Debat

Stine Bosse: Drop forsvarsforbeholdet, hvis Danmark skal være i hjertet af EU

Hjertet af EU bor i os selv. Det er viljen til at søge de fælles løsninger i fællesskab og uden ultimative krav. Danmark bør derfor droppe sit forsvarsforbehold, skriver Stine Bosse.

Regeringen kan lade sig inspirere af den socialdemokratiske tyske kansler Olaf Scholz, skriver Stine Bosse.
Regeringen kan lade sig inspirere af den socialdemokratiske tyske kansler Olaf Scholz, skriver Stine Bosse. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Stine Bosse
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det var glædeligt, da statsministeren i sin nytårstale annoncerede, at Danmark fremover skal være i hjertet af det europæiske kontinent. Endnu mere glædeligt var opfølgningen, som kom 1. februar med regeringens udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi. Men som så mange gange før, bliver det oplagte spørgsmål, hvad det præcist betyder?

I min optik er man i hjertet af EU og sit europæiske land, hvis man har EU-fællesskabet i hjertet – helt og fuldt ud - i alle sine handlinger! Hvis man prioriterer solidaritet og søger resultater.

Temadebat

Skal Danmark være i hjertet af EU?

I år er det 50 år siden, Danmark besluttede at træde ind i det europæiske fællesskab. Altinget benytter anledningen og starter en debat om Danmarks EU-medlemskab og vores plads i Unionen.

Spørger man statsminister Mette Frederiksen skal Danmark være "i hjertet af vores eget kontinent". Men hvad betyder det at være i hjertet af kontinentet? Og kan vi i så fald beholde vores forbehold? Og hvad med ambitionerne om en klimaunion? EU's forsvarspolitik, asylpolitik og finanspolitikken? Og de fælles europæiske værdier; hvor skal Danmark placere sig i debatten her? Kort sagt: Hvordan skal Danmarks europapolitik se ud?

Mød panelet her.

  • Jeppe Kofod (S), udenrigsminister
  • Morten Helveg Petersen (R), medlem af Europa-Parlamentet
  • Søren Søndergaard (EL), EU-ordfører
  • Morten Løkkegaard (V), medlem af Europa-Parlamentet
  • Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa og tidligere klimaminister
  • Bente Sorgenfrey, næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation
  • Stine Bosse, formand for Europabevægelsen
  • Anders Stouge, viceadministrerende direktør, Dansk Energi
  • Anders Ladefoged, EU-chef i Dansk Industri
  • Bjarke Møller, forfatter og tidligere direktør for Tænketanken Europa
  • Claus Kragh, journalist og europaredaktør for Ugebrevet Mandag Morgen

I vores tid er det særligt tydeligt, at ingen lande i Europa, end ikke de store ”kan selv”. Det krævet, at man tager bestik af udviklingen i resten af fællesskabet og søger indflydelse i stedet for at stille sig i opposition – gennem for eksempel sparebanden  - til de løsninger, der fremlægges af de største aktører i samarbejdet.

Med genopretningspakken var det i praksis Kommissionen, Tyskland og Frankrig, der drev værket, mens Danmark satte hælen i. Skal man tro statsministeren er den strategi nu forbi.

Tysk kansler har fat i den lange ende

Jeg vil rose udenrigsminister Jeppe Kofod (S) for interviewet i Information 17. januar, hvor han lægger op til en mere progressiv EU-kurs, hvor der netop tages bestik af de nye alliancer og prioriter i EU. Og nu skal vi se det ske. 

Der er inspiration at hente hos den tyske socialdemokratiske kansler Olaf Sholz. Ikke blot har Tyskland fået en kansler, der er klar til flere fælles investeringer i den grønne transformation og beskatning af IT-giganter. Han serverer samtidig en klar fortælling om et humanistisk, internationalt sindet og solidarisk Socialdemokrati. Og vandt et valg på det!

Olaf Scholz har i bogen ”Hoffnungsland” fra 2007 fokus på, hvordan sammenhængskraften i en nation – og sammenholdet mellem klasser, etniciteter og kulturer – styrkes via den økonomiske politik. Bogen må være vigtig at kende for danske socialdemokrater og jeg tillod mig at sende et eksemplar til Mette Frederiksen.

Ufred, stigende grænseoverskridende kriminalitet og digitale valutaer er ikke noget, vi kan se i nyeste science fiction-film. Nej, det er politisk virkelighed.

Stine Bosse, formand for Europabevægelsen

Det afgørende for Scholz er ikke svulstige værdipolitiske analyser. Det afgørende er inklusion på arbejdsmarkedet, en positiv lønudvikling og en fair lønbund for alle grupper. Scholz leverer samtidig en fortælling om et Tyskland, der bør søge at skabe modtryk til de frie kapitalistiske kræfter – gennem et fælles EU-samarbejde.

Det gælder eksempelvis gennem en bund for lønniveauet. At søge mod balance i en ubalanceret tid hører til sjældenhederne.

Er fair-løndirektivet fair?

I Europabevægelsen har vi livligt drøftet den hårdnakkede modstand mod fair-løndirektivet. Direktivet definerer i sig selv ikke et minimumsløns-niveau og er mildt i sin grundessens.

For Tyskland og Kommissionen handler direktivet i stedet om at sikre en stabil, høj og rimelig lønudvikling samt inklusion på arbejdsmarkedet for både indfødte borgere og migranter. Og vel at mærke i hele Europa!

For i det europæiske fællesskab, hvor forskellen mellem lønniveauer er stor og kapital og arbejdskraft flyder frit, har ikke mindst lavtlønnede arbejdstagere i Danmark grund til at håbe på, at ringe arbejdsvilkår for migranter og borgere i hele Europa ikke danner udgangspunkt for en ulige og lønhæmmende udvikling. Det mener nogle af os i hvert fald.

Andre anser stadig truslerne mod den danske model som reelle, og derfor kan de ikke se ideen i EU's indblanding.

Danske hjertekvaler

Denne debat illustrerer også det vanskelige ved ambitionen om at søge mod hjertet.

Vi kan også stå i en situation, hvor USA ikke vil forsvare Europa i tilfælde af russisk aggression, og hvor Danmark altså så først lige skal have afskaffet et forsvarsforbehold. Det er uholdbart.

Stine Bosse, formand for Europabevægelsen

Skal vores statsminister for alvor det, skal hun facilitere en solid og oplyst debat med plads til med- og modforestillinger på kollektivets præmis.

Det gælder vores forsvarsforbehold, vores retsforbehold, vores valutaforbehold. Alle tre forbehold, der risikerer at blive overhalet af virkeligheden.

Ufred, stigende grænseoverskridende kriminalitet og digitale valutaer er ikke noget, vi kan se i nyeste science fiction-film. Nej, det er politisk virkelighed, der står i kø udenfor hjertet og trænger til at blive inviteret ind og set i øjnene.

Og vi kunne passende starte på forsvarsområdet.

Forsikringer købes før uheldet er ude

Både franskmændene, tyskerne og EU-Kommissionen ønsker en udvikling af samarbejdet. Når det gælder forsvarsforbeholdet, påstår regeringen, at der ikke skulle være en brændende platform for at afskaffe det.

Forsvarspolitik er forsikringspolitik.

Stine Bosse, formand for Europabevægelsen

Regeringen kan ikke undslå det hårde arbejde med at få dette dagsorden sat. Der skal snart afvikles topmøde blandt de europæiske stats- og regeringschefer, hvor forsvarsområdet er på dagsorden. Hvem skulle lytte til Danmarks konkrete forslag – i det omfang de kommer - når vi slet ikke selv kan deltage i hverken PESCO-samarbejdet eller forsvarsmissioner?

De nye stier i det forsvarspolitiske samarbejde bliver lige nu lagt, om så udfaldet bliver styrket cyber-forsvar, en central overvågningsenhed eller mere stående EU-styrker.

Vi kan også stå i en situation, hvor USA ikke vil forsvare Europa i tilfælde af russisk aggression, og hvor Danmark altså så først lige skal have afskaffet et forsvarsforbehold. Det er uholdbart. Forsvarspolitik er forsikringspolitik. Og man kan ikke først forsikre sig, når uheldet er ude.

Hjertet af EU bor i os selv. Det er viljen til at søge de fælles løsninger i fællesskab. Uden ultimative krav. Det ønsker vi af regeringen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Stine Bosse

Formand, PlanBørnefonden, TelePost Greenland og NunaOil, bestyrelsesmedlem i Allianz Group og Assistancebolaget
cand.jur. (Københavns Uni. 1987)