Kommentar af 
Jacob Kaarsbo

Tidligere chef i FE: Trine Bramsens mulige magtmisbrug får Danmark til at ligne en bananrepublik

FE-sagen efterlader ikke kun spørgsmålet om, hvorvidt Claus Hjort og Lars Findsen har begået landsforræderi. Hvis forsvarsministeren hjemsendte FE's ledelse for forhold, hun selv kendte til, kan hun have gjort sig skyldig i politisk hykleri og muligt magtmisbrug, skriver Jacob Kaarsbo. 

FE-sagen er ude af kontrol, og konsekvenserne bliver endnu større, når retssagerne mod tidligere FE-chef Lars Findsen og tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen bliver afgjort, skriver Jacob Kaarsbo.
FE-sagen er ude af kontrol, og konsekvenserne bliver endnu større, når retssagerne mod tidligere FE-chef Lars Findsen og tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen bliver afgjort, skriver Jacob Kaarsbo. Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Jacob Kaarsbo
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Da jeg i forrige uge skrev min kommentar, der blev bragt her på Altinget 10. januar, hvor jeg blandt andet opfordrede forsvarsminister Trine Bramsen (S) til at kommunikere mere åbent i FE-sagen, vidste jeg ikke, hvor højdramatisk sidste uge ville blive. Ugen var historisk i sikkerhedspolitisk forstand, ikke blot i Danmark, men i den vestlige verden.

Aldrig før er to mangeårige sikkerhedspolitiske topfolk i et vestligt land blevet sigtet under de såkaldte ”landsforræderi-paragraffer”. FE-sagen er spundet ud af kontrol, og Danmarks sikkerhed og renommé i udlandet lider stor skade. 

Vil svække Danmark internationalt 

Derudover skal vi være bevidste om, at konsekvenserne bliver endnu større, når retssagerne mod tidligere FE-chef Lars Findsen og tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen bliver afgjort. Ironisk nok er konsekvenserne uafhængige af rettens afgørelser. Uanset om sagerne ender med domme, frifindelser eller frafald, vil det forstærke rystelserne i udlandet.

Når en embedsmand hører ord som ”whistleblower”, ”FE” og ”undersøgelse” i samme sætning, bimler alle advarselslamper

Jacob Kaarsbo, tidligere chef i FE

Når topfolk som Findsen og Hjort bliver sigtet for landsforræderi med den twist, at førstnævnte er langvarigt varetægtsfængslet, ligner Danmark en bananrepublik. Det er uden fortilfælde i Vesten, og det vil tage adskillige år at genoprette vores image. 

Når røgen på et tidspunkt har lagt sig, vil de eneste vindere i sagen være de aktører i udlandet, der ønsker krise i Danmark. De gnider sig mere og mere i hænderne, for hvert skud Danmark placerer i sine egne fødder. 

FE er i krise 

Så vidt vores image udadtil. Kigger vi ind i selve FE, er den beklagelige sandhed, at Danmarks hemmelige tjeneste er i kæmpekrise. Krisestemning og mistillid er udbredt blandt medarbejderne. 
Tilliden blandt de udenlandske samarbejdspartnere er ramt. De vil være tilbageholdende med operativt samarbejde. Derfor vil FE komme til at mangle brikker, når de kæmpe puslespil, som trusler mod Danmark og danske interesser i udlandet udgør, skal lægges. 

Nogle kommentatorer anfører, at gode efterretningsrelationer udenlands vil blive bevaret på grund af FE’s renommé. Det holder kun vand på politisk og ledelsesmæssigt niveau. 

FE vil stå med det store problem, at beslutninger om operativt samarbejde i vid udstrækning træffes på operativt niveau. Her gælder overvejelser om samarbejdspartnere ofte liv, død og fortsat adgang til sikkerhedskritiske oplysninger. FE vil ikke blive betroet de mest følsomme og efterretningsmæssigt mest værdifulde oplysninger på grund af frygten for læk. Derfor vil brikker komme til at mangle, og det vil tage flere år at genoprette tilliden. 

Politisk hykleri 

Vi kender ikke indholdet af sigtelserne, og derfor er det umuligt at sige med sikkerhed, hvad der ligger bag. Alligevel er sigtelsen af Claus Hjort en væsentlig indikator. Intet tyder på, at Hjort har stået bag anonyme læk. Han er stået frit frem i medierne, blandt andet en podcast på Weekendavisen i september 2020 og i et interview med Søren Lippert på TV 2 15. december 2021. 

I de interviews blotlagde Claus Hjort efterretningsmæssigt skadelige detaljer om samarbejdet med NSA om kabelindhentning. Budskabet i begge interviews var dog sandsynligvis, at Bramsen ifølge Hjort var blevet orienteret om NSA-samarbejdet ved sin tiltrædelse, og at det derfor var forkert at hjemsende FE’s ledelse efter kritikken fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) i august 2020.

FE-sagen er spundet ud af kontrol, og Danmarks sikkerhed og renommé i udlandet lider stor skade 

Jacob Kaarsbo, tidligere chef i FE

Mit indtryk er derfor, at Hjort har forsøgt at kalde, hvad han sandsynligvis ser som politisk hykleri og muligt magtmisbrug af forsvarsminister Trine Bramsen. Inden det blev offentliggjort, at Hjort var sigtet, sagde jeg på flere platforme i sidste uge, at forklaringen på varetægtsfængslingen af Findsen sandsynligvis skal findes i læk om NSA-kabelsamarbejdet.

Sigtelsen af Hjort bestyrker den vurdering. Jeg ved intet om Findsens ageren i sagen, men navnlig artiklen på Berlingske i september 2020 om ”Pengeskabet på Kastellet” var opsigtsvækkende. Den bygger på oplysninger, som meget få mennesker i Danmark har adgang til. 

I artiklen fremgår det samme budskab, som Hjort kommunikerede: At ministeren kendte alt til NSA-samarbejdet, og at det derfor var forkert at lade embedsmænd bøde for TET’s kritik. Eller med andre ord, at ministeren gør sig skyldig i politisk hykleri og muligt magtmisbrug. 

Retsstat eller bananrepublik 

Jeg har flere gange fremhævet, at lækagerne om FE’s samarbejde med NSA er dybt skadelige for FE og dermed dansk sikkerhed. Derfor har jeg fuld forståelse for det retslige efterspil. Jeg har dog intet bud på, hvad retten vil komme frem til, og om sagen kan bære en landsforræderi-paragraf. NSA-historien er blevet fortalt i så mange forskellige afskygninger i løbet af mange år og med meget forskellig validitet, så det er helt åbent, hvordan retten vil vurdere Findsens og Hjorts aktier i det. 

Det er sandsynligt, at Findsen og Hjorts forsvar foruden mange henvisninger til, at der allerede var bunker af offentligt tilgængelige oplysninger om NSA-samarbejde, vil indeholde argumenter om, at de blev nødt til at afsløre, hvad ministeren vidste, da hun havde bedrevet politisk hykleri og muligt magtmisbrug. Hun har hjemsendt FE’s ledelse for et forhold, hun selv var informeret om. 

Jeg er helt med på, at en forbrydelse ikke kan retfærdiggøres med henvisning til en anden forbrydelse. Derfor er pointen, at uanset hvad retten vil konkludere om sigtelserne for landsforræderi, vil vi fortsat stå med det store spørgsmål om, hvad ministeren reelt vidste: Ifølge Hjort og Berlingskes artikel var Bramsen fuldt informeret. Holder det stik, er der også en anden sag om som minimum politisk hykleri og muligvis magtmisbrug. Og så er vi henne ved det med bananrepublikken. 

Kortfattede ministre 

Set i det lys er det ikke overraskende, at både stats- og forsvarsministeren kun er kommet med kortfattede kommentarer i sidste uge. De kredsede om tre hovedbudskaber: De ser på situationen med stor alvor, de har tillid til FE, og de er overbeviste om, at udlandet fortsat har tillid til FE. 

Det første udsagn er indlysende rigtigt, og ministrene kan bestemt ikke beskyldes for at overdrive. Det andet er sandsynligvis også korrekt, al den stund, regeringen selv har indsat en betroet mand fra Justitsministeriet som fungerende chef for FE, efter de hjemsendte den tidligere ledelse i august 2020. Det tredje udsagn er indlysende forkert. Men ministrene siger det, de bliver nødt til at sige, offentligt. De ved muligvis heller ikke, hvor galt det reelt står til i maskinrummet i FE.

Hvis vi ikke tager en debat om de politiske og juridiske forhold, svækker vi i længden Danmarks sikkerhed – og ligner en bananrepublik

Jacob Kaarsbo, tidligere chef i FE

18. januar kommenterede forsvarsminister Trine Bramsen FE-sagen skriftligt. Ministeren anfører ifølge Jyllands-Posten, at enhver regering ville have været nødt til at reagere på den kritik af FE’s ledelse, som TET kom med 24. august 2020, og at ingen regering kunne have stoppet, at TET som planlagt orienterede offentligheden. 

De udsagn er svære at være uenige i, men til gengæld ret ubehjælpsomme i det store billede. 
Spørgsmålet er nemlig ikke, om der skulle have været en reaktion over for FE’s ledelse, og om offentligheden skulle have været orienteret. Spørgsmålet er, hvordan ministeren kunne have ageret uden at fremkalde en fuldtonet sikkerhedspolitisk krise? 

Ministeren tegner et billede af, at hun først blev orienteret om indholdet af TET’s kritik 21. august, og derfor ikke havde andre muligheder. Men er det sandsynligt, at processen fra november 2019, hvor TET fik whistleblower-materialet, og til 21. august 2020, hvor Forsvarsministeriet fik udkastet til pressemeddelelsen, ikke gav ministeren et indtryk af, hvad der var under opsejling? 

Forklaringer hænger ikke sammen 

En række forhold peger på, at det er usandsynligt. 

For det første ved vi, at TET ”gennem hele processen har holdt forsvarsministeren orienteret”. Det står i selve pressemeddelelsen fra TET. Det er både usandsynligt og grotesk, hvis ”løbende orienteringer” af ministeren om en ”tilbundsgående undersøgelse” ikke har vedrørt kritikken. 

For det andet har landsdommer Michael Kistrup, formanden for TET, udtalt til citat, at han blev overrasket over, at TET’s udkast til pressemeddelelse blev godkendt i løbet af et par dage (over weekenden) i Forsvarsministeriet. Kistrup refererer en konkret ordveksling med ministeren, om at TET ikke skulle vente med pressemeddelelsen.

For det tredje har Berlingske dokumenteret, at Bramsen havde besluttet at fjerne i hvert fald to centrale personer fra FE’s ledelse, inden den 21. august. FE’s medarbejderrepræsentanter blev allerede 17. august orienteret om, at Lars Findsen og FE’s indhentningschef skulle fratræde deres stillinger. Derfor skrev repræsentanterne et protestbrev. 

Sluttelig er det utænkeligt, at Bramsens ministerium ikke vidste, det var en sprængfarlig undersøgelse. Når en embedsmand hører ord som ”whistleblower”, ”FE” og ”undersøgelse” i samme sætning, bimler alle advarselslamper. Den type udkast til pressemeddelelse dumper ikke ind i ministeriet ud af den blå luft fredag eftermiddag. 

Det er derfor usandsynligt, at Bramsen ikke har kendt indholdet af TET’s undersøgelse. I de ”løbende orienteringer” over ni måneder var der rig mulighed for at drøfte, hvordan det kunne lade sig gøre at håndtere kritikken af de yderst følsomme forhold på passende vis. 

De mange udestående spørgsmål 

Samlet set må man bare konstatere, at der er så mange ubesvarede spørgsmål og mærkværdige forklaringer i denne sag, at det bliver nødvendigt at kaste grundigt lys over hele processen. Her taler jeg bestemt ikke om efterretningsmæssige detaljer og om metoder og kapaciteter bag FE’s indhentning. Der er allerede blevet sagt og skrevet alt for meget om det. Det skal holdes hemmeligt for hele Danmarks skyld. 

Intet tyder på, at Hjort har stået bag anonyme læk 

Jacob Kaarsbo, tidligere chef i FE

Det, der er et kæmpe behov for at kaste lys over, er hele det politiske og juridiske felt. Det vedrører ikke rigets sikkerhed. Her giver regeringstoppen dog ikke indtryk af at være fremkommelig. Som eksempel kan nævnes, at statsministeren på P1 13. januar ikke ville svare på, om hun selv eller justitsminister Nick Hækkerup kendte til anholdelsen af Lars Findsen. Statsministeren afviste med henvisning til, at det var et efterretningsmæssigt spørgsmål. 

Hækkerup har selv senere bekræftet, at han var orienteret om det, hvilket er indlysende. Jeg vil i den grad håbe, at både Danmarks stats- og justitsministre får kaffen galt i halsen, hvis de ikke er orienteret, når danske topembedsmænd bliver arresteret og grundlaget for at gøre det. 

Derfor er det også svært at få til at give mening, at regeringens sikkerhedsudvalg ikke var orienteret om hjemsendelsen af FE’s ledelse. Det er så vidtgående beslutning, at hvis statsministeren ikke kræver at være orienteret om det, har vi et andet problem. Den slags ville regeringen stå sig godt ved at være åbne om. 

Det viser, at regeringstoppen har svært ved at sondre mellem, hvilke oplysninger det er nødvendigt at kommunikere om, og hvilke der skal hemmeligholdes på grund af rigets sikkerhed. Hvis vi ikke tager en debat om de politiske og juridiske forhold, svækker vi i længden Danmarks sikkerhed – og ligner en bananrepublik. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Claus Hjort Frederiksen

Fhv. MF (V), fhv. minister og partisekretær
cand.jur. (Københavns Uni. 1972)

Lars Findsen

Chef, Forsvarets Efterretningstjeneste (hjemsendt), fhv. departementschef, Forsvarsministeriet 2007-15
cand.jur. (Københavns Uni. 1990)

Trine Bramsen

Transportminister og minister for ligestilling, MF (S)
cand.scient.soc. (Roskilde Uni. 2007)