Bliv abonnent
Annonce
Debat

Tidligere sektionsleder: Den naturlige erstatning for sektoransvar er samfundsansvar

Man må medgive, at det ikke er nogen let opgave den nye beredskabsminister, cand.polit. og Venstremand har fået, skriver Niels Johan Juhl-Nielsen.
Man må medgive, at det ikke er nogen let opgave den nye beredskabsminister, cand.polit. og Venstremand har fået, skriver Niels Johan Juhl-Nielsen.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
18. november 2024 kl. 05.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Igen har det i Danmark så højt besungne sektoransvarsprincip skabt overskrifter. Nu ønsker den nye minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen (V) en kommission nedsat.

Ministeren ønsker klargjort, hvordan han med sektoransvaret mest hensigtsmæssigt skal kunne agere som minister. For embedsmænd fra alle sider af samfundet (tele, energi, finans og så videre) vil holde ministeren fast på Beredskabsstyrelsens hjemmestrikkede mantra om sektoransvaret.

Tænk sig, et afgrænset sektoransvar i en tid, hvor hele samfundet er udfordret – så vidt vides har intet andet land en så silo-bestemt beredskabsforståelse.

Læg hertil, som også hævdet af formanden for Danske Beredskaber, at skulle der i Danmark ske "noget ekstraordinært," så har Danmark ikke "noget på hylderne."

Ønsket om en opklarende kommission kan ikke i sig selv vække undren.

Niels Johan Juhl-Nielsen
Fhv. sektionsleder, Københavns Brandvæsen

Og når det så kommer til det, Danmark dog har, nemlig et redningsberedskab, så spenderer det lavtliggende Danmark allermindst i Europa på sit redningsberedskab.

Alle må da ellers have erfaret, at Danmark er angrebet oppefra, nedefra og fra kystsiden. Men hvad skal et centralt sektoransvar nytte ved fremtidige lokale vandproblemer, når hændelserne alligevel bedst håndteres ved lokal og regional sammenhængende krisehåndtering?

Manglende beredskab

Når EU-direktiverne om NIS2 og CER – der omhandler beskyttelse af kritisk infrastruktur – afsendes fra Bruxelles, er der ikke noget beredskab til at tage imod direktiverne. Derfor distribueres direktiverne til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet som videresender direktiverne til Energistyrelsen.

Således praktiseres dansk silo-tænkning, hvor NIS-2 og CER-direktiverne ellers er tiltænkt at skulle omhandle "society as a whole."

Man må medgive, at det ikke er nogen let opgave den nye beredskabsminister, cand.polit. og Venstremand har fået.

Læs også

Uden et kommissorium for det nye ministeriums indhold har regeringen alene bidraget med embedsmænd fra otte ministerier med hver deres specifikke sagsområder og kultur. På den baggrund kan ønsket om en opklarende kommission ikke i sig selv vække undren.

Læg hertil, at et behov for analyser til et Ministerium for Samfundssikkerhed og Beredskab næppe matcher med den forskning og undervisning som bacheloruddannelsen på Københavns Professionshøjskole kan levere. Skal Djøf'ere dominere i det nye ministerium, fristes man til at spørge?

Det er ikke vanskeligt at forestille sig de problemer, der kan opstå i ministeriet, når økonomikyndige efter 50 år, hvor landet har "hygget sig i smug" skal udtale sig om "national resiliens."

I dette "landsskab" findes mange "blind spots." Ikke blot udelades "naturens nødråb" og truslerne om "tipping points."

Konsekvenserne af et Danmark som frontløbernation på digitaliseringsområdet er begyndt at vise sig.

Niels Johan Juhl-Nielsen
Fhv. sektionsleder, Københavns Brandvæsen

Udeladt bliver også spørgsmålet om landets aktuelle administrative- og forvaltningsmæssige indretning, som er et resultat efter en økonomisk ekspansion, hvor for eksempel den årlige landsplanredegørelse til Folketinget om udvikling af vores land (by-land, udviklingen i regionerne som samlende enheder med videre) nu er strøget. Beredskabsmyndighederne, kommuner og regioner kunne også ønskes i bedre samklang.

Og er befolkningen overhovedet kriseparat? Konsekvenserne af et Danmark som frontløbernation på digitaliseringsområdet er begyndt at vise sig. Vore børn og unge er udsatte – og måske også deres dømmekraft. Mon også voksnes dømmekraft?

Samfundsansvar

Selvfølgelig har Danmark – i lighed med de nordiske lande – fortsat noget at bidrage med på den globale scene (Danmark med udsigt til en plads i FN's Sikkerhedsråd og et EU-formandsskab).

Men måske ville det være en god idé at droppe den teknokratiske opfindelse "sektoransvar" – Danmark havde jo ansvarsprincippet inden sektoransvaret blev opfundet – ansvarsprincippet var bredere og uden indbygget "silotænkning." Og styrelser har i øvrigt altid haft en national og vertikal orientering.

Og der findes en naturlig erstatning for et sektoransvar og det er "samfundsansvar" og gerne med en indbygget planetarisk forståelse og indsigt.

Forhåbentlig er det ikke for sent.

Læs også

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026