Sådan ruster EU sig mod russisk påvirkning i EP-valget

Gennem de seneste år har Rusland anvendt avancerede strategier med spredning af falske nyheder og hacking for at påvirke valg og folkeafstemninger i Europa og USA, ifølge EU’s udenrigstjeneste. Målet for denne type af psykologisk krigsførelse er på lang sigt at svække landene gennem at undergrave tiltroen og tilliden til demokratiet samt at øge polariseringen i landene.

Afsløringerne af Ruslands forsøg på at påvirke USA’s præsidentvalg i 2016 har åbnet manges øjne for de risici, det involverer. Men russiske desinformationskampagner er også blevet konstateret ved valgene i henholdsvis Italien i 2018, Frankrig i 2017, Tyskland i 2017 og Ukraine i 2014. Også folkeafstemninger i forbindelse med Cataloniens selvstændighed, Brexit i Storbritannien i 2016 og EU’s associeringsaftale med Ukraine i Holland har været mål for russisk indblanding.

EU’s udenrigstjeneste oprettede i 2015 en afdeling til at analysere og dele viden om russisk desinformation mod EU og mod nabolande i øst som Ukraine og Armenien. Denne afdeling hedder East StratCom Task Force.

Kampagner skræddersyes
Op til det europaparlamentsvalg, som gennemføres i EU-landene fra onsdag frem til søndag, har taskforcen kortlagt de metoder og budskaber, som spredes. Metoder og budskaber − narrativer − kombineres og skræddersyes til hvert af de lande, der er mål for påvirkningen. Informationen skal vinkles på en bestemt måde for at virke bedst i det enkelte land. 

Desinformationen skal hænge sammen med virkeligheden og berøre spørgsmål, som folk allerede er urolige over og har holdninger til. Desinformation tager et reelt problem og forstørrer det eller forskyder fokus. Rene løgne er sjældne. De gennemskues. Narrativerne bliver nødt til at bygge på et gran af sandhed.

En undtagelse er dog, at store løgne kan anvendes meget sent i en valgkampagne. Hvis løgnene først afsløres efter valgdagen, er det for sent. For så har folk allerede stemt eller afstået fra at stemme. Kampagnerne vil få vælgere til at tro, at deres meninger ikke spiller nogen rolle, og at man skal holde sig fra at stemme. Beslutningerne træffes alligevel bare af en elite, som ikke ved, hvordan virkeligheden ser ud, som styres af USA.

Andre budskaber forsøger at overbevise europæere om, at intet fungerer i EU, og at den europæiske elite bare forsøger at aflede opmærksomheden fra dette ved at give Rusland skylden for alt, inklusive indblanding i valgprocessen.

Forvirre og polarisere
Ved valget i USA opfordredes sorte amerikanere til at boykotte valget eller fik fejlagtige informationer om stemmeprocedurer. Samtidigt ophidsedes højreekstreme vælgere til at være mere konfrontative. Op til Brexit-afstemningen fokuserede strategien på islamfjendtlige følelser. Det mest delte Twitter-opslag seks måneder før folkeafstemningen hævdede, at muslimer førte en kampagne for at indføre sharialove i London.

Et andet eksempel, som East StratCom nævner i en lang opregning, er, at Rusland spredte en falsk video lige op til Hollands folkeafstemning om EU’s associationsaftale med Ukraine. I videoen blev det påstået, at den ultranationalistiske ukrainske Azov-bataljon truede med terrorangreb på Holland, hvis forslaget blev forkastet.

Under De Gule Vestes protester i Frankrig rapporterede den russiske tv-station RT (tidligere Russia Today) falske nyheder om politibrutalitet.

Omfattende mistanke om valgfusk
Som eksempel på desinformation op til det svenske valg i september sidste år peger East StratCom på, at den statsligt ejede russiske nyhedstjeneste Sputnik 10. september i 2018 rapporterede om en massiv utilfredshed med valget på sociale medier i Sverige. Der skulle være omfattende mistanke om valgfusk. Andre artikler hævdede, at ”almindelige mennesker” blev ydmyget af homoseksuelle i Sverige, ifølge East StratCom.

En stor del af de falske nyheder er kommet fra troldefabrikken i Sankt Petersborg, Internet Research Agency (IRA). Troldefabrikken har 80 ansatte og et budget på 1,25 millioner dollars om måneden (cirka 8,4 millioner kroner), ifølge East StratCom. Desinformationen føres siden videre i flere led og videreformidles af nyhedsrapportere og på sociale medier uden for Rusland, så afsenderen ikke fremgår.

Ruslands svar på anklagerne om troldefabrikken i Sankt Petersborg har været tvetydige. Da USA anklagede 13 russere for at have forsøgt at påvirke det amerikanske valg, sagde præsident Vladimir Putin først, at de ikke repræsenterede den russiske stat. Men ved en senere lejlighed antydede han, at en russisk forretningsmand, som finansierer virksomheden, alligevel gik statens ærinde.

Lærer hurtigt russiske metoder
Andre påvirkningsmetoder, som East StratCom har kortlagt, indeholder teknikker fra Den Kolde Krig. Rusland rekrutterer for eksempel fremstående personer, som bevidst eller ubevidst påvirker beslutninger og den offentlige opinion, skriver East StratCom. Endvidere hacker Rusland sig til ømtålelig information, som siden kan spredes eller udnyttes på anden måde.

I forbindelse med det amerikanske valg hackede den russiske militære efterretningstjeneste GRU forskellige grupper i partiet Demokraterne og stjal e-mails og dokumenter. Sammen med Wikileaks publicerede man titusinder af dokumenter på strategiske tidspunkter under kampagnen, tilsyneladende for at maksimere skaden for den demokratiske kandidat Hillary Clinton og for at fremme republikaneren Donald Trump.

Den russiske påvirkningskampagne begrænser sig ikke til valgperioder. Der findes ikke anledning til at tro, at aktiviteten er ophørt, siger EU-kommissionens talsperson Johannes Bahrke til Altinget.

”Andre tredjelande anvender også desinformationsstrategier og lærer hurtigt de russiske metoder,” fortæller han.

Andre lande, som anvender sig af desinformation for at påvirke EU-lande, er Iran, Tyrkiet og til en vis grad Kina. I forbindelse med Rusland er beviserne overvældende og veldokumenterede, ifølge East StratCom.        

Svenske modtræk
Så hvad gør EU for at forhindre valgpåvirkning? I marts søsatte EU et lyn-advarselssystem (Rapid Alert System), som er en platform for EU-lande for analyse, udveksling af informationer og erfaringer og samordning af modforanstaltninger. Hvert land skal have et centralt kontaktpunkt.

Cambridge Analytica-skandalen i 2018 viste, hvordan udvinding og analyse af Facebook-data kunne anvendes for at påvirke vælgere på en meget sofistikeret måde. Siden da har EU-Kommissionen overtalt sociale medie-virksomheder som Facebook, Google, Twitter og Mozilla til at underskrive en adfærdskodeks, hvor de lover indsigt i, hvem som betaler for politiske annoncer. De lover også at lukke falske konti og at stoppe internetrobotter. Virksomhederne skal desuden samarbejde med fakta-tjekkere.

Kritisk tænkende vælgere
I visse EU-lande er der iværksat kampagner, der skal øge medborgernes bevidsthed om farerne ved falske nyheder og opfordrer til kritisk læsning af information. Fakta-tjekkere og researchere skal være til stede i alle EU-lande. Det bedste forsvar er givetvis kritisk tænkende vælgere, som er opmærksomme, gransker afsendere og ikke lader sig manipulere. En alsidig brug af medier anbefales. Bliver en vælger for ensporet, er det let for desinformatører at bombardere denne med målrettet markedsføring, som Cambridge Analytica-skandalen viste.