Major: Danmark vil fortsat have et discount-forsvar efter nyt forlig

Denne helt unødvendige sammenkædning har på alle måder polariseret og skabt falske modsætninger i forsvarsdebatten.

Meget få er reelt uenige i behovet for at genrejse Forsvaret, men endnu færre køber regeringens argument om, at afskaffelsen af store bededag skulle være et afgørende element for at kunne finansiere et nyt forsvarsforlig.

Rettidig omhu

Det er i den sammenhæng værd at bemærke, at staten med udgangen af 2022 havde et overskud på 129 milliarder kroner, og at statsgælden fortsat falder. Så argumentet om, at der mangler finansielle ressourcer for at kunne genrejse Forsvaret, er søgt og uden hold i virkeligheden.

Vi står uden for det gode selskab med et udslidt og ramponeret forsvar, der på alle måder skriger på handling

Steen Holm Iversen
Major og fhv. folketingskandidat for Konservative

Det handler i stedet om politisk vilje og ikke mindst om viljen til at udvise rettidig omhu.

En rettidig omhu, som man på ingen måde kan påstå har været gældende, hvis man betragter de seneste tre-fire forsvarsforlig, hvor særligt forliget i 2013 markerer sig som det mest virkelighedsfjerne og naive i lyset af Ruslands tydelige ekspansionsambitioner, som allerede på det tidspunkt var tydelige og klare.

Vi har i Danmark konsekvent valgt de nemmeste, billigste og mest kortsigtede løsninger, hvilket i dag efterlader os med en gigantisk genopbygningsopgave.

Vi kan heller ikke længere argumentere med, at vi påtager os særligt tunge eller hårde missioner i alliancen. De glade dage, hvor danske statsministre kunne sole sig i ros for at ’punche above their weight’, når de besøgte Washington, er forbi.

Vi står uden for det gode selskab med et udslidt og ramponeret forsvar, der på alle måder skriger på handling.

Manglende slagkraft

Kigger vi igen på det notat, som blev lækket, afslørede det også en anden og meget bekymrende udvikling, nemlig at hæren står til at blive det kommende forligs store taber.

Ministeriet agter ikke længere at forfølge ambitionen om at opstille en tung brigade, men vil alene gå efter en middeltung brigade. Faktisk står hæren kun til at modtage en ekstra bataljon og et ikke nærmere definerede antal støtteenheder.

Dermed lægger ministeriet op til, at der ikke skal investeres i ekstra kampkraft, mere logistik eller den helt nødvendige udbygning af brigaden til en konventionel brigade med alt, hvad det stiller af krav til manøvreenheder, kampstøtteenheder og logistik.

Dog lægger notatet op til en anskaffelse af jordbaseret luftværn, hvilket dog er en videreførelse af en anskaffelsesmæssig arv, som skulle have været gennemført allerede i sidste forlig i lighed med en række andre anskaffelser, som også er kuldsejlet i ministeriets økonomirod og manglende evne til at levere på de forligsbestemte projekter, som politikkerne med god ret kunne forvente, der blev leveret på.  

Krigen rykker tættere

Det må være tydeligt for enhver iagttager af både dansk forsvar og konflikten i Ukraine, at Danmark og Europa står ved en skillevej.

Man skal være ualmindelig modig eller naiv, hvis man tør udelukke, at Ukraineskrigen udvikler sig negativt

Steen Holm Iversen
Major og fhv. folketingskandidat for Konservative

Der er behov for genrejsning af det territorialforsvar, vi med bind for øjnene nedlagde for et par årtier siden.

Samtidig er der behov for en oprustning og forøgelse af kampkraften, så Danmark både kan leve op til selvforsvarsforpligtelsen og yde substantielle bidrag til alliancens kollektive forsvar mod et stadigt mere aggressivt Rusland.

Man skal være ualmindelig modig eller naiv, hvis man tør udelukke, at Ukraineskrigen udvikler sig negativt, og at krigen kan sprede sig. Ligesom det vil være blåøjet at afskrive Ruslands vilje og evne til at genopbygge militæret hurtigt efter en eventuel våbenhvile eller fredsslutning.

Alt dette taler for at et forlig af kortere varighed end de varslede ti år, samtidig med at danske politikere bør spørge sig selv, om de virkelig føler sig forsikret om, at krigens uvæsen forbliver noget, vi bekvemt kan beskue på afstand, når vi ser mod sydøst.

Tid til handling

Det er åbenlyst, at der skal tilføres flere penge til såvel Forsvaret som beredskabet, men det burde være lige så åbenlyst i modsætning til forsvarsministeriets anbefalinger, at det ikke er tid at afvige fra eller ikke at leve op til Natos kollektive styrkemål og krav til Danmark.

Muligheden for at etablere en forsvarsgenoprettelsesfond på eksempelvis 50 milliarder, finansieret af statens finansielle overskud på 129 milliarder i 2022 ved siden af et flerårigt forlig med en målsætning på to procent inden 2025 og tre procent inden 2030 burde derfor overvejes meget nøje, idet det ville give danske politikere muligheden for at rydde op i deres dårlige samvittighed og for alvor vise en rettidig omhu og reaktion på en omskiftelig verden.

Putins krig i Ukraine er et faktum. Ethvert drømmeri eller ønske om at en fredelig sameksistens med Rusland skal ses i det lys, og vi bør derfor stille os side ved side med vores nære allierede ikke kun i ord men tillige i handling.