Her er den mest centrale kritik af regeringens forslag til en FE-undersøgelse

Den bekymring står Djøf ikke alene med. Også Institut for Menneskerettigheder er bekymret for den "høje grad" af hemmeligholdelse af såvel processen som resultaterne af kommissionens undersøgelse, der lægges op til.

"Det kan udfordre tilliden til efterretningstjenesterne – og udfordre, at der bliver udøvet en reel kontrol med, at myndighederne holder sig inden for lovens rammer," forklarer forskningschef på Institut for Menneskerettigheder Pernille Boye Koch.

Det er ifølge regeringens lovprogram planen, at SVM-regeringen fremsætter lovforslaget i anden halvdel af marts. Derefter skal det til behandling i folketingssalen, hvor samtlige ni oppositionspartier allerede er kommet med deres fælles kritik af regeringens oplæg på en række punkter.

Få overblikket over de centrale kritikpunkter fra organisationernes høringssvar her.

Kontrolorgan får ikke adgang til konklusioner

Det er kun Justitsministeriet og Folketingets kontrolorgan med efterretningstjenesten, der får adgang til den klassificerede version af kommissionens konklusioner, hvis der bliver lavet sådan en.

Det betyder, at det eksterne kontrolorgan – Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) – ikke får adgang til kommissionens hemmelighedsstemplede version af beretningen, men derimod kun den, der bliver offentliggjort.

Det er problem, mener Institut for Menneskerettigheder, da alle instanser, som fører kontrol og tilsyn med efterretningstjenesterne, skal have den "nødvendige viden". Det fremgår af organisationens høringssvar.

"Vi anbefaler, at det centrale tilsynsorgan (TET) på området, der udøver den daglige og generelle legalitetskontrol med tjenesterne, får ret til indsigt i den fulde beretning fra undersøgelseskommissionen,” siger Pernille Boye Koch fra Institut for Menneskerettigheder.

Ifølge Advokatrådet skal der også være fuld åbenhed om, hvilke materialer der er indgået i undersøgelsen, ligesom kommissionens håndtering af vidner og bisiddere skal indgå i den offentlige beretning.

"Det er vigtigt, at de folk, der læser beretningen, kan danne sig et indtryk af, hvor meget åbenhed, der har været omkring processen for de mennesker, der har deltaget i undersøgelsen," siger advokat og partner i Bruun og Hjejle Ole Spiermann, der er medlem af Advokatrådet. 

Dårlige muligheder for, at tilsynet kan blive bedre

Hvis FE-kommissionen når frem til, at TET har begået fejl i forbindelse med hjemsendelsen, skal kommissionen også kunne komme med forslag til, hvordan fejlene undgås i fremtiden.

Det mener Retspolitisk Forening, der arbejder for borgernes retssikkerhed, sociale og demokratiske rettigheder.

”Undersøgelseskommissionens mandat bør udvides til, at kommissionen skal kunne anbefale, hvordan kontrolorganer - som Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne og især Tilsynet med Forsvarets Efterretningstjeneste (TET) – kan få styrket sine beføjelser," siger Bjørn Elmquist, der er formand for Retspolitisk Forening.

Bisiddere har indskrænket indsigt

I et normalt kommissionsarbejde har klienternes bisiddere mulighed for at overvære alle afhøringer af andre klienter end deres egne. Og bisidderen har adgang til alt materiale i sagen.

Men i regeringens lovforslag er bisidderens rettigheder "indskrænket", mener både Advokatrådet og Djøf.

Det er nemlig op til kommissionen at vurdere, om en bisidder skal overvære andre afhøringer, og hvilket materiale bisidderen kan få adgang til.

"Vi synes det mærkeligt, at bisidderne ikke har mulighed for at overvære alle vidneafhøringer, når de jo alle skal være sikkerhedsgodkendt på højeste sikkerhedsniveau," siger Tomas Therkildsen, administrerende direktør i Djøf.

I det lys mener Advokatrådet også, at der er behov for nogle klarere retningslinjer, da det også bliver et stort arbejde for kommissionen at vurdere hvert tilfælde:

"Vi synes, at man bør præcisere i lovforslaget, at hvis en klient har haft adgang til noget information historisk, for eksempel modtaget en e-mail eller deltaget i et møde, kan bisidderen se det materiale, der knytter sig til det. Ligesom vi mener, at bisidderen skal kunne se andres forklaringer om materialet," siger Ole Spiermann fra Advokatrådet. 

Tilsidesætter grundlæggende retsprincip

Både Advokatrådet og Djøf mener, at der er "betænkeligheder" ved den måde, lovforslaget lægger op til at anvende vidner på.  

Vidner skal kun anvendes, hvis det er "strengt nødvendigt for en tilstrækkelig oplysning af sagen". I stedet skal sagsoplysninger i undersøgelseskommissionen i "videst muligt omfang" tilvejebringes på grundlag af det skriftlige materiale, kommissionen indhenter. Det fremgår af regeringens lovforslag.

Det er udtryk for for stor forsigtighed, mener Djøf. 

"Det er vanskeligt at se, hvordan hensynet til at beskytte de klassificerede oplysninger kan begrunde tilsidesættelse af et grundlæggende retsprincip, idet både kommissionsmedlemmer, udspørger, sekretariatsmedlemmer og bisiddere alle skal være sikkerhedsgodkendt," siger Tomas Therkildsen fra Djøf.

Risiko for, at materiale overses

Der er behov for at få præciseret, hvilken information der kan indgå i kommissionens arbejde, og hvem der skal tage "initiativ til at melde det ind", mener Advokatrådet.

Konkret bør både SMS-beskeder, e-mails, chat-beskeder, kalenderoplysninger og anden elektronisk kommunikation indgå i kommissionens arbejde.

Og så bør det være myndighederne, der på eget initiativ giver kommissionen adgang til alt materiale, de mener, er eller kan være relevant for kommissionens arbejde, fremgår det af Advokatrådets høringssvar.

Samtidig skal kommissionen også kunne "anmode" vidner om at udlevere materiale, som ikke tilhører myndighederne.