Venstre til Aaja Chemnitz: De arktiske droner er placeret rigtigt

Vi skal være endnu bedre til at indsamle viden fra hele Nordatlanten og Arktis. Det er det væsentligste rationale bag den rigtige beslutning om at anskaffe langtrækkende droner.
Den beslutning blev truffet tilbage i 2021, men vi har først med den nuværende regerings aftale om et nyt forsvarsforlig skabt det nødvendige økonomiske rum til at føre det ud i livet. Det blev besluttet i første halvdel af 2024.
Det er jeg glad for, og jeg bakker helt op om, at vi ad denne vej også leverer et vigtigt bidrag til Nato-alliancens nordvendte beredskab.
Jeg forstår så, at Aaja Chemnitz Driefer i et indlæg på Altinget 11. november beklager, at Aalborg bliver dansk base for styring og vedligehold af kapaciteten. Det undrer mig. Især fordi hun antyder, at der skulle være truffet beslutninger hen over hovedet på Grønland i den forbindelse. Det vil i så fald være faktuelt forkert.
Med afsæt i den arktiske kapacitetspakke fra 2021 fremgik det således i en efterfølgende aftale mellem den grønlandske regering (Naalakkersuisut) og den daværende forsvarsminister, at "dronerne skal have baser i både Danmark og Grønland, idet styring og vedligehold m.m. vil foregå i Danmark. Faciliteterne i Grønland vil generere lokale arbejdspladser."
Det er præcis, hvad vi gør. En placering i Aalborg med god synergi til andre af Forsvarets kapaciteter. Og et øje for at dronerne også skal have hjemme i Grønland, hvor det vil bidrage til lokal aktivitet. Dermed leveres der helt som aftalt.
Det glæder jeg mig over. For vi skal løfte indsatsen i det arktiske. Og Venstre så gerne, at vi i de kommende måneder gør endnu mere på den front. Det er en prioritet for mig, at det sker i godt samarbejde med både Naalakkersuisut og mine grønlandske kollegaer i Folketinget. Den proces ser jeg frem til.
Indsigt
Sascha Faxe spørger Torsten Schack PedersenHvor er havmiljøberedskabets materiel geografisk placeret?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad bliver konsekvenserne, hvis man fra dansk side vælger at opsige baseaftalen med USA?Besvaret
Lise Bech spørger Torsten Schack PedersenHvorfor indgår afprøvning af ventilation og sandfiltrering ikke i eftersynet af betondækningsgrave?
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- B 96 Forslag til folketingsbeslutning om en uvildig undersøgelse af politiets rolle og ansvar i forbindelse med Emilie Meng-sagen (Justitsministeriet)Fremsat
- L 109 Lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m (Forsvarsministeriet)1. behandling
- Lars Løkke vil gerne citeres fra hemmelige møder til Afghanistan-udredning. Og han er ikke alene
- Forsker om politiets brug af omstridt software: "Det er fejlagtigt at tro, at Palantir ikke har adgang til data"
- Fredsforsker: Europa opruster i et tempo, vi ikke har set siden Den Kolde Krig
- Forskere: Læren fra Ukraine er, at vi skal kunne udvikle ny teknologi hurtigere end fjenden
- Fregatindkøb: Franskmændene sejrede i Sverige, men briterne er stadig favorit i Danmark


















