Debat

Forsvarsanalytiker: Politikerne har skabt et Forsvar fuld af huller og mangler. Det må slutte nu

Forsvaret mangler alt fra soldater til materiel og får stukket hænderne fuld af arbejde, som ligger langt fra kerneopgaven. Krigen i Ukraine er et klart signal om, at det må slutte lige nu, skriver Hans Peter Michaelsen.

Forsvaret har som aldrig før behov for politisk handlekraft. Politikken skal tilbage på sporet og med en erfaren lokomotivfører i form af den nye forsvarsminister, Morten Bødskov (S); skriver forsvarsanalytiker.
Forsvaret har som aldrig før behov for politisk handlekraft. Politikken skal tilbage på sporet og med en erfaren lokomotivfører i form af den nye forsvarsminister, Morten Bødskov (S); skriver forsvarsanalytiker.Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Hans Peter Michaelsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

24. februar 2022 blev en skelsættende dag for os alle.

Rusland indledte et brutalt angreb på Ukraine. Alle som troede at krig i Europa kun foregik i 1900-tallet måtte knibe sig i armen. I Danmark vågnede politikere og befolkning op til en ny virkelighed. Et europæisk land ikke langt fra os må dag og nat kæmpe for sin overlevelse. Byer bliver ødelagt. Civile bliver dræbt og lemlæstet. Krigens gru kommer hver dag på vore fjernsyn, og nu kommer flygtningene i stort tal.

Forsvarspolitik kom pludselig øverst på den politiske dagsorden. Og mange erkendte, at når først der er ildebrand, så er det for sent at opbygge et brandvæsen. Et brandvæsen skal være på plads og indsatsklart inden ilden starter.

Sådan er det også med Danmarks forsvar. Det skal være på plads inden der er brug for det, og det er der nu. Ikke for at gå i krig mod Rusland, men for sammen med vore allierede at afskrække Rusland fra flere militære overfald.

Danmarks forsvar har store mangler

Danmarks forsvar mangler ammunition. Danmarks forsvar er i store økonomiske problemer. Danmarks forsvar mangler både personel og materiel. Forsvarsaftalen 2018-23 halter alvorligt og når ikke i mål.

Det var nogle af tophistorierne i 2021. Og der opstod grundlæggende mistillid mellem forsvarets medarbejdere og det politiske system. Samlet kunne dansk forsvarspolitik i 2021 bedst sammenlignes med et afsporet tog.

Ikke-militære aktiviteter har de senere år kraftigt undermineret dansk forsvars evne til at løse kerneopgaverne: At træne og uddanne sig til skarp indsats for Danmarks og de øvrige Nato landes sikkerhed.

Hans Peter Michaelsen
Forsvarsanalytiker

Det var en både trist og bekymrende udvikling i en tid hvor verdenspolitikken er præget af stigende stormagtsrivalisering, usikkerhed og store sikkerhedspolitiske udfordringer hele kompasset rundt. Ruslands ultimatum til Nato, de massive troppeopbygninger omkring Ukraine og angrebet 24. februar 2022 gør den danske forsvarspolitiske stilstand yderligere kritisk.

Uden den nødvendige ammunition vil ethvert forsvar blevet betragtet som en tom Potemkin-kulisse. Det har ingen afskrækkende effekt sammen med de andre Nato-landes forsvar. Skulle en konflikt opstå vil danske soldater blive de første ofre i konflikten. Forsvarets lagre af ammunition skal fyldes op, og det haster – især i en situation hvor Nato-styrker måske snart skal anvendes til at sikre en deeskalation af krisen med Rusland.

Et hul på 500 millioner

Det seneste forsvarsforlig indeholdt som vanligt en lang række rationaliseringer, omstruktureringer og besparelser som skulle medvirke til at tilvejebringe et provenu til nødvendige investeringer.

Som det ofte har været tilfældet tidligere, viste en række af de planlagte besparelser sig urealistiske. Dette er én af de væsentligste årsager til at forsvarsøkonomien ikke hænger sammen her mod slutningen af forligsperioden. 15. dec. 2021 meddelte forsvarsministeriet, at der mangler cirka 500 millioner kroner i forsvaret både i 2022 og 2023.

Forligsøkonomien og forligsimplementeringen skal gennemgås med en tættekam, og forsvarsøkonomien skal justeres, således at de besluttede initiativer kan iværksættes.

Forsvaret er blevet anvendt som vikarbureau 

Der er alt for stor personaleomsætning på forsvarets kaserner. Hvad nytter det, at forsvaret kan rekruttere nye soldater, når de ikke kan fastholdes?

Uddannelse og træning er spildt, og der opbygges ikke erfaring. Årsagerne er mange, men personelrepræsentanter peger blandt andet på manglende ammunition, manglende materiel, manglende træningsmuligheder idet militære enheder pludselig skal anvendes til alt andet end forsvarsopgaver. Det giver hurtigt faldende motivation.

Det civile arbejdsmarked er glohedt og så søger de unge mennesker som forsvaret skulle bygge fremtiden på, civile jobs i stedet. Jobs hvor de også får en væsentligt højere løn. Rammerne for soldaternes uddannelse og træning skal på plads og lønnen skal være konkurrencedygtig.

Centrale elementer i Forsvarsaftalen 2018-23 når ikke i mål til tiden. Det dur ikke.

Hans Peter Michaelsen
Forsvarsanalytiker

I de senere år har forsvaret i stort omfang været anvendt som vikarbureau for det danske samfund: Grænsekontrol, bevogtning af synagoger, støtte til minkaflivning, støtte til Covid-19 indsatsen og meget mere. Disse ikke-militære aktiviteter har de senere år kraftigt undermineret dansk forsvars evne til at løse kerneopgaverne: At træne og uddanne sig til skarp indsats for Danmarks og de øvrige Nato landes sikkerhed.

Soldaterne skal tilbage til enhederne, uddannes og trænes til kerneopgaver. Og det kan kun gå for langsomt. I starten af februar aflyste den nye forsvarsminister Forsvarets deltagelse i sådanne civile aktiviteter for at forøge beredskabet. Tak for det.

Forsvarsaftalen bliver langt fra overholdt

Efter den meget hårde Nato-kritik i efteråret 2020 meddelte forsvarsminister Trine Bramsen i foråret 2021, at Hærens middeltunge brigade ikke får de planlagte luftforsvarssystemer til tiden, men at den skam bliver indsatsklar alligevel.

Dertil svarede fire militære eksperter i april 2021, at det vil være selvmord at gå i krig uden luftforsvar. Der gik kun et halvt år, så meddelte forsvarschef Flemming Lentfer, at Brigaden har langt flere mangler og slet ikke bliver klar i 2024 som planlagt.

Brigaden skal opbygges hurtigst muligt med alle de nødvendige materielsystemer, det er afgørende for Danmarks troværdighed i Nato. I skrivende stund har forsvaret samlet en kampbataljon på 700-800 soldater på en til fem dages beredskab til Natos reaktionsstyrker. Det er reelt den hær Danmark i dag kan stille med kort varsel. Det er alt for lidt.

Læs også

Men det er ikke kun Brigaden som ikke bliver klar ved udgangen af forligsperioden, også andre centrale elementer i Forsvarsaftalen 2018-23 når ikke i mål til tiden. Det dur ikke. Opstår der problemer i gennemførelsen af en forsvarsaftale skal ministeren straks indkalde forligskredsen og iværksætte korrigerende tiltag.

En ny forsvarsaftale må og skal indeholde klare forstærkninger af dansk forsvar, både med soldater, materiel og økonomi til træning og øvelser. Det må være slut med, at forsvaret i hver ny forsvarsaftale skal omstruktureres markant for at hente et minimalt usikkert provenu. Disse omstruktureringer har fjernet værdifuld ledelseskraft og økonomi fra forsvarets kerneopgaver. Det må være slut nu.

Ny lokomotivfører skal få Forsvaret tilbage på sporet

Forsvarsforligskredsen offentliggjorde i februar 2021 en arktisk kapacitetspakke som især skulle øge overvågningen af både Grønland, Nordatlanten og Færøerne. Her et år efter beslutningen er næsten ingen af de besluttede tiltag sat i gang, fordi der endnu mangler aftaler med det grønlandske og det færøske landsstyre.

Forsvarspolitik handler om liv og død samt nationers overlevelse.

Hans Peter Michaelsen

Et centralt dokument – den nye arktiske strategi for Kongeriget Danmark - er stadig under udarbejdelse. De store initiativer i den arktiske kapacitetspakke, langtrækkende droner og en ny luftovervågningsradar på Færøerne kan først anskaffes når aftalerne med Grønland og Færøerne er på plads. Det er vigtige tiltage som bør iværksættes hurtigst muligt.

2022 er startet med den største sikkerhedspolitiske krise siden Cuba-krisen, og der er som aldrig før behov for politisk handlekraft. Forsvarspolitikken skal tilbage på sporet og nu med en erfaren lokomotivfører i form af den nye forsvarsminister, Morten Bødskov.

Handler om liv og død

Der er behov for tillid og samarbejde både på det politiske niveau og internt mellem forsvarsministeriet og forsvaret. Det bliver helt afgørende for, at Danmark kan tage en række helt nødvendige forsvarspolitiske beslutninger både i år og de kommende år.

Forsvarets økonomi skal genoprettes, de planlagte forsvarsinvesteringer skal fremskyndes, soldaterne skal fastholdes, materiel og ammunition skal anskaffes og forsvarets enheder skal kunne koncentrere sig om at løse de helt centrale forsvarsopgaver. Danmarks sikkerhed og sammenhængskraften i Nato hviler på, at alle dele af forsvaret bidrager stærkt og solidarisk til forsvaret af hele kongeriget Danmark og de øvrige Nato-lande.

Krigen i Ukraine og Tysklands meddelelse om at massive forsvarsinvesteringer betyder, at Danmarks politikere nu må lægge en plan for at løfte forsvarsbudgettet til minimum to procent af BNP, således at Danmark kan bidrage substantielt til forsvaret af både Danmark og Nato.

Danmarks geografiske beliggenhed som "dørvogter" til Østersøen betyder, at Danmark indtager en helt central plads i Nato-forsvaret. Forsvarspolitik handler om liv og død samt nationers overlevelse. Det er på høje tid at få bragt dansk forsvarspolitik tilbage på sporet – og det kan kun gå for langsomt.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Hans Peter Michaelsen

Forsvarsanalytiker, forsvarsanalyse.dk og folkogsikkerhed.dk
videregående officersuddannelse

Morten Bødskov

Erhvervsminister, MF (S)
BA i samfundsfag (Aalborg Uni. 1994)

0:000:00