Forsvarsanalytiker: Aktiv dansk indsats kan påvirke sikkerheden i Arktis

DEBAT: Stormagterne opruster i Arktis. Men Danmark har mulighed for sikkerhedspolitisk indflydelse på grund af Rigsfællesskabet. Det kræver en aktiv og helhjertet indsats, skriver Hans Peter Michaelsen.

Af Hans Peter Michaelsen
Forsvarsanalytiker, forsvarsanalyse.dk

Rusland opruster militært. Kina opruster økonomisk. Og USA reagerer på udfordringerne. Hvad gør Danmark? Næsten alle danske, færøske og grønlandske politikere fremsiger ordet lavspænding, når talen går på Arktis. Men når stormagterne ændrer strategier, så gør en småstat klogt i at forholde sig realistisk til ændringerne.

Ønsketænkning har aldrig været en holdbar sikkerhedspolitisk strategi. Verden er under hastig forandring, og lavspænding i Arktis er nu lige så sjældent som havis om sommeren. Det understreges blandt andet i den netop udsendte Risikovurdering 2020 fra Forsvarets Efterretningstjeneste, som også er omtalt i Altinget. Her hedder det: "Udviklingen i Arktis vil fremover blive kendetegnet ved et anspændt forhold mellem USA, Kina og Rusland."

I modsætning til andre steder i verden har Danmark en unik mulighed for at påvirke det fremtidige spændingsniveau i Arktis. Men det kræver en aktiv sikkerhedspolitisk indsats af en anden kaliber end kongeriget har tradition for.

Vigtigst af alt er, at der skabes en fælles sikkerhedspolitisk forståelse imellem regeringen og selvstyret i Grønland samt landsstyret på Færøerne.

Stærkt internt samarbejde kan præge udviklingen
Historisk er al Rigsfællesskabets sikkerhedspolitik udgået fra København, og først i de seneste par år er færøske og grønlandske politikere blevet inviteret med til sikkerhedspolitiske drøftelser. Når den danske regering holder de to andre rigsdele ude af drøftelserne, så frarøver vi dem vigtig viden.

Hverken Grønland eller Færøerne har et sikkerhedspolitisk akademisk miljø eller et stort departement med sikkerhedspolitiske eksperter. Derfor er deres primære kilde til viden om kongerigets sikkerhedspolitiske udfordringer det danske miljø. 

Med et stærkt samarbejde har Rigsfællesskabet mellem Danmark, Færøerne og Grønland rigtig gode muligheder for at præge udviklingen. Danmark kan udnytte den unikke viden og erfaring, der eksisterer i Rigsfællesskabets nordatlantiske og arktiske områder, til at styrke Danmarks position og undgå, at stormagterne kører hen over os.

Men det kræver en klar, gennemarbejdet og fælles strategi for Rigsfællesskabets fremtid. Det bliver en af de mest spændende politiske opgaver i 2021. Den nuværende Arktisstrategi 2011-2020 er for længst overhalet af begivenhederne.

Fire smarte træk fra Danmarks side
Danmark kan gøre flere kloge ting i denne situation:

1. Prioritér Rigsfællesskabet. Rigsfællesskabet gør Danmark til en vigtig strategisk aktør i det arktiske område. Det giver Danmark direkte adgang til supermagten USA og andre aktører i området - blandt andet i de forskellige arktiske samarbejdsfora. Derved øges muligheden for at fremme Rigsfællesskabets værdier og interesser og - ikke mindst - mulighed for at påvirke udviklingen.

2. Inddrag Færøerne og Grønland tæt i sikkerhedspolitiske drøftelser. Det er for nemt at slå kiler ind i Rigsfællesskabet, hvis de tre rigsdele ikke samarbejder og koordinerer tilstrækkelig tæt.

3. Hav konstant dialog med selvstyret og landsstyret på områder, hvor andre politikområder kan have utilsigtede sikkerhedspolitiske konsekvenser for Rigsfællesskabet. Handelspolitik og energipolitik er kun to eksempler på politikområder, som i den nuværende verdenssituation kan have sikkerhedspolitiske dimensioner.  

4. Udpeg ordførere og udvalgsmedlemmer i Folketinget på områderne Arktis og Rigsfællesskabet, som har boet i/på Færøerne og/eller Grønland eller som minimum har rejst deroppe flere gange. Det er vigtigt, at disse folketingsmedlemmer har forståelse for både grønlandsk samt færøsk geografi og kultur. Desværre kender langt den overvejende del af den danske befolkning - herunder mange folketingsmedlemmer - kun Færøerne og Grønland fra TV og et landkort.

Forrige artikel Tænketank: Udenrigspolitikken bør have mere fokus på konfliktforebyggelse Tænketank: Udenrigspolitikken bør have mere fokus på konfliktforebyggelse Næste artikel Bramsen: Danmark gør Nato stærkere. Nato gør Danmark stærkere Bramsen: Danmark gør Nato stærkere. Nato gør Danmark stærkere
Stormomsust eks-departementschef får nyoprettet post i Udenrigsministeriet

Stormomsust eks-departementschef får nyoprettet post i Udenrigsministeriet

SIKKERHED: Udenrigsministeriet opretter en ny stilling som "særlig repræsentant for nye trusler og teknologier". Den skal Forsvarsministeriets tidligere departementschef og tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste Thomas Ahrenkiel varetage, mens tjenesten undersøges af en kommission.