
Den gamle verdensorden står i flammer, og Danmark er trådt ind i en ny tid: Krisernes tid. Hybrid krigsførelse, cyberangreb, klimaforandringer og pandemier er ikke længere dystopiske fremtidsscenarier. De er nutidens realiteter.
Hackerangreb truer kritisk infrastruktur, stormfloder rammer vores kystbyer, og en ny pandemi kan være lige om hjørnet. Krisestyring er ikke længere forbeholdt specialister. Det er blevet en central funktion i hele vores samfund, som er afgørende for at opretholde vores velfærd, velstand og sikkerhed.
Problemet er, at vores krisestyringssystem er skabt til en verden af i går, hvor kriser var sjældne, kortvarige og isolerede. Den går ikke længere.
Ministeriet synes at have overset en helt afgørende sektor i dansk krisestyring: Den kommunale sektor.
Andreas Hagedorn Krogh
Lektor ved Forsvarsakademiet
Den danske krisestyringsmodel bygger på sektoransvarsprincippet: Den myndighed, der har ansvaret i hverdagen, bærer også ansvaret under en krise. På papiret lyder det fornuftigt. Desværre er nutidens kriser ikke så velafgrænsede og sektoropdelte, som man kunne ønske sig.
En pandemi er nemlig ikke kun en sundhedskrise, men også en økonomisk og social krise. En stormflod er ikke kun en vejrmæssig hændelse – den påvirker også transport, forstyrrer energiforsyningen, ødelægger huse og isolerer sårbare borgere.
Et angreb på en undersøisk gasledning eller anden kritisk infrastruktur er ikke kun en sag for klima-, energi- og forsyningsmyndighederne, men også Forsvaret og politiet.
Den gamle silotænkning er passé. Tiden er til en langt mere holistisk og netværksbaseret tilgang til krisestyring, der involverer et bredt spænd af aktører.
Regeringen overser kommunerne
Som svar herpå har regeringen oprettet Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab, som blandt andet har til formål at styrke den tværgående koordinering i krisestyringen.
Da Torsten Schack Petersen (V) tiltrådte som minister i fjord, glædede han sig til at skabe bedre sammenhæng på beredskabsområdet, og justitsminister Peter Hummelgaard (S) ønskede sin nye ministerkollega held og lykke med at styrke den tværgående koordination af arbejdet med samfundssikkerhed.
Ambitionen om at skabe en samlet ramme og en fælles retning på tværs af sektorerne er prisværdigt. Problemet er bare, at ministeriet synes at have overset en helt afgørende sektor i dansk krisestyring: Den kommunale sektor.
Kommunerne spiller en undseelig rolle i det nye ministeriums strategi.
Andreas Hagedorn Krogh
Lektor ved Forsvarsakademiet
Danmark har en stærkt decentraliseret forvaltning. De 98 kommuner har hovedansvaret for mange af de borgernære velfærdsydelser, som i videst muligt omfang skal videreføres under en krise. Det gælder blandt andet ældrepleje, børnepasning, skoler og specialtilbud.
Kommunen er desuden ansvarlig for det lokale vejnet, natur, miljø og teknik, inklusive de kommunale forsyningsselskaber, som sørger for elektricitet, varme og drikkevand samt håndtering af affald og spildevand.
Foruden at varetage disse samfundskritiske funktioner spiller kommunerne en nøglerolle som den offentlige sektors tætteste kontakt til borgerne, det lokale erhvervsliv og lokalsamfundene. De er afgørende for at skabe sammenhæng mellem centrale beslutninger og den lokale virkelighed og er dermed en vigtig brik i at sikre tværgående, adaptiv og smidig krisehåndtering.
Alligevel spiller kommunerne en undseelig rolle i det nye ministeriums strategi. Der er endnu intet samlet bud på, hvordan det danske krisestyringssystem revideres i lyset af erfaringerne fra coronakrisen, hvor den kommunale sektor manglede kanaler til at koordinere med stat og regioner.
Der er ingen plan for at styrke kommunernes kapacitet eller sikre reel integration af det kommunale perspektiv i de nationale krisestabe. Kommunernes rolle i krisehåndteringen har længe været begrænset til opretholdelsen af det lokale redningsberedskab.
Det lokale niveau er afgørende
Det er på tide at ændre det. Kommunerne skal ikke blot være en del af beredskabet – de skal anerkendes og integreres som en nøgleaktør i krisestyringen på både nationalt og lokalt niveau.
Kommunerne har allerede bevist deres uundværlige rolle i krisehåndteringen. Under coronakrisens mange bølger og skiftende omstændigheder var de danske kommuner generelt hurtige til at omstille sig og finde nye måder at videreføre ældrepleje, børnepasning og undervisning på.
Kommunerne fortolkede og tilpassede løbende de nationale retningslinjer til lokale forhold, så de gav mening i de lokale sportsfacilliter, biblioteker og andre kommunale institutioner. De var på mange måder bindeleddet mellem statens beslutninger og den konkrete eksekvering i hverdagen.
Kommunernes rolle i krisehåndteringen har længe været begrænset til opretholdelsen af det lokale redningsberedskab.
Andreas Hagedorn Krogh
Lektor ved Forsvarsakademiet
De kendte til områderne, til borgerne og de særligt udsatte og kunne handle hurtigt. Uden deres indsats kunne konsekvenserne af pandemien have været langt større.
Erfaringerne fra andre europæiske landes coronahåndtering viser, at det lokale niveau er afgørende, men også at langtfra alle lande er begunstiget med en kriseduelig kommunal sektor.
I Italien førte lokal utilfredshed og mistillid til regeringen til regionalpolitisk oprør mod den nationale strategi, hvormed krisestyringen fragmenterede. I Norge opstod tværkommunal splid, da nordnorske kommuner suboptimerede og i strid med anbefalingerne fra Folkehelseinstituttet forbød borgere fra sydnorske kommuner at krydse kommunegrænsen. Nøglen til robust krisestyring ligger altså ikke i større kommunal autonomi.
Den ligger i at sikre en stærk kommunal stemme i et sammenhængende krisestyringssystem.
Hvis Danmark skal ruste sig bedre til fremtidens kriser, handler det om at styrke kommunernes rolle i en holistisk og netværksbaseret tilgang til krisestyring.
En fælleskommunal beredskabsfond
For det første bør kommunerne have en mere strategisk rolle i det nationale krisestyringssystem. I dag er de kun repræsenteret i de 12 lokale beredskabsstabe under politiets ledelse.
Deres indsigt og handlekraft skal i højere grad anerkendes og integreres institutionelt – enten ved at gøre dem til en fast del af den Nationale Operative Stab (NOST) eller ved at oprette en national kommunal kriseledelse.
For det andet skal statens, regionernes og kommunernes evne til at samarbejde styrkes. Den nationale krisestyringsøvelse (KRISØV) blev senest afholdt i 2019. Det er ganske enkelt ikke godt nok.
Kommunerne har potentialet til at styrke lokalsamfundenes robusthed.
Andreas Hagedorn Krogh
Lektor ved Forsvarsakademiet
I den nuværende situation bør vi have årlige øvelser, hvor nøgleaktører træner samarbejde, informationsdeling og krisehåndtering på tværs af forvaltningsniveauer og sektorer. Det bør suppleres med flere tværkommunale og lokale krisestyringsøvelser, hvor det tværkommunale samvirke afprøves og udvikles.
For det tredje skal kommunerne arbejde målrettet og systematisk med at udvikle lokale kriseberedskabsinitiativer i tæt samspil med det lokale erhvervsliv, foreningslivet og relevante borgergrupper.
Det kunne involvere etablering af nøddepoter med vand og medicin, oprettelse af frivillige kriseberedskabsgrupper eller tættere samarbejde med lokale virksomheder om forsyningssikkerhed.
Vi ved fra forskning i samfundsresiliens, at lokalsamfund med stærke sociale netværk og tæt myndighedskontakt klarer sig bedre i kriser. Kommunerne har potentialet til at styrke lokalsamfundenes robusthed.
Man kunne overveje oprettelsen af en fælleskommunal beredskabsfond, der kan give de mest lovende lokale initiativer luft under vingerne.
En stærkere kommunal rolle i det danske krisestyringssystem vil sikre bedre beredskabsplanlægning, hurtigere og mere sammenhængende indsatser under kriser og en bedre udnyttelse af de lokale ressourcer og netværk, der allerede findes.
Det vil gøre Danmark mere modstandsdygtigt i en tid, hvor kriser ikke længere er undtagelsen, men reglen. Det er derfor på tide, at Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab giver kommunerne den plads i krisestyringen, de allerede har bevist, at de fortjener.
De er ikke blot en del af beredskabet – de er fundamentet for samfundets resiliens. Jo før vi indser det, jo bedre rustet er vi på fremtidens kriser.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
- Veteran til Friis Bach: Er jeres eftermæle vigtigere end de soldater, I sendte i krig?
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Koreanere melder sig ind i fregat-konkurrencen med løfte om lav pris og hurtig levering
- Danmarks forsvar og beredskab har alvorlige mangler. Det skal den nye regering få styr på
- Christian Friis Bach til veteran: Dit angreb på mig er hverken rimeligt eller rigtigt

























