Antallet af klimaskadelige lavbundsjorder falder markant: Grøn effekt er endnu uvis

Der er markant færre klimaskadelige lavbundsjorder i Danmark, end man hidtil har regnet med.

Antallet af jorder er helt konkret faldet fra cirka 170.000 hektar til blot 118.000 hektar siden 2010.

Det viser en ny rapport fra Aarhus Universitet, der er offentliggjort onsdag.

Skaden er sket.

Mogens Greve
Professor og sektionsleder på Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

Lavbundsjorder er eller var vådområder, som enge og moser med mange planterester, som har optaget en masse drivhusgasser. Når lavbundsjorder er i fred, så bliver gasserne i jorden, men når våde lavbundsjorder bliver drænet og opdyrket landbrugsjord, så bliver kulstoffet frigivet til atmosfæren.

De kulstofrige lavbundsjorder har gennem de seneste år haft meget stor, politisk bevågenhed, fordi man ved at gøre arealerne våde igen på en billig måde – og med støtte fra både landbrug og grønne organisationer – kan reducere landbrugets klimaudledning markant.

Fra Folketingets side er der derfor også afsat knap 10 milliarder kroner til formålet og sat et mål om at udtage 100.000 hektar lavbundsjorder inden 2030. Det har været forventningen, at det kan bidrage væsentligt til landbrugets indsats for at nå klimamålet.

Allerede i sidste uge løftede professor og sektionsleder på Institut for Agroøkologi Mogens Greve over for Altinget sløret for, at der var nye tal for lavbundsjorderne på vej.

Det er blandt andet også disse tal, der har fået ekspertgruppen for en CO2-afgift på landbruget til at udskyde sine anbefalinger.

Forklaringen på faldet er, at jorderne udleder de ophobede drivhusgasser til atmosfæren hurtigere, end man hidtil har regnet med.

“Skaden er sket,” som professor Mogens Greve udtrykte det til Altinget i sidste uge.