Nato står overfor sin største udfordring siden Den Kolde Krig – og kan på ingen måde tåle at tabe

Skulle et af de baltiske lande blive angrebet af russiske tropper, og skulle Nato vise sig ligeså tandløs som over for russernes angreb på Ukraine, vil Nato de facto være færdig, skriver Preben Bonnén.

Placeholder image
Selvom Nato har meldt ud, at medlemslandene står sammen, og at et angreb på et medlemsland vil få konsekvenser og blive betragtet som et angreb på alle medlemslande, lader det ikke til, at Putin tager Vestens retorik alvorligt, skriver Preben Bonnén. Foto: Yves Herman/Reuters/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Med udviklingen natten mellem onsdag og torsdag med angreb sat ind mod Ukraine fra russisk side må man konstatere, at den sikkerheds- og forsvarspolitiske situation for Europa – herunder Danmark og ikke mindst Finland og Sverige, som ikke er medlemmer af Nato – er blevet yderligere og alvorligt forværret.

Hvorvidt den russiske præsident, Vladimir Putin, vil mere end Donbass-regionen og de to selvudråbte folkerepublikker Luhansk og Donetsk synes umiddelbart vanskeligt at vurdere. Men omvendt tyder meget på det, eftersom der også har været russiske angreb på landets hovedstad, Kijev, samt byerne Kharkiv, Kramatorsk, Odessa, Berdyansk og Mariupol.

Skulle Rusland gå hele vejen og besætte hele Ukraine trænger et nyt og hverken irrelevant eller uvæsentligt spørgsmål sig på: Står de baltiske lande for tur som de næste?

Selvom Nato har meldt klart ud, at medlemslandene står sammen, og at et angreb på et medlemsland vil få konsekvenser og blive betragtet som et angreb på alle medlemslande, kan det ikke udelukkes, at Vladimir Putin har en langsigtet plan, som også vil omfatte netop Estland, Letland og Litauen.

Slaget om Ukraine er tabt, slaget om Natos fremtid og overlevelse står til at begynde.

Preben Bonnén, politisk faglig chef, Nordic Dialogue

De såkaldte hårde og konsekvente sanktioner, som EU, USA, Storbritannien og andre har truet med, og som blev annonceret 22. februar 2022, har med den hårde retorik taget i betragtning været skuffende. Sanktionerne var lige fra starten for få og for små, hvilket kan få den russiske præsident til at forsøge sig med lykkehjulet på ny.

Hvis Nato viser sig ligeså tandløs i en situation, hvor et af de baltiske lande bliver angrebet af russiske tropper, som alliancen har vist sig overfor russernes angreb på Ukraine – hvor man altså ikke har vist sig i stand til at modsætte sig en besættelse – vil Nato de facto være færdig. Og Vladimir Putin vil have opnået det, som måske var hans oprindelige plan og målsætning fra den tidlige begyndelse: at splitte og dermed ødelægge den transatlantiske alliance. 

Nato står således overfor sin største udfordring og lakmusprøve siden ophøret af Den Kolde Krig og kan på ingen måde tåle at tabe. Det samme gør USA og præsident Joe Biden, som oprigtigt og seriøst må bevise, at amerikanerne mener, hvad de siger og rent faktisk har i sinde at sætte handling bag deres ord, hvis det skulle blive nødvendigt.

Det nuværende amerikanske engagement (eller mangel på samme) i forhold til krigen mellem Ukraine og Rusland er endnu en indikation herpå, selvom man fra USA og Nato selvsagt har en anden fremstilling.

 

Læs også

Kendsgerningen er nemlig, at USA ikke har et ønske om at involvere sig yderligere i krisen. De vil kun føre den hårde retorik og symbolpolitik og give beskedne amerikanske militære bidrag i flere – især østeuropæiske – lande, hvor der mere er tale om omrokeringer af allerede tilstedeværende styrker i Tyskland og Italien end tilførsel af yderligere amerikanske soldater.

Skal man sætte tingene på spidsen, handler det ikke længere kun om Ukraines overlevelse, men ligeså meget den transatlantiske alliances fremtid.

Slaget om Ukraine er (snart) tabt, og man kan i den forbindelse ikke undlade at tænke på Anden Verdenskrig og slaget om Frankrig, hvor den daværende britiske premierminister, Winston Churchill, udtalte følgende ord: "Slaget om Frankrig er forbi, slaget om Storbritannien står til at begynde."

I omskrevet version vil samme profeti uden omsvøb og tøven meget vel kunne bruges på og om Nato og den igangværende krig i Ukraine: Slaget om Ukraine er tabt, slaget om Natos fremtid og overlevelse står til at begynde.

Omtalte personer

Preben Bonnén

Politisk faglig chef, Nordic Dialogue

    Politik har aldrig været vigtigere
    Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
    Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser