Militæranalytiker: Kampfly permanent i Arktis giver ikke mening

DEBAT: Enorme afstande og manglende luftrumsovervågning betyder, at det ikke giver megen mening at udstationere danske jagerfly permanent i Arktis, skriver militæranalytiker.

Af Hans Peter Michaelsen
Major, militæranalytiker

Begynder russiske kampfly at krænke grønlandsk luftrum, må Danmark placere jagerfly på baser i Grønland. Det mener forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen. Jo, det er selvfølgelig en mulighed, men en mulighed med næsten uoverstigelige udfordringer for Danmark.

Enorm udstrækning
Grønlands landmasse er cirka 50 gange større end Danmark, og tilsvarende gælder søterritoriet omkring Grønland. Udstrækningen af Grønland fra nord til syd svarer eksempelvis til afstanden fra Stockholm til Malta. Afstandene og den enorme udstrækning af Grønland er derfor en afgørende faktor, når sikkerhedspolitiske vilkår og virkemidler skal diskuteres. Der er næsten ingen infrastruktur. Skal man flyve med jagerfly, er der umiddelbart tre anvendelige baser i og omkring Grønland: Keflavik på Island samt Kangerlussuaq og Thule i Grønland. Disse tre baser ligger med en indbyrdes afstand på mellem cirka 1.300 og 2.000 kilometer.

Når de vil opdages
Overvågning er nærmest ikke eksisterende. Der er næsten ikke radardækning i det grønlandske luftrum, så erkendelse af fremmed aktivitet i luftrummet må ske med satellitter eller ved civile signaler (såkaldt ADS-B), som militære fly kun anvender, når de vil opdages. Under Den Kolde Krig have USA etableret en kæde af fire radarstationer tværs over den grønlandske indlandsis. Sammen med canadiske og islandske radarstationer gav dette en ubrudt radarovervågningskæde over det nordatlantiske område. På Thulebasen havde USA opstillet både luftforsvarsmissiler og udstationeret jagerfly. I dag er der alene radarovervågning omkring Island samt over det canadiske fastland samt i et forholdsvis lille område omkring Søværnets inspektionsskibe.

Giver ikke megen mening
De enorme afstande samt den manglende luftrumsovervågning betyder, at det ikke giver megen mening permanent at udstationere danske jagerfly på en base i området. For at opnå den nødvendige rækkevidde, og tilgodese sikkerheden i det udstrakte arktiske område − som endvidere "plages" af særdeles udfordrende vejr − vil det være nødvendigt at anvende ekstra brændstoftanke eller måske endda lufttankningsfly. Men uden radarovervågning og overblik over aktiviteten i luftrummet vil indsættelse af jagerfly ikke give megen mening. En anden væsentlig faktor er, at Danmarks nuværende 30 F-16-fly og kommende 27 F-35-fly kun vil muliggøre helt undtagelsesvise indsættelser i det arktiske område. Vurderes der behov for permanent tilstedeværelse af jagerfly, må vi igen se tilbage på situationen under Den Kolde Krig.

Hvad med Thule?
For Danmark er der ikke meget af militær vigtighed at passe på i Grønland − men for USA er det noget helt andet. Thulebasens strategiske betydning kan ikke undervurderes, og det kan ikke afvises, at USA vil overveje mere eller mindre permanent deployering af jagerfly, såfremt de vurderer Thulebasen truet i en krisesituation. Under Den Kolde Krig havde USA i 1950'erne fast udstationerede jagerfly og lufttankningsfly på Thule, ligesom Keflavik havde både F-15-jagerfly, AWACS-radarovervågningsfly, maritime patruljefly med videre indtil afslutningen af Den Kolde Krig.

Langt overstige afsatte ressourcer
Selv om Danmark skulle finde behov for øget luftmilitær tilstedeværelse i og over Grønland, vil permanent tilstedeværelse med jagerfly i området langt overstige de ressourcer, Danmark har afsat til løsning af luftmilitære opgaver. En sådan opgave må nødvendigvis løses i et tæt samarbejde med USA. Måske er der behov for, at Forsvarsministeriets rapport om fremtidig opgaveløsning i Arktis fra juni 2016 skal opdateres i lyset af den stigende stormagtsrivalisering i Arktis?

 

Hans Peter Michaelsen er major i Flyvevåbnet og siden sommeren 2016 ansat som militæranalytiker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet. Han har blandt andet været medforfatter på rapporten 'Integrating the F-35 into Danish Defence'.

 

Forrige artikel Forsker inden valget: Dansk diplomati kræver livsnødvendige investeringer Forsker inden valget: Dansk diplomati kræver livsnødvendige investeringer Næste artikel Nye Borgerlige: Værnepligten skal op af mølposen og også gælde for kvinder Nye Borgerlige: Værnepligten skal op af mølposen og også gælde for kvinder
Det skal en ny forsvarsminister kunne

Det skal en ny forsvarsminister kunne

ANALYSE: En socialdemokratisk forsvarsminister skal kunne balancere mellem at være loyal over for en blå forligskreds og sikre, at et rødt parlamentarisk grundlag føler sig inddraget.