Regeringen fremlægger bud på ny finanslov torsdag

Efter flere måneder uden et reelt husholdningsbudget for Danmark kommer vi torsdag et skridt nærmere.
Klokken 12 præsenterer regeringen nemlig sit bud på en finanslov for 2023.
Det sker på et pressemøde med deltagelse af finansminister Nicolai Wammen (S), fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M), oplyser Finansministeriet i en pressemeddelelse.
Normalt skal den siddende regering senest inden årsskiftet have vedtaget en finanslov for det kommende år. Det står i grundloven.
Men folketingsvalget 1. november – og den efterfølgende regeringsdannelse – betød, at den daværende S-regerings oprindelige udspil til en finanslov for 2023 automatisk blev trukket tilbage.
I stedet fik den nye SVM-regering hastevedtaget en såkaldt midlertidig bevillingslov, som i praksis viderefører den eksisterende finanslov fra 2022 – og dermed sikrer, at staten fortsat kan opkræve skatter og udbetale løn til offentlige ansatte.
I regeringsgrundlaget løftede den nye SVM-regering lidt af sløret for, hvad finanslovsudspillet vil indeholde.
Heri skriver regeringen, at det vil blive et finanslovforslag med fokus på ”sikker drift” og med ”få nye prioriteter”. Derudover vil der blandt andet blive afsat penge til skattevæsenet og domstolene, ligesom den akutpakke for sundhedsvæsenet, som er i færd med at blive forhandlet, også skal finansieres via finansloven.
Indsigt
Sascha Faxe spørger Torsten Schack PedersenHvor er havmiljøberedskabets materiel geografisk placeret?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad bliver konsekvenserne, hvis man fra dansk side vælger at opsige baseaftalen med USA?Besvaret
Lise Bech spørger Torsten Schack PedersenHvorfor indgår afprøvning af ventilation og sandfiltrering ikke i eftersynet af betondækningsgrave?
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- B 96 Forslag til folketingsbeslutning om en uvildig undersøgelse af politiets rolle og ansvar i forbindelse med Emilie Meng-sagen (Justitsministeriet)Fremsat
- L 109 Lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m (Forsvarsministeriet)1. behandling






















