Dansk Energi: Sæt fjernvarmeforbrugerne fri

Af Thomas Capral Henriksen
Chefkonsulent, Dansk Energi

Fjernvarmen er som oftest et godt, grønt og konkurrencedygtigt produkt, som vi kan være stolte af. Desværre er der alligevel i dele af fjernvarmesektoren en udbredt frygt for at sætte forbrugerne fri og selv lade dem vælge type af varmeforsyning. Det er en skam for varmekunderne og i sidste ende også for varmeselskaberne.

Det kan naturligvis virke skræmmende at give afkald på værktøjer, som var effektive i implementeringen af 1980’ernes varmeplaner. Men alting har sin tid.

Alternativer til fjernvarme som eksempelvis individuelle varmepumper bliver mere og mere attraktive, og derfor må man tage et grundlæggende valg: Vil fjernvarmen tvinge kunderne – eller vil man arbejde for at holde sig så attraktiv, at varmekunder kommer og bliver frivilligt?

Vil fjernvarmen tvinge kunderne – eller vil man arbejde for at holde sig så attraktiv, at varmekunder kommer og bliver frivilligt?

Thomas Capral Henriksen

I dag sker alle fornuftige udvidelser af fjernvarmenettet ad frivillighedens vej. De steder, hvor fjernvarmen er økonomisk attraktiv, og omstillingen er nem og bekvem, strømmer kunderne til. De steder, hvor man forsøger sig med tvang, vil klagerne ingen ende tage.

Derfor er det også rigtig set af regeringen, at den i sit energiudspil vil arbejde for at ophæve bindingerne for forbrugerne. Det skal naturligvis ske på en ordentlig måde.

En del af midlerne fra regeringens energiudspil bør reserveres til at afvikle de små kriseramte værker på en ordentlig måde, hvor alle hjælpes over på en anden form for opvarmning.

Thomas Capral Henriksen

Er der reelt behov for at binde forbrugerne?
Regeringen foreslår at sænke elvarmeafgiften markant. Samtidig vil den afsætte penge til at undersøge, om forskellige værker kan have fordel af at udskifte naturgassen med en varmepumpe, som allerede er tilladt med nuværende kraftvarmekrav og brændselsbinding.

Typisk vil et værk kunne reducere varmeprisen med 3000 kroner per husstand ved at etablere en varmepumpe. Regeringen foreslår også en grundbeløbspulje til at bygge bro, så prisen ikke stiger i de to til tre år, det tager at etablere varmepumpen.

Dansk Energis analyser viser, at omkring 98-99 procent af fjernvarmen fremadrettet kan levere varme til attraktive priser ved at gribe fremtidens teknologiske muligheder.

Den lille resterende del af den danske fjernvarme på cirka én procent kan formentlig også i fremtiden have problemer med meget høje priser på for eksempel 25.000 kroner for en husstand eller derover. For værkerne med høje priser vil det være en udfordring at ophæve bindingerne for forbrugerne.

Men i stedet for at stavnsbinde de ramte varmekunder til evig tid bør en del af midlerne fra regeringens energiudspil reserveres til at afvikle de små kriseramte værker på en ordentlig måde, hvor alle hjælpes over på en anden form for opvarmning. Men denne lille del af sektoren, hvor fjernvarmen er bygget lidt for langt ud, må ikke stå i vejen for, at vi sætter størstedelen af sektoren fri.

Sektoren står ved en skillevej
Fjernvarmeselskaberne står ved en skillevej. De skal gøre op med sig selv, om de får de gladeste kunder ved at lade forbrugerne tilvælge fjernvarmen som det attraktive produkt, det vitterligt er de fleste steder eller ved at sikre sig, at kunderne forbliver tilsluttet ved hjælp af forskellige bindinger.

Hvis forbrugerbindinger i det lange løb er nødvendige for at sikre forretningen, har fjernvarmen altså en udfordring. Og hvis man vælger at beholde monopolets værktøjer, er der den logiske konsekvens, at man kan blive opfattet og reguleret som et monopol.

Om varmekunderne tillades at få et frit valg kan derfor have stor betydning for, hvilken form for regulering og hvilke krav til effektiviseringer sektoren bliver underlagt fremover.

Får fjernvarmeselskaberne lov at beholde alle forbrugerbindinger og kan undgå direkte konkurrence med andre varmeforsyningsformer, risikerer fjernvarmekunderne at tabe på den lange bane.