Sidste måling inden folkeafstemningen viser stort forspring til ja-siden

Knap halvdelen siger ja, knap en tredjedel siger nej, og lidt over en femtedel ved ikke, hvad de vil stemme endnu. Det viser nyeste – og sidste – Epinion-måling om forsvarsforbeholdet. Ekspert understreger dog, at man endnu ikke kan udelukke et nej 1. juni.

Fire af ja-politikerne - Jakob Ellemann-Jensen (V), Mette Frederiksen (S), Søren Pape (K) og Sofie Carsten Nielsen (RV) - kan juble over ny måling, hvor ja-siden lægger afstand til nej-siden.
Fire af ja-politikerne - Jakob Ellemann-Jensen (V), Mette Frederiksen (S), Søren Pape (K) og Sofie Carsten Nielsen (RV) - kan juble over ny måling, hvor ja-siden lægger afstand til nej-siden.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Peter Ingemann Nielsen

Flere og flere har besluttet sig for, hvad de vil stemme på folkeafstemningsdagen 1. juni, og det kommer især ja-siden til gode.

Det viser nyeste Epinion-måling foretaget for Altinget og DR. Målingen er den sidste inden valgafgørelsen og er foretaget mellem 22. og 29. maj.

Siden folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet blev udskrevet i marts, har flere målinger vist, at en stor del af danskerne har tvivlet på, hvad de vil stemme. I valgkampens sidste måling er andelen af tvivlere imidlertid den laveste hidtil.

21 procent ved ikke, hvad de vil stemme. 49 procent har besluttet sig for at stemme ja, mens 31 procent vil sætte krydset ud for nej.

Ekspert: Valgdeltagelsen bliver afgørende

Hvis man fraregner dem, der har svaret 'ved ikke', lyder fordelingen, at 61 procent vil svare ja, mens 39 procent vil svare nej.

Professor Derek Beach fra Aarhus Universitet mener, at det i målingen "ser pænt ud" for ja-siden. Han tror dog, at resultatet godt kan blive tættere, end det umiddelbart ser ud til at blive.

"Jeg vil ikke være så overrasket igen, hvis det ender med et nej," siger professoren, der forsker i danskernes EU-holdninger:

"Der har været målinger, som viser et tættere billede end den her. Men noget andet er, at målinger ikke fanger valgdeltagelsen. De laver et repræsentativt udsnit af befolkningen, men ikke et repræsentativt udsnit af de vælgere, som forventeligt stemmer. Hvis vi ender på en valgdeltagelse under 70 procent, kan der være nogle ret store skævvridninger mellem målingerne og resultatet."

Fakta

Undersøgelsen er udarbejdet på baggrund af i alt 2.096 gennemførte interviews med repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover. Interviewene er indsamlet i perioden 22. maj til 29. maj.

Den maksimale statistiske usikkerhed er 2,6 procentpoint.

Af den grund mener Derek Beach, at valgdeltagelsen er den helt store joker i forbindelse med denne folkeafstemning.

"Der findes en del ja-vælgere, som måske ikke kan se det vigtige i det og derfor har større sandsynlighed for at blive hjemme," siger han og uddyber:

"Nej-vælgere er noget mere motiverede. Det der med at afgive noget vækker følelser. Følelser skaber motivation, og motivation gør, at man stemmer."

De, der i undersøgelsen har svaret, at de er i tvivl, er blevet spurgt, om de hælder mest mod et ja eller et nej. Her svarer 28 procent ja og 21 procent nej, mens resten ikke hælder til nogen af siderne endnu.

Danskernes syn på EU-samarbejde kan have rykket sig

Som grafikken viser, er ja-siden vokset støt siden starten af maj, og hvis det ender med at blive et ja, vil det være "bemærkelsesværdigt", fordi de to andre folkeafstemninger om EU-forbehold i 2000 og 2015 endte med et forholdsvist sikkert nej, fortæller Derek Beach.

Det kan dog spille en rolle, at forsvarsforbeholdet er et anderledes forbehold, lyder det.

"Ved at afskaffe de andre forbehold melder Danmark sig ind i et overstatsligt samarbejde - altså mere EU. Forsvarssamarbejdet er et mellemstatsligt samarbejde, hvor der er vetoret, det gør måske danskerne lidt mindre bange for mere EU, fordi vi reelt ikke afgiver suverænitet den her gang," siger professoren.

Han tør ikke at lægge hovedet på blokken, i forhold til hvorfor ja-siden er vokset undervejs. Men en mulig forklaring kan måske findes i Ruslands invasionskrig mod Ukraine, lyder det.

"Det store spørgsmål er, om krigen i Ukraine har rykket ved den måde, danskerne ser på samarbejde i EU-regi. Måske tænker de lidt mere solidarisk i hensyn til de andre europæiske lande og får flere positive associationer om samarbejde i forsvars- og sikkerhedspolitikken," siger Derek Beach og fortsætter:

"Vi har set ganske bemærkelsesværdige skift i den offentlige opinion i Sverige og Finland i forhold til Nato. Det her er selvfølgelig noget andet, men måske det kan overføres i lidt mindre skala."

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Derek Beach

Professor, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
ph.d. (SDU 2003), cand.scient. (London School of Economics 1998)

0:000:00