LA og R: Droneindkøb kalder på omgørelse og ren tavle i FMI

 
Vi står som samfund i en porøs sikkerhedspolitisk situation, hvor Danmark har brug for et forsvar, der er klar til fremtidens udfordringer. Det gælder bl.a. tilstedeværelsen i Arktis og behovet for overvågning.

Tiden er ikke til flere forsinkelser eller potentielt fejlhåndterede udbud. Hvis danskerne skal have tillid til, at Forsvaret kan forvalte de store investeringer, der venter, skal der ikke være rod i maskineriet.  

Syv års venten uden resultater 

TV2 har fornylig afdækket, hvordan indkøbet af droner til Forsvaret, en aftale besluttet tilbage i 2018 og en investering på 1,3 milliarder kroner, fortsat er præget af forsinkelser og fejl.

For til trods for at indkøbet af overvågningsdroner har været undervejs i syv år, er dronerne stadig ikke operative. De er ikke engang sat i produktion eller indkøbt.

Tværtimod er processen endt i juridisk tovtrækkeri.  

Uprofessionel håndtering med alvorlige konsekvenser 

Dronesagen er langt fra en enlig svale. Kritisable processer skriver sig derimod ind i en række af andre sager.

For eksempel er udbuddene om slæbesonar til to fregatter, taktiske droner til brigaden og langtrækkende droner til Arktis enten gået om, forsinket eller endt i juridiske hårknuder.

I sommer beskrev Deloitte i en analyse af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI), hvordan FMI mangler både beslutningskraft og de nødvendige kompetencer til at håndtere visse komplekse opgaver.

Det er et mønster, der underminerer tilliden til FMI’s evne til at sikre Forsvarets operative kapacitet. Derfor påhviler der et politisk ansvar for at sikre, at anskaffelsen af nyt materiel til Forsvaret fremover forløber ordentligt og effektivt. Og der påhviler et ansvar for, at vi får implementeret de aftaler, vi beslutter i rette tid.

Når vi politisk afsætter midler til en hårdtrængende oprustning af Forsvaret, er det essentielt, at den oprustning rent faktisk finder sted.

Vi skal kunne stole på, at de aftaler vi indgår, gør en forskel. Bereder os til kriser. Giver Hæren det, de har brug for, så vi med tryghed kan sige, at det går fremad med at stille Danmark bedre sikkerhedspolitisk.   

Ukraine viser, hvilke droner vi har brug for  

Droneteknologien er i rivende udvikling. Når vi ser på krigsførelsen i Ukraine, er vilkårene i dag markant anderledes end i 2018.

Cyberkrig. Kunstig intelligens. Effektivisering, automatisering og hybridkrigsførelse. Den teknologiske udvikling og innovation er et uomgængeligt parameter på slagmarken. Det er blevet altafgørende, at droner og materiel ikke kan udsættes for eksempelvis jamming og anden elektronisk krigsførelse.

Midt i det ærgerlige og langstrakte forløb vedrørende indkøb af overvågningsdroner, må vi derfor udnytte mulighederne, det giver os, at vi ikke har indkøbt droneteknologi, som potentielt allerede kan være forældet.

Derfor må vi udvise rettidig omhu, lægge det gamle udbud i graven og foretage et nyt udbud med henblik på anskaffelse af fremtidssikrede droner, hvor udbuds- eller tildelingskriterierne matcher den teknologiske udvikling og erfaringerne fra slagmarken i Ukraine. Den udvikling beskriver FMI også selv.  
 
Samtidig giver et nyt udbud FMI en mulighed for at vise, at man er villig til at rette op på fejl og skabe en nødvendig kulturændring. Det kræver, at droneudbuddet gennemføres på ny med opdaterede og realistiske kriterier, så vi sikrer, at Hæren får materiel, der fungerer fra start.

Tiden er ikke til fejlbehæftede udbud - vi har brug for en professionel proces, der kan sikre Danmarks forsvarsevne i en usikker tid.