Debat

Pia Olsen Dyhr: Hvis ikke Danmark sidder med ved bordet, risikerer vi at ende på Putins menu

Ruslands invasion indvarsler intet mindre end enden på en æra for Europa. Danmark skal søge demokratiske fælleskaber og sidde med ved bordet, når de forsvarspolitiske beslutninger træffes for ikke at ende på Putins menu, skriver SF's partiformand.

SF var i sin tid var stærkt engageret i tilblivelsen af forsvarsforbeholder. Men nu kalder tiden på, at Danmark dropper forsvarsforbeholdet og melder sig ind i det europæiske forsvarssamarbejde, skriver Pia Olsen Dyhr.
SF var i sin tid var stærkt engageret i tilblivelsen af forsvarsforbeholder. Men nu kalder tiden på, at Danmark dropper forsvarsforbeholdet og melder sig ind i det europæiske forsvarssamarbejde, skriver Pia Olsen Dyhr. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Afskaffelsen af forsvarsforbeholdet er som sådan ikke et svar på Ukraine. Men det er et bidrag til et svar på nogle af de forandrede sikkerhedspolitiske udfordringer vi står overfor – og formentlig også dem vi ikke kender endnu.

Partilederdebat

Skal Danmark afskaffe forsvarsforbeholdet?

Danskerne skal 1. juni stemme om, hvorvidt Danmark skal afskaffe sit EU-forbehold på forsvarsområdet. I en ny debatserie spørger Altinget derfor alle partilederne: Bør danskerne stemme ja eller nej – og hvorfor?

Flere partier synes at have skiftet holdning til spørgsmålet efter Putins krig mod Ukraine. Så sent som 1. februar sagde udenrigsminister Jeppe Kofod til Altinget ”Der er ikke noget i forsvarsforbeholdet, som gør, at vi ikke kan føre den udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik, som vi gerne vil.” Så hvad har ændret sig?

Hvis du vil blande dig i debatten, kan du sende dit indlæg til debat@altinget.dk.

De seneste 20 år har Danmark været involveret i krig i både Afghanistan og Irak. Havde de to krige ligget i forlængelse af hinanden – og ikke oveni hinanden – havde vi været i krig i små 30 år i træk.

Det har selvfølgelig slidt på vores soldater. Det har slidt på materiellet. Og det har betydet, at vi i to årtier i vidt omfang har gearet vores forsvar til missioner under helt andre himmelstrøg. Men udover at krigene i Afghanistan og Irak har slidt på forsvaret, så tror jeg også det har slidt på befolkningen.

To krige der efterlod Irak i en ringere forfatning, end da vi gik ind. Og et Afghanistan, hvor alle fremskridt på få måneder blev rullet tilbage, så snart Taleban rykkede ind. Efter 20 år. Hvad der skulle have været en kort og målrettet reaktion på 11. september, blev et 20 år langt mareridt.

Danmark skal søge demokratiske fællesskaber

I den samme periode har vi forsømt at have opmærksomheden dér, hvor truslerne mod Danmark og Vesten vitterlig er størst: Fra Rusland. Og fra Kina.

Samtidig har en række andre forhold ændret sig: Storbritannien har forladt EU. Polen og Ungarn opfører sig ikke just altid som om de var EU-medlemmer. Og USA har siden Trump klart deklareret, at Europa skal kunne og betale mere selv.

Hvis du ikke sidder med ved bordet, ender du på menuen. Det er her Europa befinder sig i dag. På Putins menukort

Pia Olsen Dyhr, partiformand, SF

USA har massive indenrigspolitiske problemer og har i højere grad fokus på Kinas aggressioner og dominans, samt på migrantstrømme fra Syd- og Mellemamerika. Og endelig, så er Finland og Sverige fortsat ikke medlemmer af Nato, men de sidder med ved bordet i EU.

Alt dette til sammen gør, at jeg mener, vi med fordel kan tilslutte os det europæiske forsvarssamarbejde.

Ikke fordi vi skal have en EU-hær. Det har man talt om i 30 år og det kommer ikke til at ske, hvilket det heller ikke bør. Men fordi de lande som har mest at miste i form af frihed, demokrati, ytrings- og pressefrihed, velstand og ligestilling, skal have gode fora at koordinere og drøfte Vestens sikkerhedspolitiske udfordringer.

Angrebet på Ukraine er derfor en påmindelse om, at vi må tænke os om en ekstra gang og søge de stærke demokratiske fællesskaber. Ikke fordi forsvarsforbeholdet som sådan ville gøre en konkret forskel i forhold til den ulykkelige situation i Ukraine - men fordi vi som værdifællesskab skal ruste os til, hvad vi kan og vil blive udfordret af i fremtiden.

På Putins menukort

Begyndelsen af 2022 indvarsler nemlig intet mindre end enden på en æra for Europa. Putins aggressive overfald på Ukraine har med ét katapulteret os ind i en ny tid med et fundamentalt forandret sikkerhedsbillede, der utvivlsomt vil påvirke os i generationer fremover.

Den gamle trygge verden, som vi kendte og holdt af, er ikke den samme. Det hele sker i hjertet af Europa, hvor vi i en menneskealder stort set har undgået krig, og derfor glemt hvad krig betyder og hvor meningsløs og grim krig faktisk er.

De rædselsfulde scener fra slagmarken ganske tæt på Danmark, flygtningestrømme der langt overgår dem vi så i 2015, eksploderende energipriser, skyhøje varmeregner, økonomisk uro. Det er den virkelighed Europa nu ser ind i.

Det siges, at hvis du ikke sidder med ved bordet, ender du på menuen.

Det er her Europa befinder sig i dag. På Putins menukort. Han har gennemført en massiv militær oprustning gennem en årrække, finansieret af vores egne penge, som vi har betalt ham for enorme mængder olie og gas. Nu fører han angrebskrig mod uafhængige frie stater i Ruslands såkaldte interessesfære.

Et paradigmeskifte af dimensioner

Vi europæere må derfor helt fundamentalt gentænke, hvad europæisk sikkerhed betyder.

Danmark skal være fuldt med i EU's forsvarssamarbejde, for det er i vores grundlæggende nationale interesse at sidde med ved bordet

Pia Olsen Dyhr, partiformand, SF

Det faktum har den nye tyske regering, med Kansler Scholz i spidsen, allerede taget bestik af, og med sin store historisk tale i Bundestag 27. februar. Her bebudede Scholz et enormt løft af forsvarsudgifterne. Dermed meldte han for alvor Tyskland ind som en aktiv del af fremtidens europæiske sikkerhedsbillede efter 77 års forsigtighed.

Det er et paradigmeskifte af dimensioner, og det maner til eftertanke, ikke mindst Tysklands historie taget i betragtning.

Det er der brug for, for USA er stadig mindre engageret i Europa og er i realiteten på vej væk. En kurs der blev voldsomt eskaleret under Trump, men som Biden også styrer efter. Og hvem ved, hvem der sidder i Det hvide hus om bare to år? Vi har ikke tid til at vente og se.

Drop forsvarsforbeholdet

Danmark skal derfor, efter SF's mening, være fuldt med i EU's forsvarssamarbejde, for det er i vores grundlæggende nationale interesse at sidde med ved bordet i alle de arenaer, hvor Europas sikkerhed drøftes, og med så bred en kreds af allierede samlet som muligt.

Fremtidens europæiske sikkerhed vil blive varetaget af både EU og Nato i et tæt samarbejde. Danmark skal fortsat være fuldt engageret i Nato, hvor vi har vores sikkerhedsgaranti, men med den nye virkelighed må og skal Europa i højere grad tage ansvar for egen sikkerhed.

Læs også

EU har under angrebet på Ukraine vist en historisk resoluthed og handlekraft. Hvor vi er vant til overforsigtige diplomatiske statements, bekymret hændervriden og moderate sanktioner, når Putin går over stregen, har EU denne gang leveret benhårde sanktioner. Det viser med tydelighed og stor kraft, hvor meget vi kan, når vi rykker sammen og har noget på spil.

Tid til forberedelse

Krigen i Ukraine giver os en kraftig påmindelse om vores grundlæggende europæiske principper og værdier, og minder os om, at der er meget på spil og ingen har mere at miste end vi.

De færreste havde set, at Putin ville gå så langt og gå så grusomt til værks. Så vi skal ikke forberede os i Europa, på dét der allerede er sket. Vi skal forberede os på dét, der risikerer at ske. Her er EU en central arena.

Og derfor skal vi forlade forsvarsforbeholdet - som SF i sin tid var stærkt engageret i tilblivelsen af - for at melde os ind i også det europæiske forsvarssamarbejde.

 

Foto: Europa-Nævnet
Altinget har modtaget tilskud fra Europa-Nævnet til debatindlæg, der fremmer oplysning og debat om folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet 1. juni. Alle indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning og skal overholde de presseetiske regler.

Omtalte personer

Pia Olsen Dyhr

Partiformand (SF), MF
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2010)

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion