Lars Bangert Struwe: Nyt forsvarsforlig skal ruste Danmark til stormagtskrig

Det danske forsvar skal indgå som en brik i et større puslespil i form af Nato. Det betyder, at det nye forsvarsforlig i høj grad bør fokusere på, hvad vi i alliancen skal levere.

Det er imidlertid ikke det, som politikere som oftest fokuserer på. De har i forsvarspolitisk sammenhæng fokus på at slippe så billigt som muligt og levere gaver til egne valgkredse. Det bør holde op – lige nu er situationen for alvorlig. Ligeledes må Forsvaret holde op med at tegne et forkert billede af sig selv og erkende, at dele af forsvaret simpelthen ikke hænger sammen.

Den strategiske situation er, at vi skal tilbage til Den Kolde Krig for at se større trussel imod de allierede i Nato. Geografien er tilbage og vi ser et Rusland, der har drømme om Sovjetunion 2.0. Samtidigt er geografien væk, og vi møder konstant en trussel fra særligt Kina i cyber og rummet.

Det nye sikkerhedspolitiske billede består af en konstant trussel imod Danmark i form af hybrid krigsførelse, hvor aktører, der ikke vil os det godt, agerer i gråzonen mellem fred og krig. Det sker blandt andet med cyberangreb, fake news, påvirkninger og en markant øget spiontrussel. Hovedaktørerne er Kina og Rusland, der på hver sin vis truer vores sikkerhed og vore normer som demokratisk samfund.

Lappeløsninger har svækket Forsvaret

Krig er blevet til en reel risiko, som et stærkt forsvar skal være med til, at vi undgår – eller i værste fald vinder. Forsvaret skal indrettes til at kunne modstå disse trusler, agere i den nye sikkerhedspolitik og kæmpe i en stormagtskrig.

For mostanderen er nu stormagter med lige så god teknologi – måske endda teknologisk overlegenhed og i hvert fald meget store troppestyrker. Det kræver, at man opbygger en robusthed, som vi ikke har. ‘Lean but mean’ er ikke længere nok. Nato fokuserer i disse år på robusthed (resiliens) og på, at de allierede skal kunne forsvare sig selv – som det også er beskrevet i Nato’s artikel tre – og deltage i en stormagtskrig.

Der er opbygget en kultur i Forsvaret, hvor man har prøvet at please politikere og se bort fra virkeligheden. Det får nu konsekvenser.

Lars Bangert Struwe
Generalsekretær, Atlantsammenslutningen

To forhold bør imidlertid løses allerede inden næste forlig: Værnene mangler mandskab og ammunition. Disse to forhold må have topprioritet og løses inden Forsvarsforliget 2024, hvis vi skal forberede Forsvaret på den nye sikkerhedspolitik.

Forsvaret har igennem de seneste 20 år lært at kæmpe. På enkeltmandsniveau er vi virkelig godt klædt på, men Forsvaret er svækket af mange års lappeløsninger. Inspektionsskibene er slidt op og er blevet levetidsforlænget, men burde være udskiftet nu – eller lige om lidt. Vi har udfaset dysekanonen, og vi har ikke anskaffet et nyt pansernærbekæmpelsesvåben. Man har forsøgt at transformere missiler, der skulle bruges af F-16 fly til nye jord-til-luft missiler i stedet for at anskaffe et nyt komplet system. Logistik til at flytte større troppeenheder mangler. Listen er lang.

Nu får pleaser-kulturen konsekvenser

Det mest centrale i det kommende forsvarsforlig bør være at sikre Forsvaret ro, ressourcer og mindre administration. Forsvaret er spredt ud over hele landet, og man bør sikre, at kaserner, flyvestationer, flådestationer og lignende bliver, hvor de er, samt istandsættes og udbygges. Det vil sikre en ro for de ansatte og deres familier. Hvis der skal oprettes nye enheder, så kan man overveje at placere dem nye steder, men ellers ro på.

Samtidigt skal forsvaret tilføres de nødvendige ressourcer og disse skal primært sikre kampkraft og ikke yderligere administration. I mange år har administration og tunge processer fyldt alt for meget. Skal man bestille et lokale i Forsvaret, så skal ansøgningen via et kontor i Hjørring, i stedet for at det klares lokalt. Det er et symptom på, at Forsvaret i stigende grad bliver præget af en udflytning af ansvar. Lad lokale chefer få tingene til at fungere.