Debat

S i EU: Arktis er fortsat en storpolitisk linedans

Den europæiske skuffelse over USA’s Afghanistan-exit og den franske skuffelse over amerikanernes ubådsaftale med Australien må ikke åbne døren for øget russisk eller kinesisk pres på Arktis, skriver medlem af Europa-Parlamentet Christel Schaldemose (S).

Foto: Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix
Christel Schaldemose
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Arktis er en ombejlet region, og nu har EU kastet flere kræfter ind i kurtiseringen ved at melde ud, at man vil åbne et kontor i Nuuk. Interessen er ikke uden grund.

Temadebat

Hvordan skal Vesten tackle Kinas fremmarch i Arktis?

Statsminister Mette Frederiksen (S) vil “holde øje med Kina i Arktis”, og eksperter og iagttagere har for længst udnævnt Arktis som et geopolitisk kardinalpunkt i armlægningen mellem USA, Kina og Rusland.

Men hvor stiller det Rigsfællesskabet, EU og Nato? Hvilke sikkerhedspolitiske dilemmaer skaber kinesernes strategi, og hvordan skal Vesten koordinere sit modtræk?

Og er det for eksempel en selvfølge, at USA skal føre an, eller skal EU-landene gå sammen om at markere sig mere selvstændigt i Arktis?

De spørgsmål stiller Altinget Arktis i en ny temadebat, hvor eksperter, politikere og andre aktører vil give deres bud på, hvordan Vesten klogest lægger en strategi, der kan imødegå det politiske stormagtsspil i Arktis.

Panelet består blandt andet af:

  • Camilla Tenna Nørup Sørensen, lektor ved Forsvarsakademiets Institut for Strategi og Krigsstudier
  • Claus Hjort Frederiksen (V), tidligere forsvarsminister
  • Christel Schaldemose (S), medlem af Europa-Parlamentet
  • Eva Flyvholm (EL), forsvars- og udenrigsordfører
  • Jonas Parello-Plesner, administrerende direktør i Alliance of Democracies
  • Cecilie Felicia Stokholm Banke, seniorforsker og enhedsleder i DIIS
  • Søren Espersen (DF), forsvars-, udenrigs- og grønlandsordfører
  • Karsten Hønge (SF), udenrigs- og grønlandsordfører
  • Sara Olsvig, formand for Grønlands Råd for Menneskerettigheder og tidligere IA-formand
  • Laurits Rasmussen, bestyrelsesmedlem i Dansk Kina-Kritisk Selskab

Flere debattører vil løbende blive føjet til panelet. Hvis du er interesseret i at bidrage til debatten, skal du kontakte debatredaktør Martin Mauricio på [email protected] for mere information.

Råstoffer, handelsruter og strategisk, sikkerhedspolitisk placering gør det arktiske område interessant for alt fra verdens stormagter, der håber området kan give en forlomme i den globale dominans, til mindre nationer, der af åbenlyse geografiske grunde har en interesse i områdets udvikling. Midt i det hele står Grønland og dermed Rigsfællesskabet og Danmark.

EU-Kommissionen forklarer sin interesse i Arktis med klimaforandringerne, der får det arktiske område til at opvarmes tre gange hurtigere end resten af kloden, og med behovet for fortsat lavspænding i et konstant mere anspændt internationalt politisk klima.

Den Europæiske Union har uden tvivl en vigtig rolle at spille, når det gælder bekæmpelsen af klimaforandringerne på globalt plan – også i Arktis. Ikke mindst og ikke kun fordi EU’s drivhusgasudledning påvirker det arktiske område og klimaforandringerne i det arktiske område tilsvarende påvirker det samlede, globale økosystem.

USA spiller naturlig rolle i Arktis

Men EU’s vigtige rolle skyldes også, at det netop er i mødet med grænseoverskridende problemer, at det europæiske samarbejdes grænseoverskridende løsninger bliver allerbedst. EU skal være en globalleder, når det kommer til at løse klimakrisen. Men om det ligefrem kræver et kontor i Nuuk at have fokus på klimaforandringernes ødelæggende konsekvenser i Arktis, kan man med rette stille spørgsmålstegn ved.

Når vi vælger vores venner i det internationale diplomati, skal venskabet bygge på et værdifælleskab.

Christel Schaldemose (S)
Medlem af Europa-Parlamentet

Kontoret i Nuuk skal nok nærmere ses i lyset af, at EU-Kommissionens øgede interesse i Arktis også er et led i planen om at skabe mere europæisk, strategisk autonomi. Man vil ikke længere lade USA, Nato eller de få EU-lande, herunder Danmark, repræsentere EU’s interesser i Arktis alene.

Som jeg har slået fast i tidligere indlæg til Altinget, kan Danmarks - og Rigsfælleskabets - interesser ikke alene varetages af EU. Danmark er medlem af NATO og vi er tæt allieret med USA. Derfor spiller både USA og NATO også en naturlig rolle i Arktis.

Den europæiske skuffelse over USA’s tilbagetrækning fra Afghanistan og den franske skuffelse over den amerikanske ubådsaftale med Australien må ikke åbne døren for øget russisk eller kinesisk pres på Arktis. Når vi vælger vores venner i det internationale diplomati, skal venskabet bygge på et værdifælleskab.

Både EU og Rigsfælleskabet har mere tilfælles med USA, end vi har med Kina og Rusland. Vi skal gøre, hvad vi kan for at styrke det regelbaserede samarbejde.

Øget interesse skal ske i tæt dialog

Vi ser en øget russisk aktivitet i Arktis og en markant øget kinesisk interesse. Derfor skal vi selvfølgelig fortsætte vores tætte samarbejde internt i Rigsfælleskabet for lavspænding i området, samtidig med at vi styrker vores forsvar mod cyberangreb og -spionage.

Læs også

Her kan et tættere samarbejde med EU give god mening for at sikre kritisk infrastruktur i Grønland. Jeg håber, at EU’s formaliserede tilstedeværelse i Grønland kan føre til et positivt øget fokus på regionen, både når det gælder økonomisk EU-støtte og opbakning til den grønne omstilling.

Men jeg håber også, at EU’s øgede strategiske interesse i Grønland bliver i fortsat tæt dialog med Rigsfælleskabet, USA og Nato.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christel Schaldemose

Spidskandidat til Europa-Parlamentet (S), MEP (S)
cand.mag. i historie (SDU 2002)

0:000:00