Debat

Tidligere soldat: Forsvarsforbeholdet skader Danmarks militærfaglige omdømme

Med krigen i Ukraine er der brug for at vores naboer og allierede ser os som rationelle medspillere. Det begrænser forsvarsforbeholdet desværre. Derfor bør vi afskaffe forbeholdet og følge op med flere midler til Forsvaret, skriver Anders Havelund Krøyer.

Hvis man tager situationen i Ukraine i betragtning, synes jeg, at det virker ulogisk, at vi ikke har mulighed for at bidrage fuldt og helt sammen med vores europæiske naboer. Men vi bør kun afskaffe forsvarsforbeholdet, hvis vi giver et gensidigt håndslag på at øge Forsvarets økonomiske ramme, skriver Anders Havelund Krøyer.
Hvis man tager situationen i Ukraine i betragtning, synes jeg, at det virker ulogisk, at vi ikke har mulighed for at bidrage fuldt og helt sammen med vores europæiske naboer. Men vi bør kun afskaffe forsvarsforbeholdet, hvis vi giver et gensidigt håndslag på at øge Forsvarets økonomiske ramme, skriver Anders Havelund Krøyer. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Anders Havelund Krøyer
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Da jeg med rædsel fik nyheden om, at despoten Putin havde invaderet Ukraine, løb det mig koldt ned ad ryggen. Jeg fik flashbacks til slut 1930’erne. Det sætter os og vores europæiske naboer i en helt anden sikkerhedssituation. Selvom vi flere gange har hørt den russiske bjørn brøle fra øst, er alvoren nu blevet en kendsgerning for alle danskere. 

Hvis man tager situationen i Ukraine i betragtning, synes jeg, at det virker ulogisk, at vi ikke har mulighed for at bidrage fuldt og helt sammen med vores europæiske naboer. Særligt fordi vi i Danmark har et slagkraftigt og anerkendt forsvar, der kan bidrage til den fælles opgaveløsning.

For tiden er unægtelig til at stå sammen side om side, så vi ikke blot kan beskytte vores naboer, men også beskytte os selv. Det begrænser forsvarsforbeholdet desværre. 

Men forsvarsforbeholdet begrænser os ikke kun. Det skader også Danmarks militærfaglige omdømme. Fremadrettet vil der forsat være behov for, at vores naboer og allierede anser os som loyale, rationelle medspillere til gavn for Danmarks sikkerheds- og forsvarspolitik.

Vi vil fortsat være herre i eget hus

Derfor bør Danmark gå i takt – både i EU og Nato – og vise, at et militært angreb i Europa er et angreb på vores fællesskab. Jeg mener, at det er tydeligt, at EU og Nato-allierede på nuværende tidspunkt arbejder på at udvikle det fælles potentiale, og at der eksisterer et sammenspil om opgavefordelingen, hvorfor Danmarks Nato-medlemskab ikke lider skade ved afskaffelse af forsvarsforbeholdet. Nato har endda anbefalet et ’ja’ til at afskaffe forsvarsforbeholdet i Danmark. 

Enhver beslutning om deltagelse på internationale operationer skal stadigvæk godkendes i Folketinget. Ligesom i Nato-regi

Anders Havelund Krøyer, folketingskandidat, Konservative

Nato fungerer som en forsvarsparaply med større geografisk rækkevidde end EU, og traditionelt har EU koncentreret sig om at opretholde ydre grænser. Særligt mod syd, hvor internationale kriser har medført flygtningestrømme og migrationspres på tværs af grænsebomme. En opgave, som unionen af flere omgange har fejlvurderet. Senest i 2015, hvor syriske flygtninge gik op gennem Europa.

Jeg forstår derfor godt, at der eksisterer skepsis og mistro til EU. Det er en skepsis, som jeg selv deler, når EU eksempelvis vil diktere, hvordan vi fordeler barslen, eller hvordan kønssammensætningen skal være i en virksomheds bestyrelse.

Jeg mener dog, at det forsvarspolitiske samarbejde i EU fungerer ganske fint på en række centrale områder. 

For eksempel har krigen i Ukraine understreget, hvordan flere af krigens facetter er blevet trukket op på de digitale fronter. Hertil er fælles cybersikkerhed én af kerneprioriteterne i EU’s Permanent Strukturerede Samarbejde (Pesco), der er en del af EU’s forsvarssamarbejde, og som Danmark altså ikke deltager i på grund af forsvarsforbeholdet. 

Jeg er naturligvis også altid kritisk, når det kommer til, at vi i Danmark skal afgive suverænitet til EU. Men her består Danmarks suverænitet, selvom forsvarsforbeholdet afskaffes. Det betyder, at enhver beslutning om deltagelse på internationale operationer stadigvæk skal godkendes i Folketinget. Ligesom i Nato-regi. Det er betryggende. For vi skal være herre i eget hus. 

Afskaffelse kræver ekstra midler

En konservativ dyd foreskriver, at man skal ændre for at bevare. I dette tilfælde skal vi formentlig ændre for at bevare freden. Forsvarsforbeholdet blev vedtaget i 1993, og i mellemtiden har verden oplevet store forandringer, der retfærdiggør, at forsvarsforbeholdet afskaffes, for at Danmark kan bidrage til at forsvare og opretholde freden i Europa.

En afskaffelses af forsvarsforbeholdet fordrer dermed også, at vi bruger flere midler på Forsvaret, så vi muliggør, at Forsvaret kan bidrage aktivt i både EU og Nato

Anders Havelund Krøyer, folketingskandidat, Konservative

Med dette in mente findes der naturligvis også argumenter, der taler for at bevare forsvarsforbeholdet.

Eksempelvis er det korrekt, at der eksisterer et potentielt sammentræf af opgaver mellem EU og Nato, der risikerer at hæmme sidstnævnte. Det er ligeledes korrekt, at Forsvaret i forvejen er underbemandet af personel og materiel. Alt sammen noget, der taler imod et større internationalt, militært engagement.

Det vigtigste er, at vi styrker Forsvaret. En afskaffelses af forsvarsforbeholdet fordrer dermed også, at vi bruger flere midler på Forsvaret, så vi muliggør, at Forsvaret kan bidrage aktivt i både EU og Nato. 

For hvis vi udsulter Forsvaret, finder Danmarks internationale engagement en helt naturlig begrænsning. Derfor bør vi udelukkende afskaffe forsvarsforbeholdet, hvis vi giver et gensidigt håndslag på at øge Forsvarets økonomiske ramme hurtigst muligt.

Læs også

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anders Havelund Krøyer

Partner, CopenX
BA, Information Management (CBS 2015), Hærens Officersskole