Iransk angreb genopliver debat om missilforsvar

Danmark lovede i 2014 at anskaffe udstyr, der kunne forbedre Nato-alliancens mulighed for at beskytte sig mod missilangreb fra eksempelvis Iran eller Nordkorea. Med forbedrede radarer på de danske fregatter eller lignende kapaciteter lovede Danmark at bidrage til at gøre den tynde paraply, der i dag udgør Nato's missilforsvar over Europa, lidt tykkere.

Det skete dog ikke, da Danmarks sikkerhedspolitiske fokus i årene efter Ruslands annektering af den ukrainske halvø Krim i 2014 ændrede sig til hovedsageligt at handle om truslen fra Rusland. Derfor indgik en radar til detektering af ballistiske missiler ikke i det forsvarsforlig for 2018 – 2023, som et flertal i Folketinget indgik i januar 2018.

Missiler i luften
Men efter Irans missilangreb mod to amerikanske baser i Irak natten til onsdag, så bør planerne om dansk deltagelse i Nato's ballistiske missilforsvar støves af og indgå i overvejelserne, når partierne bag forsvarsforliget sandsynligvis senere i år begynder at diskutere, hvordan de skal anvende de 1,5 milliarder kroner, som man i februar 2019 besluttede at tilføre Forsvaret som en ekstrabevilling. Det mener den sikkerhedspolitiske ekspert Lars Bangert Struwe fra Atlantsammenslutningen.