Kaptajn af reserven: Djøfiseringen af Forsvaret kalder på mere ansvar til de uniformerede chefer

Krigen i Ukraine har afdækket, at en række kapaciteter er afgørende nødvendige for at sikre sig mod ubudne gæster, herunder et luftforsvar i flere lag, mobiliseringsevne, skibe, fly og en dronekapacitet i en helt anden liga, end det vi kigger ind i nu.

Sprængningen af Nordstream II viste samtidig, at evnen til at passe på kritisk infrastruktur også er udfordret, men den politiske handling er et mudret svar om flere penge frem mod 2030, bedre økonomistyring og et komplet fravær af en køreplan for styrkelsen af forsvaret.

Enhver med adgang til lidt sprængstof og internet kunne lukke energiforsyningen fra vindmøllerne på Kriegers Flak ned

Klaus Kroll
Kaptajn af reserven og tidligere spidskandidat, Nye Borgerlige Fyn

Pudsigt nok har der eksempelvis ikke været fremlagt et eneste forslag, der sikrer, at vi på den korte bane evner at holde øje med de kabler, der går i land fra vores havmølleparker, der udbygges i ét væk, men kan lukkes ned på få dage, hvis kablerne klippes.

Enhver med adgang til lidt sprængstof og internet kunne eksempelvis lukke energiforsyningen fra vindmøllerne på Kriegers Flak ned, inden politikerne havde afholdt første sættemøde på Borgen.

Akademiseringen af forsvaret

Køreplanen for et markant stærkere forsvar skal startes nu og kunne passende begynde med, at forsvarschefen fik helhedsansvaret tilbage, så styrelserne røg i papirkurven, og forvaret igen blev uniformeret med en uniformeret chef, gerne tilsat civile talkrigere og andre civile specialister, der kan styrke de områder, der altid har været en udfordring i forsvaret.

Den øvelse vil koste meget lidt og kunne relativt hurtigt indfases, også længe inden man politisk får fedtet sig færdig med sættemøder, drøftelser, forligsforberedende arbejde, kommissioner og udvalgsarbejde. Det kræver blot lidt vilje og en erkendelse af, at man tog fejl, da man akademiserede forsvaret.

Regeringens metodevalg frem mod et nyt forsvarsforlig er samtidig et oplæg til interne slagsmål på stort set alle områder.

Værnene vil slås internt, om hvem der skal have del i midlerne, fagforeningerne vil hævde, at de respektivt er vigtigst, lokalpolitikerne vil stå i kø for at få andel i midlerne gennem flere soldater i deres sogn og landspolitisk, vil man have forskellige kæpheste fra klimavenlige kampvogne til værnepligt.

To år er givetvis gået inden vi kommer i nærheden af en aftale om et løft i vores fælles sikkerhed

Klaus Kroll
Kaptajn af reserven og tidligere spidskandidat, Nye Borgerlige Fyn

Jo, man kunne godt løse fastholdelsen af ansatte gennem udsigt til civiluddannelse, faglært status, bedre uddannelsesvilkår, lavere udsendelsesfrekvens, bedre balance i løn- og tillægsvilkår og en udsigt til en karriere i et system, der har orden i egne rækker.

Jo, man kan godt indfase nye våbenkapaciteter i et forceret tempo, det har svenskerne vist med deres indkøb af Patriotsystemer, og jo man kan også bygge basisenheder til et mobiliseringsforsvar, hvis man vælger at prioritere det.

Jo, man kunne sagtens sætte fart på at genåbne ammunitionsfabrikken i Nordjylland, gennem et rent statsligt selskab eller et offentligt-privat partnerskab, så vi indenfor en overskuelig fremtid kunne have et minimum af ammunition til rådighed og dermed undgå at skulle satse på indkøb fra udenlandske virksomheder, der allerede har ordrebøgerne fyldte.

Åbenlyse fejl og mangler

Jo, man kunne godt opsætte klare konkrete mål for, hvad forsvaret skal kunne og lade en forsvarschef, bibragt et helhedsansvar, opsætte en forventet omkostning for det.

Det kræver naturligvis, at man politisk udstikker en kurs, der er snorlige, visionær og med et øje for, at der internt i forsvaret skal være plads til at lade prioriteringer følge den konstante teknologiske udvikling.

Det kræver samtidig, at de politiske partier som helhed afholder sig fra at lade deres respektive kæpheste blive ophøjet til detailstyring af et forsvar, der allerede er udfordret af politiske lokumsaftaler.

Jo, man kunne for længst have tilsat forsvaret et ”ekspertpanel”, der kunne have illustreret, de åbenlyse fejl og mangler dansk forsvar har og samtidig have illustreret, at forsvarets ledelse er gjort tandløst gennem et politisk oprettet styrelsessystem, hvor ingen rigtig har ansvaret for noget.

Jo, man kan sagtens håndtere økonomi og indkøb i forsvaret, selvom der har været flere giftige sager, der peger i modsat retning. Hvis økonomistyringen skulle afholde os fra at få et styrket forsvar, så må argumentet vel også gælde for sygehusene, infrastrukturprojekterne og alle de andre offentlige skæverter på indkøbs- og anlægssiden?

To år er givetvis gået inden vi kommer i nærheden af en aftale om et løft i vores fælles sikkerhed, og yderligere ti år skal muligvis gå, før midlerne begynder at have effekt ude i geledderne. Det er hverken rimeligt for de ansatte i forsvaret eller for landets sikkerhed.