Debat

Orlogskaptajn: Laustsen gør Forsvaret til bonde i et skakspil for regionalpolitikere

REPLIK: Bjarne Laustens (S) forslag om at samle officersskolerne på Fyn kan ikke lade sig gøre. Han lefler for fynske forsvarsordførere uden hensyn til Forsvarets ansatte, skriver Thomas Mikael Schwartz.

Bjarne Laustsen anfører, at der altid er krig mellem Frederikshavn og Korsør, når der skal laves forsvarsforlig. Det er ham selv, der fører an i krigen, skriver Thomas Mikael Schwartz.
Bjarne Laustsen anfører, at der altid er krig mellem Frederikshavn og Korsør, når der skal laves forsvarsforlig. Det er ham selv, der fører an i krigen, skriver Thomas Mikael Schwartz.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Bjarne Laustsen (S) opfordrer i sit indlæg i Altinget 11. januar 2021 til at sælge de gamle slotte og samle officersskolerne på Fyn. Provenuet fra salget kan så bruges til nytænkning af Hærens Officersskole.

I dag ligger Hærens Officersskole på Frederiksberg Slot, hvor den har ligget siden 1869. Det fredede slot ejes af Forsvarsministeriet og ville måske kunne indbringe en net sum, hvis man kunne finde en privat køber, der er villig til at overtage vedligeholdelsesforpligtelserne. Men det ville være et udsalg af dimensioner af danskernes kulturarv, hvis slottet blev overdraget til en privat køber.

Skulle Hærens Officersskole flytte ud, er det formentlig mere sandsynligt, at slottet ville blive overdraget til Slots- og Kulturstyrelsen.

Så er der officersskolerne på Svanemøllen Kaserne. Her er hverken barokstil eller royal atmosfære. Her er undervisningslokaler, administrationskontorer og et auditorium – alt sammen i bedste offentlige indretningsstil.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Og et salg af Svanemøllen Kaserne er tvivlsomt, da Forsvarets Efterretningstjeneste rykker ind om nogle år, og området er tiltænkt en nøglerolle for Københavns terrorberedskab.

Laustsens idé om et provenu ved "salg de gamle slotte" forekommer derfor som fugle på taget.

Jeg gætter på, at Laustsen vil bruge sit forslag som objekt i de kommende forhandlinger. Uden hensyn til Forsvarets ansatte, der risikerer igen at trækkes igennem en strukturforandring uden positiv effekt for Forsvarets formål og uden respekt for historie og kultur

Thomas Mikael Schwartz
Orlogskaptajn

Uddannelserne kan ikke samles yderligere
Officersgrunduddannelsen til henholdsvis Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Beredskabsstyrelsen, sprogofficer- og masteruddannelsen er samlet under Forsvarsakademiet og dermed værnsfælles i sin organisation.

Man har med denne organisering gjort det muligt på tværs af officersskolerne at trække på lærerkræfter og erfaringer i forhold til undervisningens indhold og sammensætning. For officersgrunduddannelserne er der dog en fagligt betinget forskel mellem de forskellige værn.

En egentlig værnsfælles uddannelse er derfor kun mulig i begrænset omfang, og denne mulighed er allerede godt udnyttet. Der er således ikke ræsonnement i en værnsfælles officersgrunduddannelse, og masteruddannelsen er allerede værnsfælles.

Militært ansatte pendler som alle andre
Laustsens argument for at sammenlægge og flytte officersskolerne til Fyn tager udgangspunkt i rekrutteringsudfordringer til officersstillinger i Nord- og Vestjylland, men hurtigt ledes fokus over på Laustsens gamle kæphest, nemlig Flådestation Frederikshavn.

Her fremhæves fordelen ved det mulige i at pendle fra København til Flådestation Korsør, hvilket i Laustsens udlægning må forstås at være til ulempe for bemandingen af officersstillinger på Flådestation Frederikshavn.

Lausten glemmer bare, at fordelingen med to de flådestationer opretholder rekrutteringsmulighederne fra hele landet. Laustsen problematiserer yderligere, at kun 25 procent af de ansatte på Flådestation Korsør bor i Slagelse Kommune.

Som en stor del af danskerne generelt gør, så pendler mange militært ansatte langt hver dag. Det skyldes blandt andet en kombination af samfundets almindelige urbanisering og det faktum, at en stor del af Forsvarets tjenestesteder ligger i landets ydre egne.

Men det skyldes også, at de militært ansatte, i særdeleshed officererne, i deres karriere ofte skifter mellem stillinger, der ligger i forskellige landsdele.

Herudover er de militært ansatte ofte væk fra hjemmet, når de er på øvelse eller indsat i operationer. Derfor tages valget af bopæl ofte med udgangspunkt i tilknytningsforhold og netværk, så der er støtte til familien, når partneren er udsendt for Danmark.

Men hvis det drejer sig om at skabe lokale skatteydere ud af Forsvarets tjenestesteder, skal Laustsen huske, at Forsvaret ud over officerer også bemandes af menige og sergenter, og hertil skal lokale serviceleverandører tages med i regnestykket. Og så bliver effekten af officersskolernes placering i København formentlig negligeabel.

Laustsens regionalpolitiske agenda
Herefter fremføres en konspiratorisk teori om, at skiftet af klassifikationen af Absalon-klassen fra kommandostøtteskib til fregat skyldes en plan om at flytte "vores skibe" væk fra Frederikshavn.

Jeg antager, at når Laustsen skriver "vores", mener han danskernes? Faktum er, at Absalon-klassen blev opklassificeret til at være fregatter, fordi det i Nato-målestok er fregatter.

Endelig anfører Laustsen, at der altid er krig mellem de to byer, når der skal laves forsvarsforlig. Det er korrekt, og Laustsen er konsekvent den, der fører an i krigen.

Man står tilbage med et inderligt ønske om at tilføre Laustsen nødvendig viden til som folkevalgt politiker at bidrage til beslutninger, der tjener formålet.

Det ville være fantastisk, hvis Forsvaret kunne fokusere på at opbygge de nødvendige kapaciteter, uddanne til de krævede beredskaber og gennemføre de besluttede styrkeindsættelser. I stedet for at være bonde i et skakspil for regionalpolitikere.

Læs også

Terningerne til næste forsvarsforlig er kastet
Laustsen har med sit indlæg taget hul på processen frem mod næste forsvarsforlig.

For mig at se med slet skjult lefleri for den gode håndfuld af forsvarsordførere og medlemmer af Forsvarsudvalget, der som forsvarsminister Trine Bramsen (S) har fynsk tilknytning.

Jeg gætter på, at Laustsen vil bruge sit forslag som objekt i de kommende forhandlinger. Uden hensyn til Forsvarets ansatte, der risikerer igen at trækkes igennem en strukturforandring uden positiv effekt for Forsvarets formål og uden respekt for historie og kultur.

Sidst, men ikke mindst, problematiserer Laustsen, at Søværnets officerer blander sig i politik. Jeg ved ikke, hvilket samfund Bjarne Laustsen ønsker sig, men jeg håber, at borgernes involvering i politik er et fundamentalt element i det.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bjarne Laustsen

MF (S), formand for Beskæftigelsesudvalget
maskinarbejder (Norden, FLS)

0:000:00