Kronik

Oberst: Her er fem tungtvejende faktorer, som politikerne bør tænke på inden det nye forsvarsforlig

Uanset de prioriteringsvalg, vores politikere i sidste ende træffer, er det afgørende, at de ikke sætter sig mellem to stole. Der er en række faktorer, som bør indgå i den demokratiske debat og den politiske diskussion om fremtidens forsvar, før politikerne træffer de svære valg, skriver Jacob Barfoed.

<span>Det er afgørende, at&nbsp;<b></b></span>politikerne&nbsp;ikke sætter sig mellem to stole på en måde, hvor vi forsøger at kunne det hele på papiret, men i praksis går på kompromis med ressourcerne til drift og logistik samt uddannelse og træning, skriver&nbsp;Jacob Barfoed.
Det er afgørende, at politikerne ikke sætter sig mellem to stole på en måde, hvor vi forsøger at kunne det hele på papiret, men i praksis går på kompromis med ressourcerne til drift og logistik samt uddannelse og træning, skriver Jacob Barfoed.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I det kommende tiårs-forlig bliver der ikke råd til alt det, som Forsvaret reelt har brug for.

Derfor skal politikerne til at træffe afgørende sikkerhedspolitiske valg, som vil gøre ondt, og i første del af mit indlæg peger jeg på, at der reelt skal vælges mellem at prioritere Nordatlanten/Arktis eller Baltikum, valg som begge kan forsvares – ikke mindst på grund af Sverige og Finlands kommende Nato-medlemskab. Alternativet til det er at hæve forsvarsbudgettet til to procent allerede i 2024.

I det følgende vil jeg pege på en række faktorer, som bør veje tungt i den demokratiske debat og den politiske diskussion om fremtidens forsvar, før politikerne træffer de svære valg, som skal træffes i et nyt forsvarsforlig.

Læs også

Bemanding bliver en nøglefaktor

Som helt afgørende faktor bør indgå, hvad vi tror, vi kan bemande på det rette beredskab jævnfør første del af kronikken.

Ud fra mine 30 års erfaring i Forsvaret, så har det stor betydning for fastholdelse, at personellet har 1) materiel som er blandt det bedste i verden (inklusive logistik-ressourcer), 2) uddannelse og træning som er blandt det bedste i verden og 3) en klar og tydelig opgave, som personellet tror på, de kan løse med bravur.

Forsvaret bør designes med fokus på agilitet. Den næste krig kommer stort set altid bag på os, og der er derfor stor fare for, at man forbereder sig på den ”forkerte krig”.

Jacob Barfoed
Oberst, ph.d. i statskundskab

Dernæst hvor meget vi vil bemande – altså trække arbejdskraften væk fra det øvrige arbejdsmarked med den pris, det har for såvel samfundsøkonomien som vores evne til at bemande de andre dele af vores velfærdssamfund.

Artikel 3 før Artikel 5

Det nationale forsvar i henhold til Natos Artikel 3 bør prioriteres før bidrag i henhold til Artikel 5, da det nationale forsvar er en forudsætning for vores Artikel 5 bidrag, altså vores evne til at bidrage som værtsnation for allierede styrker såvel som selv at bidrage med styrker til den kollektive afskrækkelse og forsvar.

Med andre ord, hvis vi ikke kan beskytte vores kritiske civile og militære infrastruktur, herunder vores evne til national krisestyring, og beskytte samfundets sammenhængskraft og robusthed, så er det vanskeligt at se, at vi vil være i stand til at sende forstærkninger østpå og modtage/transitere forstærkningsstyrker vestfra.

Agilitet

Forsvaret bør designes med fokus på agilitet. Den næste krig kommer stort set altid bag på os, og der er derfor stor fare for, at man forbereder sig på den ”forkerte krig”. I militær sammenhæng er agilitet evnen til omstille sig hurtigt og fleksibelt og til at træffe og gennemføre beslutninger hurtigere og bedre end modstanderne. Forsvaret skal være agilt på alle niveauer: strategisk, operativt og taktisk:

Strategisk agilitet i forhold til hurtigt at kunne omstille det samlede forsvar på nye trusler og nye fjender, Det kræver fleksible kapaciteter og strategisk logistik, som ikke er skabt med én opgave, én trussel og én geografi for øje. Det kræver også, at Forsvaret har evnen til hurtigt at udnytte den teknologiske udvikling, hvilket blandt andet forudsætter, at der i forliget afsættes midler, som ikke er knyttet til konkrete udviklingsprojekter – noget Finansministeriet historisk har modarbejdet.

Det er afgørende, at politikerne ikke sætter sig mellem to stole på en måde, hvor vi forsøger at kunne det hele på papiret, men i praksis går på kompromis med ressourcerne til drift og logistik samt uddannelse og træning.

Jacob Barfoed
Oberst, ph.d. i statskundskab

Operativ agilitet i forhold til evnen til gnidningsløst at indgå i og samarbejde med forskellige allierede styrker (interoperabilitet), samt evnen til at kunne indsætte kapaciteter hurtigt, også på uvante steder, med henblik på at udnytte sårbarheder og fejl hos modstanderen eller forebygge konflikter.

Taktisk agilitet i forhold til evnen til på selve kamppladsen at tilpasse sig og operere i et uforudsigeligt operationsmiljø hurtigere og bedre end modstanderen.

Både operativ og taktisk agilitet fordrer overlegen doktrin, uddannelse og træning, men også en digitalisering af Forsvarets ”kill chain” (beslutningskredsløb) for samlet set at kunne opnå beslutningsfordel i forhold til modstanderen.

Afskrækkelse som strategi

Natos og dermed Danmarks strategi over for Rusland og andre aggressorer er afskrækkelse. Hovedformålet er ikke at besejre Rusland i krig, det er at forhindre krig med Rusland.

Det er en afgørende forskel. Det handler blandt andet om, hvad russerne tror vi vil og kan, ikke hvad vi selv ved (eller tror) vi kan. Derfor er ressourcer til store (synlige) realistiske øvelser afgørende.

Det er også helt centralt, at vi kan indsætte styrker ved Nato ydergrænse med meget kort varsel. Styrker som kræver mere end 20-30 dage at indsætte kampklare bidrager næppe med afskrækkelse. Men de kan bruges til at understøtte en permanent tilstedeværelse østpå, ligesom de kan bruges til langvarig indsættelse i Danmark mod hybride trusler.

Læs også

Strategiske kapaciteter

Når der nu skal prioriteres på Danmarks Artikel 5 bidrag til Natos samlede afskrækkelse og forsvar, kan vi med fordel fokusere på kapaciteter, som gør Nato mindre afhængig af USA's strategiske enablers – altså gør Europa bedre i stand til selv at afskrække Rusland fra aggression, herunder kunne nægte Rusland evnen til eskalations-dominans.

Dette forventer USA af Europa, hvis USA skal blive i Nato. Eksempler på strategiske enablers, hvor Europa i dag er dybt afhængig af USA, er multimissions overvågningsfly- og droner, strategisk lufttransport og søtransport, kapaciteter (alle værn) til imødegåelse af blandt andet russisk Anti-Access/Area Denial (A2/AD), langtrækkende præcisionsmissiler (alle værn) og lufttankningsfly.

Sammenfald mellem kapaciteter til Artikel 3 og 5

Denne faktor er ikke militærstrategisk tungtvejende, men er en måde at få mere ud af et forsvarsbudget, som trods stor forøgelse er for lille til opgaverne.

Man kan således overveje, hvordan vi kan opnå størst muligt sammenfald mellem kapaciteter påkrævet til Artikel 3 og mulige bidrag til artikel 5, for derigennem at fokusere og lægge tyngde de kommende ti år.

Synergi med det danske samfunds styrkepositioner

Denne er heller ikke militærstrategisk tungtvejende, men den kunne være forsvarspolitisk tungtvejende. Man bør i hvert fald overveje, hvordan man kan skabe størst mulig synergi med det danske samfunds styrkepositioner. Hvad er vi som samfund særligt gode til, og hvor lægger vi tyngde i samfundets udvikling? Kan dette udnyttes til at understøtte de øvrige faktorer ovenfor?

Uanset de prioriteringsvalg, vores politikere i sidste ende træffer, tror jeg, det er afgørende, at de ikke sætter sig mellem to stole på en måde, hvor vi forsøger at kunne det hele på papiret, men i praksis går på kompromis med ressourcerne til drift og logistik samt uddannelse og træning, og hvor det er tydeligt for soldaten på gulvet, at den udmeldte opgave ikke kan løses tilfredsstillende i den virkelige verden. Så får vi virkelig problemer med at bemande Forsvaret, og investeringer i nyt materiel risikerer at være spildt.

Dette er anden del af oberst Jacob Barfoeds indlæg. Læs første del her.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jacob Barfoed

Oberst, chef for Joint Movement and Transportation Organization, Forsvaret, officer, Flyvevåbnet
ph.d. i statskundskab (SDU), Master, Military Operational Art & Science (AU, USA), F-16 pilot

0:000:00