Gaslækage i Østersøen: Det ved vi om situationen, og det mangler vi svar på
”Bevidste handlinger” har forårsaget fire læk på gasrørledningerne mellem Rusland og Europa nær Bornholm. Hvad ved vi, og hvad sker der nu? Få overblikket her.
Kristine Korsgaard
RedaktionschefLærke Møller Hansen
RedaktionsassistentKØBENHAVN/BRUXELLES: Tre højst usædvanlige læk i gasledningerne Nord Stream 1 og 2 nær Bornholm blev tirsdag bekendt for offentligheden. Det fik danske myndigheder, Forsvaret og regeringen til at gå i alarmberedskab. Og sikkerhedsniveauet blev markeret som ”orange beredskab”, det næsthøjeste niveau.
Men det viser sig nu, at der er tale om hele fire læk.
Her er, hvad vi ved nu, og de spørgsmål, som fortsat står åbne:
Hvad er der konkret sket?
Den fjerde lækage blev allerede opdaget tirsdag af den svenske kystvagt. Men hverken svenske eller danske myndigheder har oplyst om den, før det svenske medie Svenska Dagbladet skrev om den onsdag aften og fik den svenske kystvagt til at bekræfte nyheden.
To af lækagerne er i dansk økonomisk zone. De andre to er i den svenske økonomiske zone. Det fortæller Jenny Larsson fra Kustbevakningen til det svenske dagblad. Det nyopdagede fjerde læk er på Nord Stream 2 og befinder sig mellem de to lækager på Nord Stream 1.
Se placeringen af gasledningerne her:
Utæthederne i Nord Stream 1 er nordøst for Bornholm langt fra kysten, og lækket i Nord Stream 2 er omkring 20 kilometer syd for Bornholms sydligste punkt, Dueodde.
Hvordan er utæthederne opstået?
De er opstået som følge af mindst to eksplosioner, fortalte klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen ved et pressemøde tirsdag aften.
Den første eksplosion fandt sted natten til mandag klokken 02.03 på gasledningen Nord Stream 2. Den anden eksplosion fandt sted mandag klokken 19.03 nordøst for Bornholm på Nordstream 1. De første tre lækager blev dog først bekendt for offentligheden tirsdag.
Direktør i Energistyrelsen, Kristoffer Böttzauw, fortæller til Berlingske, at man ikke kan komme hen og undersøge selve hullerne i ledningerne endnu, fordi det er for farligt at nærme sig, mens gassen fosser ud.
Kan det være en bevidst handling – altså sabotage?
Ja, lækagerne er resultat af bevidste handlinger. Det slog statsminister Mette Frederiksen (S) fast tirsdag aften.
"Det er nu myndighedernes klare vurdering, at der er tale om bevidste handlinger. Der er ikke tale om uheld," sagde hun.
Kan Rusland stå bag?
Der er ikke kommet oplysninger ud om, hvem der kan have forårsaget skaderne på gasledningerne, og hverken Mette Frederiksen eller udenrigsminister Jeppe Kofod (S) ville tirsdag gå ind i spekulationer om det.
Men i en tid hvor Rusland og Europa i forvejen er i en højspændt konflikt om energiforsyning som konsekvens af krigen i Ukraine, og hvor Rusland for nylig har lukket for store dele af gasforsyningen til Europa, er det et oplagt spørgsmål, om russerne kan være involveret.
Og det er det mest sandsynlige, mener Anders Puck Nielsen, militæranalytiker og orlogskaptajn fra Institut for militære operationer på Forsvarsakademiet.
”Jeg kan ikke se, hvem der ellers skulle have gavn af usikkerhed på det europæiske energimarked. En af pointerne med hybridkrig er netop at skabe usikkerhed. At udnytte, at vi ikke ved, hvad der er foregået, og at vi mangler det endegyldige bevis,” siger han til Altinget.
Han hæfter sig ved, at lækagerne kom frem samme dag, som Mette Frederiksen var med til at åbne den såkaldte Baltic Pipe-gasledning mellem Norge, Danmark og Polen.
”At det sker samme dag, som man åbner Baltic Pipe, der netop skal give os et alternativ til russisk gas, er en helt usandsynlig tilfældighed,” siger Anders Puck Nielsen.
Efter tirsdagens møde i Udenrigspolitisk Nævn kaldte forsvarsminister Morten Bødskov (S) det "meget usædvanligt og næppe tilfældigt", at tre læk er sket på samme tid.
Putins talsmand, Dmitrij Petrov, sagde tirsdag på en telekonference, at Rusland ikke vil udelukke, at det er et tilfælde af sabotage, der er skyld i ledningsbrudene. Det skrev nyhedsbureauet Reuters ifølge TV 2. Petrov sagde også, at Rusland er bekymret over situationen, og at den kræver omgående efterforskning.
Hvad sker der nu?
Lækagerne på Nord Stream i Østersøen vil blive drøftet på et møde for EU’s energiministre fredag - og igen på et uformelt topmøde for de 27 EU-landes ledere i Prag i slutningen af næste uge, siger pålidelige kilder, ifølge Altingets EU-analytiker Thomas Lauritzen.
En EU-kilde informerer om, at sabotagen på gasledningerne i Østersøen grundlæggende ændrer den europæiske sikkerhedssituation. Derfor skal der på mødet efter sigende drøftes, ”hvordan vi beskytter strategisk infrastruktur i hele EU”.
Samtidig samarbejder det danske politi med relevante myndigheder i Danmark og udlandet. Ansvaret for politiets efterforskning ligger hos Københavns Politi, oplyste politidirektør i Københavns Politi Anne Tønnes onsdag på et myndighedspressemøde.
Tirsdag aften sendte Forsvaret fregatten Absalon og miljøskibet Gunnar Thorson til området for at sikre, at skibstrafikken ikke kommer for tæt på området. Samtidig overvåger Forsvaret fortsat området med helikopter.
Den Nationale Operative Stab (NOST), som træder sammen ved større kriser i Danmark, mødtes tirsdag for at koordinere myndighedernes håndtering af situationen. Staben ledes af Rigspolitiet og består også af efterretningstjenesterne, Forsvarskommandoen, Beredskabsstyrelsen, Udenrigsministeriet, Styrelsen for Forsyningssikkerhed, Sundhedsstyrelsen og Trafikstyrelsen.
Og på energiområdet gik man op i såkaldt "orange beredskab", som er det næsthøjeste sikkerhedsniveau. Det betyder blandt andet, at Danmarks energiselskaber sørger for at sikre deres anlæg ved for eksempel at tjekke, at hegn er intakte, og at overvågningssystemer virker.
Sveriges politi efterforsker ifølge Aftonbladet sagen som grov sabotage, og i Tyskland koordinerer politiet, lokale myndigheder og energiagentur en reaktion på lækkene.
Hvad har sagen ført til i Nato og i EU?
Statsminister Mette Frederiksen (S) drøftede situationen med Polens regeringsleder, Mateusz Morawiecki, da hun sammen med ham åbnede Paltic Pipe tirsdag. Danmark er i det hele taget i tæt kontakt med alle nabolandene omkring Østersøen.
Tirsdag aften gjorde Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, det klart, at forsvarsalliancen overvåger situationen tæt. Alliancens hovedkvarter er i nær kontakt med Danmark og andre Nato-allierede samt Sverige, der er på vej til at blive medlem af klubben.
Også i USA følger regeringen med i situationen. Hvis det skulle vise sig at være sabotage eller en form for angreb, er det "åbenlyst i ingens interesse", lyder det fra udenrigsminister Antony Blinken ifølge CNN.
EU-Kommissionen oplyste tirsdag, at den er informeret om lækagerne, og at EU er i tæt kontakt med de berørte medlemslande.
Er der nogen fare forbundet med gaslækkene?
Ja, alle skibe er af myndighederne blevet varslet om at holde sig mindst ni kilometer fra området, fordi gasudslippet gør det farligt at sejle der.
Energistyrelsens direktør forklarer til Berlingske:
"Hvis et skib sejler ind over et gasområde, kan det miste opdrift – fordi der ikke er særlig meget vand, men meget gas i vandet. Ligesom ved Bermuda-trekanten. Og så kan man risikere at synke. Derudover er der så utrolig meget gas (i vandet, red.), at det kan risikere at antænde, hvis der er gnister i området".
Gassen, der nu fosser ud i Østersøen, er metangas, og den er ikke i sig selv giftig for mennesker, men brandfarlig.
Er der en militærtrussel mod Danmark?
Torsdag middag deltog Forsvarsminister Morten Bødskov (S) i et doorstep på Bornholm om sikkerheden i og omkring Østersøen. Her fortalte han blandt andet, at det er Forsvarets vurdering, at der ikke er en øget militær trussel mod Danmark efter gaslækkene.
Natos medlemslande kom med en fælles udtalelse under forsvarsministerens doorstep, hvor de skriver, at de er dybt bekymrede over skaderne ved gasledningerne. ”Alle angreb mod allieredes kritiske infrastruktur vil blive mødt af en fælles og beslutsom reaktion”, skriver Nato-landene.
Flere eksperter har de seneste dage desuden peget på, at gaslækkene på bunden af Østersøen kan være et udtryk for hybrid krigsførelse. Det har forsvarsministeren dog ingen kommentarer til, svarer han under et doorstep onsdag formiddag.
Hvad kan lækagerne betyde for forsyningen af gas?
Ifølge EU-Kommissionen og den danske Energistyrelse betyder lækagerne foreløbig ikke noget for energiforsyningen.
"Indtil videre har det ingen indflydelse på forsyningen til Europa, fordi Nord Stream 1 har været på nul i flere uger nu, mens Nord Stream 2 ikke er godkendt til operation," siger Kommissionens talsmand for klima og energi, Tim McPhie.
Mette Frederiksen oplyste dog tirsdag aften, at det er usikkert, hvad situationen kan betyde for energipriserne.
Hvad betyder lækket for klimaet?
Metangassen når efterhånden op til havoverfladen og slipper ud i atmosfæren og har en klimabelastende effekt. Metangas er en meget kraftigere drivhusgas for atmosfæren end CO2.
Lækagerne i Østersøen udleder store mængder af CO2. Faktisk så store, at det kan ende med at svare til cirka 32 procent af Danmarks normale årlige udledning. Det meddeler Energistyrelsen, der har lavet beregninger på konsekvenserne, der er forbundet med gasudledningen.
I det værst tænkelige scenarie vil lækagerne resultere i, at 778 millioner standardkubikmeter naturgas fosser ud. Det kan omregnes til cirka 14,6 millioner ton CO2. I 2020 var den samlede danske udledning på 45 millioner ton.
Har udslippet konsekvenser for havmiljø og dyreliv?
Miljøet ser ud til at være det mindste problem ved gaslækkene.
Energistyrelsens umiddelbare vurdering er, at lækagen blot vil påvirke miljøet lokalt. Det vil sige, at det alene er området, hvor gasfanen i vandsøjlen befinder sig, som vil blive påvirket.
”Jeg vil ikke ligge søvnløs over det her,” siger Hans Sanderson, der er seniorforsker ved Aarhus Universitet og har været med til at udarbejde miljøvurderingerne bag de to gasrør i Østersøen.
Altingets reporter Lærke Møller, forsvarsredaktør Andreas Krog, klimaredaktør Morten Øyen, Europa-analytiker Thomas Lauritzen, miljøredaktør Hjalte Kragesteen, researcher Katrine Lønstrup samt redaktionschef Maja Hagedorn Hansen har bidraget til artiklen.