Studerende: Trods kvindelig værnepligt er Forsvaret stadig en lukket loge for drengerøve

Kvinder har ret til en tryg hverdag

Vi ved det godt: Danmark er nødt til at opruste. For der er krig i Europa. Og selvfølgelig skal både mænd og kvinder hjælpe med at løfte opgaven. Men når kvinder pålægges pligten, skal de også have retten til en tryg hverdag på kasernen. Desværre er den mulighed kun forbeholdt det ene køn.

Det viste vores netop afsluttede bachelorprojekt om Forsvarets rekruttering og fastholdelse af kvindelige ansatte.

Skal Forsvaret gøre sig forhåbninger om at høste frugterne af den kvindelige talentmasse, skal utrygheden først og fremmest rives op med roden. 

Amalie Maria Hansen, Anna Helmbæk, Frida Marie Gude Andersen og Julie Holst Larsen
Studerende, CBS

Her blev det påvist, at hærens kvindelige værnepligtige oplever en signifikant lavere psykologisk tryghed end deres mandlige kolleger. Nærmere bestemt føler én ud af tre kvinder sig direkte utrygge under deres værnepligt. For mænd gælder det kun én ud af 14.

Psykologisk tryghed kan måske lyde som fluffy HR-terminologi. Men det er det ikke.

Det handler i bund og grund om, at man tør sige fra, stille spørgsmål og indrømme fejl uden frygt for latterliggørelse, udskamning eller straf. Og den frygt hæmmer alt det, et velfungerende forsvar kræver: Læring, samarbejde og tillid.

Skal Forsvaret gøre sig forhåbninger om at høste frugterne af den kvindelige talentmasse, skal utrygheden først og fremmest rives op med roden. 

Udpræget maskulin jargon

Det er ikke, fordi kvinder ikke er velkomne i Forsvaret. Det er de. Men kun på én betingelse: At de opfører sig som mænd.

Vores undersøgelse viste, at flere kvinder ser det som en social toppræstation at "blive en af drengene" – en slags adgangsbillet til fællesskabet. Men billetten kræver tilpasning til en udpræget maskulin jargon.

Værkstedshumoren lever fortsat i bedste velgående.

Amalie Maria Hansen, Anna Helmbæk, Frida Marie Gude Andersen og Julie Holst Larsen
Studerende, CBS

Selvom tonen i Forsvaret altid har været hård, rammer den mænd og kvinder forskelligt. For værkstedshumoren lever fortsat i bedste velgående. Og det går primært ud over kvinderne. Det er en væsentlig faktor bag den lavere psykologiske tryghed.

Udtalelser fra tidligere værnepligtige peger på, at kvinder mødes med kønnede kommentarer, ofte rettet mod udseende og fremtoning. Her står det klart, at kulturen ikke er skabt til dem. Den er skabt til én bestemt type soldat. Og han er stadig en mand.

For kulturen tillader ikke, at man siger fra. Derfor vælger flere kvinder ofte at 'gå med på legen', da man ellers bliver opfattet som sart eller uden humor. Måske er det derfor, at hver tredje kvinde føler sig direkte utryg under deres værnepligt.

For når kønnet nærmest er skrevet ind i uniformen, er det klart, at ikke alle føler sig hjemme i den. 

Når det er sagt, er vi fuldt ud bevidste om, at uniformen forpligter. Forpligter til disciplin, robusthed, fysisk og mental styrke. Derfor skal man kunne holde til tonen og presset for at være en del af Forsvaret. For Forsvaret er og bliver en krigsorganisation i sin kerne.

Men presset skal være lige for alle. Man kan ikke forlange, at kvinder skal præstere på samme niveau som deres mandlige kolleger, mens de samtidig skal navigere i en kultur, der aktivt modarbejder dem.  

Hvis Forsvaret ønsker at være stærkere, mere robust og effektivt, må den kulturelle oprustning prioriteres på lige fod med den materielle. For et bedre arbejdsmiljø, hvor alle bliver hørt og taget alvorligt, vil styrke samarbejdet, tilliden og motivationen og i sidste ende gøre Forsvaret mere effektivt og attraktivt.

Derfor håber vi, at der mellem tanks og testosteron også bliver plads til trivsel – for begge køn.