Dansk Erhverv: Myter står i vejen for et salg af Ørsted

DEBAT: Et salg af Ørsted kan finansiere en ny, grøn fond med 120 milliarder kroner, som vil accelerere den grønne omstilling. Men myter står i vejen, mener Dansk Erhverv.

Af Jes Brinchmann Christensen
Underdirektør, Dansk Erhverv

Ørsted er en god forretning, og derfor skal staten sælge sine aktier.

Prisen er gunstig, og provenuet fra salget skal via en grøn fond investeres klogt i grønne danske startups, forskning, innovation og skalering af grønne løsninger. Den næste revolution skal være grøn.

Vi anerkender med DONG-historikken i erindringen, at forslaget er en svær folkelig størrelse at gribe politisk. Og læg dertil, at Ørsted i dag er en succeshistorie på flere tusinde megawatt-havvindmøller verden over. Noget, Danmark kan være stolt af.

Men det tjener et formål for klimaet, at vi sætter fakta over for følelser.

For forslaget har blæst uhensigtsmæssigt liv i myter om eksempelvis forsyningssikkerheden i Danmark. Myter, der kan ende med at stå i vejen for finansieringen af den næste generation af altafgørende grønne løsninger.

Ørsted distribuerer ikke længere energi
Først må det slås fast: Ørsted ejer ikke længere naturgas- og elinfrastrukturen i Danmark – dog ejer Ørsted fortsat en enkelt olierørledning, der løber fra Nordsøen til Fredericia. Den planlægges solgt til Energinet.dk.

Distributionsdelen af forretningen har Ørsted de senere år frasolgt til det folkeejede selskaber SEAS-NVE og staten. Sælger vi Ørsted, sælger vi en virksomhed, der producerer energi. De har ikke længere ansvar for også at distribuere energi.

Forsyningssikkerheden sikres i Danmark af Energinet.dk, der ejer og udvikler el- og gasnet i Danmark for at indpasse mere vedvarende energi, opretholde forsyningssikkerhed og sikre lige markedsadgang til nettene.

Men hvor meget producerer Ørsted så i forhold til de andre leverandører?

Lad os tage et eksempel: I Danmark har vi 14 etablerede havvindmølleparker. Tilsammen har de en kapacitet på 1700 megawatt. Ørsted ejer helt eller delvist fem af havvindmølleparkerne med en samlet kapacitet på 950 megawatt. Ørsted ejer 40 procent af Horns Rev 1, der har en produktionskapacitet på 160 megawatt, mens 60 procent ejes af Vattenfall-koncernen.

Energiproduktion drives ikke bedst af staten
Vi har haft et fuldt liberaliseret, velfungerende indre marked for elektricitet i Europa siden 1996. Energiforsyningen er spredt ud på et sammensurium af leverandører fra ind- og udland, som Energistyrelsen regulerer, og Energinet.dk er garanten for, at der altid er strøm i stikkontakten.

Et godt eksempel er, at elforsyningssikkerheden sikres af en kombination af centrale kraftværker, decentrale kraftvarmeværker, vindkraft, solceller, elnettet, udlandsforbindelserne og produktionskapacitet i udlandet. Elforsyningssikkerheden i Danmark er i dag 99,99 procent, og det danske elsystem er kåret til verdens bedste. Blandt andet på grund af, at hård konkurrence i detailmarkedet har drevet priserne ned.

For en god ordens skyld er det igen væsentligt at huske på, at andre end Ørsted producerer strøm i Danmark. Eksempelvis ejer PFA sammen med Norlys 256 landvindmøller.

Før 2006 ejede staten ingen elproduktion i Danmark. Det var først med DONG’s køb af det daværende ELSAM, at vi har haft et statsligt ejerskab af elproduktionen. Og bevæggrunden var ikke et ønske om eje af kritisk infrastruktur.

Et salg betyder ikke dyrere strøm
Vi har statslig regulering og Forsyningstilsynet, som sikrer en effektiv konkurrence. Det giver både sikkerhed, lave priser (vel at mærke fraregnet afgifter) og høj kvalitet.

Danske elhandlere har EU’s femtelaveste fortjeneste, og med knap 50 elhandlere indtager Danmark en tredjeplads i EU over antallet af elhandlere. På det indre marked er der konkurrence mellem kraftværkerne om at levere bedst og billigst – og i et marked med højere priser på CO2, så bliver de sorte kraftværker udkonkurreret af de grønne – uanset ejerform. 

Foruden myterne ovenfor er der på bagkant af Dansk Erhvervs forslag rejst et væsentligt spørgsmål, der vækker følelser i mange os. For betyder et frasalg af Ørsted, at vi bremser den grønne udvikling? At vi frasiger os et dansk ejerskab på den internationale grønne omstilling?

Nej, det mener vi ikke. Tværtimod. For Ørsted er i dag en succesfuld, kommercielt drevet grøn virksomhed, der netop drives af dens ambitioner om grøn udvikling. En grøn udvikling, som private aktører investerer milliarder af kroner i og løber risici for.

20.000 kroner per dansker
Vi anbefaler, at de 120 milliarder fra salget af Ørsted øremærkes en grøn fond, der skal accelerere den grønne omstilling – ikke bremse den.

Hvis Ørsted bliver solgt for 120 milliarder og investeret via en grøn fond, vil det betyde, at hver dansker bidrager med 20.000 kroner til den grønne omstilling. Det tror vi på, at langt de fleste danskere vil anerkende som et væsentligt klimabidrag. Og et bidrag, som vi har råd til.

Danmark har tidligere været forudseende med satsning på skalering af grønne løsninger, herunder vindenergi, fjernvarme og energieffektivitet. Lad os gentage succesen.  

Og hvem ved? Måske står vi med midlerne i en grøn fond foran et nyt dansk vindmølleeventyr – til gavn for Danmark og resten af verdenssamfundet.

Forrige artikel Wind Denmark: Konkurrencemodel varsler ny epoke for havvind i Danmark Wind Denmark: Konkurrencemodel varsler ny epoke for havvind i Danmark Næste artikel L&F og Dansk Fjernvarme: Biomasse er eneste realistiske alternativ til kul i dag L&F og Dansk Fjernvarme: Biomasse er eneste realistiske alternativ til kul i dag
EU stiller minimumskrav til genbrug af spildevand

EU stiller minimumskrav til genbrug af spildevand

CIRKULÆR ØKONOMI: For at hjælpe landmænd mod vandmangel og tørke i Europa kommer der nu minimumskrav i EU til at genbruge renset spildevand på landbrugets marker. Ministeren er tilfreds, men Dansk Miljøteknologi mener, fokus er for snævert.