplicere opgaven for Hæren – og for Forsvaret i almindelighed – er, at man ikke ”bare” vender tilbage til en situation a la Den Kolde Krig. Inden Murens fald forberedte Hæren sig frem for noget andet på forsvaret af Danmark; i dag træner og uddanner Hæren sig i større omfang til forsvaret af andre lande (læs: de baltiske lande og Polen).

Dertil kommer, at Hæren samtidig skal fastholde evnen til at løse opgaver som dem, der er blevet løst i nationale og internationale operationer de seneste 25 år. Pendulet er måske nok svunget tilbage. Men ikke nødvendigvis i retning af udgangspunktet – og formentligt kun halvt.

Hæren skal således være uddannet til at kunne håndtere flere forskellige typer at trusler og modstandere. Det stiller krav om en bredt funderet uddannelse, og selvom Hærens soldater er skarpere end nogensinde, er der fortsat en lang række grundlæggende soldatermæssige færdigheder, der skal vedligeholdes eller strammes op.

Man kan imidlertid ikke træne det hele på én gang, hvorfor man er nødsaget til at prioritere, så man bliver bedst muligt uddannet. Det kan eksempelvis medføre behov for at vælge mellem at styrke evnerne til førstehjælp, skydning, humanitær folkeret eller sløring af køretøjer, hvis der ikke er tid til det hele.