Debat: Rygterne om Hærens død er stærkt overdrevne

DEBAT: Ifølge Berlingske ser det skidt ud for Hærens formåen. På Forsvarsakademiet kan man dog ikke genkende billedet af en fodslæbende organisation, der ikke tager ændringerne i Danmarks sikkerhedspolitiske situation alvorligt, skriver institutchef Jens Ringsmose og oberstløjtnant Steen Wegener.

Af Jens Ringsmose & Steen Wegener
Institutchef og oberstløjtnant, Institut for Militære Operationer, Forsvarsakademiet 

I weekenden bragte Berlingske Tidende et par stort opsatte artikler, der kastede kritisk lys over Hærens evne til at tilpasse sig et nyt og meget anderledes trusselsbillede.

Under overskriften ”Hæren går i utakt” kunne avisen således berette om, hvordan Danmarks landmilitære styrker stadig 2019 i stort omfang er programmeret til stabiliseringsoperationer og kamp mod oprørsgrupper, mens truslen i dag kommer fra hårdtslående (russiske) konventionelle enheder.

Ifølge artiklerne er resultatet ”utakt” – eller manglende harmoni mellem Hærens prioriteter og virkeligheden i Danmarks sikkerhedspolitiske omgivelser.

Overdrevet
Efter endt læsning kunne man godt sidde tilbage med det indtryk, at det ser skidt ud med Hærens formåen udi konventionel krig og tilpasning til nye udfordringer. Meget skidt endda.

Én ekspert kunne sågar oplyse om, at man for tiden skal regne med at ”blive flået fra hinanden” i kamp mod en ligeværdig konventionel modstander.

I vores optik er rygtet om Hærens død og dens manglende evne til at tilpasse sig et ændret trusselsbillede imidlertid temmelig overdrevent. Det samme er forestillingen om en organisation, der kun meget langsomt har indrettet sig på fundamentale ændringer i omgivelsesniveauet.

Det er åbenlyst for enhver, at Hæren er i gang med en udfordrende omstillingsproces, som stiller krav om nyt materiel, ændrede prioriteringer i uddannelsen og genopdagelse af dyder, der kun i begrænset omfang var behov for under stabiliseringsindsatserne på Balkan, i Irak og Afghanistan. Det er således hele Hærens mindset, der er i gang med at blive justeret.

Forsvar af andre lande
Med til at komplicere opgaven for Hæren – og for Forsvaret i almindelighed – er, at man ikke ”bare” vender tilbage til en situation a la Den Kolde Krig. Inden Murens fald forberedte Hæren sig frem for noget andet på forsvaret af Danmark; i dag træner og uddanner Hæren sig i større omfang til forsvaret af andre lande (læs: de baltiske lande og Polen).

Dertil kommer, at Hæren samtidig skal fastholde evnen til at løse opgaver som dem, der er blevet løst i nationale og internationale operationer de seneste 25 år. Pendulet er måske nok svunget tilbage. Men ikke nødvendigvis i retning af udgangspunktet – og formentligt kun halvt.

Hæren skal således være uddannet til at kunne håndtere flere forskellige typer at trusler og modstandere. Det stiller krav om en bredt funderet uddannelse, og selvom Hærens soldater er skarpere end nogensinde, er der fortsat en lang række grundlæggende soldatermæssige færdigheder, der skal vedligeholdes eller strammes op.

Man kan imidlertid ikke træne det hele på én gang, hvorfor man er nødsaget til at prioritere, så man bliver bedst muligt uddannet. Det kan eksempelvis medføre behov for at vælge mellem at styrke evnerne til førstehjælp, skydning, humanitær folkeret eller sløring af køretøjer, hvis der ikke er tid til det hele.

Evalueringer af uddannelser
Prioritering betyder selvsagt også et fravalg. Og det er svært at vælge fra, når man ikke helt præcist kender sin næste skarpe opgave og dermed de udfordringer og trusler, der er forbundet hermed.

De uddannelsesansvarlige i Hæren er i den sammenhæng meget bevidste om, at en forkert prioritering i uddannelsen kan få fatale konsekvenser og i sidste ende koste menneskeliv. Det gælder ikke kun manglende uddannelse i skjul, sløring og spredning. Det gælder al uddannelse.

I Hæren er der derfor stort fokus på hele tiden at gennemføre evalueringer af uddannelserne, således at man løbende kan ændre i sine prioriteringer.

I den sammenhæng er Hærens Taktiske Inspektørs Årsrapport et vigtigt redskab. Den peger på områder, der for en periode med fordel kan opprioriteres. I denne omgang var det således blandt andet skjul, sløring og spredning, som Hærens enheder ifølge taktikinspektøren med fordel kunne blive bedre til.

I sagens natur ved man imidlertid ikke, om man har prioriteret rigtigt, før man kender sin helt konkrete opgave og de modstandere og dermed trusler, som man kommer til at stå over for.

Derfor gennemfører Hæren også altid en sidste missionsforberedende uddannelse inden indsættelsen (om ikke andet så efter ankomsten til operationsområdet), der stiller skarpt på den helt konkrete opgave. Det giver mulighed for at fokusere uddannelsen mod de konkrete trusler og samle op på områder, som man i perioden op til indsættelsen ikke har prioriteret højest.

Tilpasset et ændret trusselsbillede
Det skal være vores påstand, at Hæren i meget stort omfang og bemærkelsesværdig hurtigt har tilpasset sig et ændret trusselsbillede.

Vi kan således ikke genkende billedet af en fodslæbende organisation, der ikke har taget ændringerne i Danmarks sikkerhedspolitiske omgivelser alvorligt. Tværtimod.

Det tager selvsagt tid at indkøbe og tage nyt materiel i brug, men de seneste års reorganiseringer samt ændringer i uddannelser og øvelsesaktiviteter har i høj grad taget sigte mod at tilpasse Hæren til en ny virkelighed karakteriseret ved potentielle konventionelle modstandere.

Faktisk er der en del, der tyder på, at Hærens grundlæggende mindset er under hastig forandring i disse år. Ikke i retning af ”koldkrigstænkning”, men snarere i en bevægelse mod et komplekst og multifacetteret trusselsbillede, hvor Hæren blandt meget andet skal kunne gennemføre stabiliseringsoperationer, bidrage med støtte til politiopgaver i Danmark og kæmpe mod en ligeværdig modstander i et konventionelt scenarie.

Tilpasningsprocessen er ikke tilendebragt, men Danmarks landmilitære styrker er så langtfra ude af takt med virkeligheden.

Forrige artikel Folk og Sikkerhed: Forsvarsforliget bør genåbnes Folk og Sikkerhed: Forsvarsforliget bør genåbnes Næste artikel Styrelser: Digital ruminfrastruktur stiller nye krav til kompetencer Styrelser: Digital ruminfrastruktur stiller nye krav til kompetencer
Rusland: Vesten bruger os til at skræmme sig selv

Rusland: Vesten bruger os til at skræmme sig selv

ANGREB: USA og Nato bruger Rusland til at skræmme sine egne befolkninger og har intet lært af tidligere tiders europæiske konflikter, lyder den hårde svada fra Ruslands udenrigsminister og forsvarsminister.